Efter EF-Domstolens dom af 15. juni 1994, der af proceduremæssige arsager annullerede Kommissionens beslutning af 21. december 1988 om bøder til PVC-producenter (jf. IP/94/538), har Kommissionen i dag, pa forslag af kommissær Van Miert, besluttet at vedtage samme beslutning pa ny. Denne beslutning vedrører som bekendt et hemmeligt kartel om markedsopdeling og prisfastsættelse inden for PVC i begyndelsen af 1980'erne. Alle de europæiske PVC-producenter deltog i et stærkt institutionaliseret system med det formal at forhøje priserne gennem en række nøje planlagte initiativer. Kartellet anvendte et system til mængdekontrol, hvorved hver producent fik tildelt en kvote. Kommissionen palagde den 21. december 1988 virksomhederne bøder pa i alt 23,5 mio. ECU. Kommissionen har besluttet, at de enkelte virksomheder palægges de samme bøder, som den tidligere har fastsat. Beslutningen vedrører de tolv virksomheder, som den oprindelige beslutning var rettet til. Beslutningen af 1988 gælder fortsat for to af virksomhederne, nemlig Solvay og Norsk Hydro, idet Solvay ikke anlagde søgsmal, og Norsk Hydros søgsmal blev afvist, fordi det blev indbragt for sent. Virksomhederne palægges følgende bøder: 1,5 mio. ECU BASF 0,6 DSM NV 3,2 Elf Atochem SA 2,5 Enichem SPA 1,5 Hoechst AG 2,2 Huels AG 2,5 Imperial Chemical Industries PLC 0,75 Limburgse Vinyl Maatschappij N.V. 1,75 Montedison SpA 0,4 Société artésienne de vinyl S.A. 0,85 Shell International Chemical Company LTD 1,5 Wacker Chemie GMBH Solvay og Norsk Hydro fik palagt bøder pa henholdsvis 3,5 mio. ECU og 0,75 mio. ECU. PVC-KARTELLET PVC-kartellet er led i en række grove overtrædelser inden for den petrokemiske sektor: polypropylen, PVC, LdP, som Kommissionen opdagede og iværksatte sanktioner over for i 1980'erne De fleste af de virksomheder, der palægges bøder ved denne beslutning, deltog ogsa i to andre karteller: ATOCHEM, BASF, DSM, ENICHEM, HOECHST, ICI, MONTEDISON og SHELL. SOLVAY var ud over sin deltagelse i det foreliggende kartel ogsa involveret i polypropylenkartellet. PVC-kartellet blev indført ved udgangen af 1980 som en "ny ramme", der skulle erstatte en eksisterende markedsopdelingsordning. I lighed med andre karteller, som Kommissionen havde opdaget, skulle dette (ifølge de dokumenter, Kommissionens inspektører fandt hos ICI) omfatte to organisationsniveauer: en snæver "planlægningsgruppe" og en bredere sakaldt "driftsgruppe", som alle producenter deltog i. Der blev holdt hemmelige møder hver maned, normalt i Zürich. Pa disse møder drøftede man spørgsmal som kvotetilsyn, manedlig udveksling af salgstal for de enkelte lande, indførelse af en fælles "europæisk" pris samt prismæssige initiativer. ***
