Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL

Kun 3  uger efter Det Europæiske  Rads møde pa Korfu  og 10 dage  efter G7-
topmødet  i  Napoli har  Kommissionen  reageret  ved i  dag  at vedtage  en
handlingsplan (Europas  vej mod  informationssamfundet: en  handlingsplan),
hvori  de  politiske  retningslinjer,  der  blev  udstukket  af  stats-  og
regeringscheferne pa EU- og G7-plan, konkretiseres.

"Der er et verdensomspændende væddeløb i  gang," sagde Martin Bangemann."De
lande, der  tilpasser sig hurtigst,  vil fastsætte teknologiske  standarder
for  dem, der  følger  efter". Han  efterlyste  i den  forbindelse passende
verdensomspændende  samord-ningsmekanismer,     navnlig   pa  omrader   som
standardisering, intellektuel ejendomsret og databeskyttelse.

Hovedinitiativerne   i   handlingsplanen  skal   ses   i   sammenhæng   med
anbefalingerne i Bangemann-rapporten fra  maj i ar og  kommer sandsynligvis
til  at vende op og ned pa  den made, vi arbejder  og lever pa i Europa. De
dækker    forskriftsmæssige    og    juridiske    aspekter    af    Europas
kommunikationsverden, skridt pa vej mod  etablering af transeuropæiske net,
tjenesteydelser  og  anvendelser samt  hensyntagen  til  samfundsmæssige og
kulturelle spørgsmal.

Etablering af et konkurrencedygtigt miljø

En  af   hovedanbefalingerne  i   Bangemann-rapporten   var  at   maksimere
markedskræfterne  og  den  private  sektors  engagement.   Kommissionen  er
forpligtet til  at iværksætte en  række foranstaltninger med  det formal at
skabe  passende rammebetingelser  for  et  konkurrencedygtigt miljø  og  et
stabilt indre marked:

Kommissionen vil forsøge at  fa en aftale i stand med medlemsstaterne om en
skæringsdato for,  hvornar  infrastrukturerne  for  telekommunikation  skal
være  liberaliseret.  Disse  bestræbelser supplerer  Radets  afgørelse  fra
sidste ar om at liberalisere taletelefonien fra 1998.

Kommissionen   vil   i   november  organisere   en   større   workshop   om
standardisering, sammenkobling  af net og  tjenesters interoperabilitet som
forudsætning for udvikling af en europæisk informationsinfrastruktur.

Inden januar 1996 vil Kommissionen  offentliggøre en rapport om  sikring af
en universaltjeneste og finansiering heraf.

Kommissionen vil  ogsa sagsøge de  medlemsstater, som endnu  ikke har omsat
direktivet  om  tarifstrukturer  til national  lov.  Tariffer  for  leasede
linjer skal  være omkostningsorienterede og bogføringssystemerne  skal være
gennemsigtige.

Der vil  blive  udarbejdet en  grønbog  om  intellektuel ejendomsret  i  de
kommende maneder.

  En  grønbog  om  retsbeskyttelse  af  krypterede  udsendelser  er  under
  udarbejdelse.

  En   meddelelse  som   opfølgning   af  Grønbogen   om   "Pluralisme  og
  mediekoncentration  i det  indre  marked" vil  snart  blive præsenteret.
  Direktivet   "Fjernsyn uden  grænser" fra 1989 vil  blive revideret  til
  efteraret.

Desuden  skal den  internationale  dialog  intensiveres, navnlig  med  USA,
Japan, Canada, de central- og  østeuropæiske lande og de   udviklingslande,
der  har gjort  størst fremskridt,  med henblik  pa at  drøfte spørgsmal af
fælles interesse.

Pa  G7-mødet i  Napoli  enedes  man om  at  indkalde  til en  konference  i
Bruxelles   om   en   verdensomspændende   informationsinfrastruktur    med
deltagelse  af   de   relevante  ministre.   Kommissionen  vil   organisere
konferencen i november 1994.

Transeuropæiske net, tjenester, anvendelser og indhold

Den private sektor  skal spille en ledende  rolle med henblik pa  at skaffe
kapital   til   finansiering   af   informationssamfundets    udfordringer.
Kommissionen  vil  for sin  del  fungere  som   katalysator  ved  at fremme
offentlighedens bevidsthed om,  hvilke muligheder der er  til radighed, ved
at  stimulere  til  partnerskabsaftaler i  den  offentlige  og  den private
sektor og ved at støtte udvalgte transeuropæiske projekter.

Kommissionens  tiltag  omfatter videreudvikling  af  avancerede  europæiske
kommunikationsnet  og -tjenester.  Kommissionen foreslar  etablering  af et
"Europæisk forum for basale  tjenester", der skal bane vej for et europæisk
tiltag  med  henblik  pa indførelse  af  basale  tjenester,  sasom  e-post,
filoverførsel og interaktiv video.

Der  vil  blive   organiseret  rundbordssamtaler  og  konferencer   for  at
stimulere  til parnerskaber  pa tværs  af sektorer  med  henblik pa  at yde
støtte  til   de  i   Bangemann-rapporten  foreslaede   anvendelsesomrader.
Kommissionen  vil ogsa  yde økonomisk  støtte  i henhold  til  det 4.  F&U-
rammeprogram og  opfordre medlemsstaterne til at  finansiere pilotprojekter
og -infrastrukturer gennem strukturfondene.

Et "Informationssamfundsprojektkontor",  der snart  vil  blive abnet,  skal
fungere  som  grænseflade  mellem Kommissionen  og  den  omgivende  verden,
navnlig    industrien,    forskningsinstitutioner   og    leverandører   af
tjenesteydelser.

Med henblik  pa at øge den  europæiske programindustris konkurrenceevne vil
der i  opfølgningen af Grønbogen  om audiovisuelle  midler blive  inddraget
forskriftsmæssige    aspekter,   tilskyndelsesmekanismer    og    indbyrdes
tilnærmelse af nationale støtteordninger.

Sociale og kulturelle aspekter

Informationssamfundet vedrører alle  aspekter af arbejdstid og  fritid. Det
kan medvirke til at skabe nye job og  forbedre livskvaliteten, men man skal
sikre sig  mod  manglende social  og  økonomisk overensstemmelse.  Der  vil
blive iværksat en række foranstaltninger  for at løse problemer af den art.
Kommissionen   vil   foretage   undersøgelser   i   samarbejde  med   andre
organisationer,  sasom OECD,  vedrørende  retningslinjer for  økonomisk  og
social tilpasning  til nye teknologier  og nye jobmuligheder.  Der vil ogsa
blive foretaget en vurdering af  konsekvenserne for regional, økonomisk  og
social  samhørighed.   I  januar  1995   vil  Kommissionen  præsentere   en
meddelelse med det formal at  imødega kulturel opsplitning og  stimulere de
nye sprogbaserede erhverv.

* * *

Side Bar