Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Forårspakken under det europæiske semester 2019: Kommissionen udsteder henstillinger til medlemsstaterne om at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst

Bruxelles, den 5. juni 2019

Europa-Kommissionen fremsætter i dag de såkaldte landespecifikke henstillinger for 2019 med retningslinjer for samtlige EU-medlemsstaters økonomiske politik for de næste 12 til 18 måneder. Kommissionen anbefaler også, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud afsluttes for Spaniens vedkommende, og den vedtager en række dokumenter i henhold til stabilitets- og vækstpagten. 

Den europæiske økonomi vokser for syvende år i træk, og udviklingen forventes at fortsætte i 2020, med voksende økonomier i alle medlemsstaterne trods mindre gunstige vilkår og global usikkerhed. Antallet af beskæftigede er rekordhøjt, og arbejdsløsheden er rekordlav. Der er dog stadig betydelige forskelle mellem landene, regionerne og befolkningsgrupperne. På denne baggrund opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i de seneste år. Effektive reformer ledsaget af målrettede investeringsstrategier og en ansvarlig finanspolitik tjener fortsat og på vellykket vis som rettesnor for moderniseringen af den europæiske økonomi.

Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, som har ansvar for euroen og den sociale dialog samt finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Det europæiske semester har ydet et reelt bidrag til at forbedre den økonomiske og sociale situation i Europa. Der er dog stadig betydelige udfordringer, og risiciene i forbindelse med de økonomiske udsigter er stigende. Det er bekymrende at se, at reformindsatsen svækkes i nogle lande. Vi opfordrer alle medlemsstater til at sætte ind med fornyet energi på at gøre vores økonomier mere modstandsdygtige og til at støtte vækst, der både er bæredygtig og inklusiv. Mere målrettede investeringer kan yde et væsentligt bidrag til at nå disse mål."

Marianne Thyssen, EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, udtaler: "Den nuværende kommission har arbejdet hårdt på at opbygge et mere retfærdigt Europa, et bæredygtigt og inklusivt Europa, et Europa, der ikke lader nogen i stikken. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastlægger principper og rettigheder for alle EU-borgere. Disse skal gennemføres på nationalt plan. Eftersom arbejdslivet ændrer sig i hastigt tempo, er det afgørende, at medlemsstaterne følger op med reformer inden for grunduddannelse og livslang læring, arbejdsmarkeder og social beskyttelse."

Kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, Pierre Moscovici, udtaler: "Med denne sidste forårspakke i vores mandatperiode bekræfter vi vores tilsagn om at anvende stabilitets- og vækstpagten på en intelligent måde. Det betyder, at vores beslutninger ikke må baseres på en mekanisk eller rent juridisk anvendelse af reglerne, men på, om de bidrager til vækst, beskæftigelse og sunde offentlige finanser. Vores resultater viser, at dette er den rette strategi: der er sket en støt forbedring af de offentlige finanser, uden at det har undergravet væksten. Vi understreger også i dag, at en række medlemsstater er nødt til at fortsætte og i nogle tilfælde optrappe indsatsen for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, så der sikres retfærdighed for alle skatteydere."

De landespecifikke henstillinger for 2019

De henstillinger, der fremlægges i dag, giver medlemsstaterne retningslinjer for, hvordan de bør reagere på vedvarende og nye økonomiske og sociale udfordringer for at opfylde deres fælles centrale politiske mål. Henstillingernes indhold afspejler de overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse 2019 og 2019-henstillingen om den økonomiske politik for euroområdet, der blev offentliggjort i november. Henstillingerne er baseret på den detaljerede analyse i landerapporterne, der blev offentliggjort i februar, og vurderingen af de nationale programmer, der blev fremlagt i april. Opbremsningen i den globale vækst gør det endnu mere nødvendigt at fortsætte med strukturelle reformer, især for at skabe bæredygtig og inklusiv vækst. Medlemsstaterne bør fremme social konvergens i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder. I overensstemmelse med henstillingen om euroområdet bør medlemsstaterne også arbejde hen imod en mere symmetrisk genopretning af balancen i hele euroområdet og fortsætte deres bestræbelser på at styrke det indre marked og uddybe EU's Økonomiske og Monetære Union.https://ec.europa.eu/info/publications/2019-european-semester-recommendation-euro-area_da

I de landespecifikke henstillinger for 2019 lægges der øget vægt på at kortlægge og prioritere investeringsbehov på nationalt plan og være særlig opmærksom på regionale og territoriale forskelle. Dette er i tråd med den grundige analyse af de investeringsbehov og flaskehalse, der er udpeget for hver enkelt medlemsstat i landerapporterne tidligere på året, og som bør danne grundlag for prioriteringen af anvendelsen af midlerne i EU's næste langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne

Siden indførelsen af det europæiske semester i 2011 har medlemsstaterne gjort mindst "visse fremskridt" med gennemførelsen af over to tredjedele af de landespecifikke henstillinger, der er udstedt.

De største fremskridt vedrører finansielle tjenesteydelser og beskæftigelsespolitikker, mens henstillinger om udvidelse af skattegrundlaget, sundhedsydelser og konkurrence inden for tjenesteydelser viser en særlig lav gennemførelsesrate.

I lyset af de resterende økonomiske og sociale udfordringer samt risiciene i forbindelse med de økonomiske udsigter er en stærkere gennemførelse af reformerne over hele linjen afgørende for at øge EU-økonomiernes modstandsdygtighed.

De makroøkonomiske ubalancer korrigeres fortsat

Fremskridtene med korrektionen af de makroøkonomiske ubalancer fortsætter, men der er behov for yderligere politiske tiltag. Den private og den offentlige gæld ligger fortsat på et historisk højt niveau i visse medlemsstater, hvilket mindsker spillerummet for afbødning af negative chok. I andre medlemsstater er der tegn på en mulig overophedning knyttet til den dynamiske udvikling i boligpriserne og stigende enhedslønomkostninger. I alle medlemsstater skal der træffes yderligere foranstaltninger for at øge produktiviteten, fremme investeringerne og fremme potentiel vækst.

I februar konkluderede Kommissionen, at 13 medlemsstater var berørt af ubalancer (Bulgarien, Cypern, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland), og at tre af disse var berørt af uforholdsmæssigt store ubalancer (Cypern, Grækenland og Italien). Som i de foregående år kræver disse ubalancer fortsat specifik overvågning under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Vejledning og afgørelse i henhold til stabilitets- og vækstpagten

På grundlag af sin vurdering af stabilitets- og konvergensprogrammerne for 2019 har Kommissionen truffet en række foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen anbefaler, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Spanien ophæves. Når Rådet har truffet afgørelse herom, vil alle procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der stammer fra krisen, være afsluttet. I 2011 var 24 medlemsstater underlagt pagtens korrigerende del.

Kommissionen har desuden vedtaget rapporter om Belgien, Frankrig, Italien og Cypern i henhold til artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori den vurderer deres overholdelse af traktatens underskuds- og gældskriterier. For Italiens vedkommende konkluderes det i rapporten, at det er berettiget at indlede en gældsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. 

Ungarn og Rumænien har været genstand for proceduren i forbindelse med betydelig afvigelse siden henholdsvis 2018 og 2017. Kommissionen har i dag rettet en advarsel til Ungarn og Rumænien om, at der blev konstateret en væsentlig afvigelse i 2018, og anbefaler Rådet at henstille, at landene korrigerer denne afvigelse.

Kommissionen har i dag også vedtaget sin tredje rapport om den skærpede overvågning af Grækenland, som blev indført efter udløbet af stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme. Ifølge rapporten lagde Grækenland ud med en rimelig reformindsats efter støtteprogrammets afslutning i august 2018, men gennemførelsen af reformer er gået langsommere i de seneste måneder. Desuden lever nogle af tiltagene ikke op til Grækenlands tilsagn over for de europæiske partnere, og der er risiko for, at de aftalte finanspolitiske mål ikke opfyldes.

Baggrund

De landespecifikke henstillinger bygger på de bredere prioriteter i kommissionsformandens tale om Unionens tilstand og den årlige vækstundersøgelse. De revideres hvert år for at afspejle de fremskridt, der er gjort, og de ændrede forhold. Eurolandene modtager også henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet. De henstillinger, der vedtages som led i det europæiske semester, hænger logisk sammen med den langsigtede vision for Europa 2020-strategien.

Den nuværende Kommission har siden den tiltrådte foretaget en række ændringer af det europæiske semester for at gøre det mere effektivt og relevant. For eksempel er antallet af henstillinger blevet reduceret, og deres indhold er blevet skarpere, men samtidig har medlemsstaterne et vist spillerum til at handle i overensstemmelse med deres nationale praksis og situation. Der lægges i højere grad vægt på de udfordringer, der er en følge af den samlede situation i euroområdet, herunder eventuelle afsmittende virkninger mellem nationale forhold. Henstillingen om euroområdet er blevet forelagt tidligere i cyklussen (i november) for at give medlemsstaterne mulighed for at tage euroområdedimensionen i betragtning i deres planer. Sociale hensyn har fået højere prioritet og er blevet integreret i alle trin af vurderingen i overensstemmelse med målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder og gennem brug af den sociale resultattavle. I dette års cyklus har Kommissionen desuden rettet blikket mod hver enkelt medlemsstats investeringsbehov for at forberede den fremtidige programmering af EU's midler og sikre, at reform- og investeringsprioriteterne hænger sammen på nationalt plan, således at EU's støtte kan udnyttes bedst muligt. 

Kommissionen har desuden truffet flere initiativer til at fremme dialog, skabe kontakt med de berørte parter og øge det nationale engagement i reformerne. Den har rådført sig med medlemsstaterne om de analytiske dele af deres landerapporter forud for offentliggørelsen. I løbet af de seneste måneder har Kommissionen mødtes med nationale myndigheder og berørte for at tage centrale udfordringer op og undersøge, hvordan disse kan omsættes i landespecifikke henstillinger. Parallelt hermed holder Kommissionen regelmæssige drøftelser med arbejdsmarkedets parter og har opfordret medlemsstaterne til at være mere lydhøre over for de nationale arbejdsmarkedsparters bidrag. Kommissionens Strukturreformtjeneste yder også målrettet reformbistand til medlemsstaterne på deres anmodning for at støtte dem i udformningen og gennemførelsen af reformer.

I februar præsenterede Kommissionen som led i vinterpakken under det europæiske semester 2019 sin detaljerede analyse af den økonomiske og sociale situation i hver enkelt medlemsstat i form af en landerapport.

I april fremlagde medlemsstaterne deres nationale reformprogrammer og deres stabilitetsprogrammer (eurolandene) eller konvergensprogrammer (øvrige medlemsstater) samt en eventuel opfølgning på vinterpakken.

Dagens henstillinger tager udgangspunkt i disse drøftelser, de nationale programmer, data fra Eurostat samt Kommissionens nyligt offentliggjorte økonomiske forårsprognose 2019.

Næste skridt

Kommissionen opfordrer Rådet til at godkende de landespecifikke henstillinger, og medlemsstaterne til at efterleve dem rettidigt og fuldt ud. Kommissionen vil fortsat samarbejde med de berørte parter for at sikre et bredt ejerskab samt en effektiv opfølgning og efterlevelse. Ministrene i EU ventes at drøfte de landespecifikke henstillinger, før de vedtages af stats- og regeringscheferne. Derefter er det op til medlemsstaterne at gennemføre henstillingerne via deres nationale økonomiske politik og budgetpolitik. De landespecifikke henstillinger og den tilgrundliggende analyse i landerapporterne vil også tjene som analytisk grundlag for programmeringen af EU's midler under samhørighedspolitikken i 2021-2027.

Yderligere oplysninger:

Memo vedrørende forårspakken for det europæiske semester 2019

Overordnet meddelelse om de landespecifikke henstillinger 2019

Landespecifikke henstillinger 2019

Ophævelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Spanien

Rapporter i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF for Belgien, Cypern, Frankrig og Italien

Proceduren i forbindelse med en væsentlig afvigelse over for Rumænien

Tredje rapport om den skærpede overvågning af Grækenland

2019-statusrapport om EPSAS

Faktablad: Situationen vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og stabilitets- og vækstpagten

Faktablad: Oversigt over de politikområder, der er dækket af de landespecifikke henstillinger for 2019

Faktablad: Oversigt over gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger

Faktablad: Centrale beskæftigelsesmæssige og sociale data

Europæisk økonomisk prognose — foråret 2019.

Tidsplan for det europæiske semester

Henstilling vedrørende euroområdet 2019

Det europæiske semester — vinteren 2019

Det europæiske semester — efteråret 2018

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Beskrivelse af den økonomiske styring i EU

Følg næstformand Valdis Dombrovskis på Twitter: @VDombrovskis

Følg kommissær Marianne Thyssen på Twitter: @mariannethyssen

Følg kommissær Pierre Moscovici på Twitter: @Pierremoscovici

Følg GD ECFIN på Twitter: @ecfin

IP/19/2813

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar