Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Biludlejning: Indsats på EU-plan fører til tydeligere og mere gennemsigtige priser

Bruxelles, den 25. marts 2019

På opfordring af Europa-Kommissionen og EU's forbrugermyndigheder har fem førende i branchen, nemlig Avis, Europcar, Enterprise, Hertz og Sixt, ændret den måde, de præsenterer biludlejningspriserne på, og skabt fuld gennemsigtighed for forbrugerne.

De pågældende virksomheder mangler stadig at opfylde visse af deres forpligtelser fuldt ud, hvorefter de af Kommissionen og EU's forbrugermyndigheder kan betragtes som værende i fuld overensstemmelse med EU's forbrugerlovgivning. Ifølge vurderingen, der blev offentliggjort i dag, har Enterprise og Sixt allerede foretaget alle de nødvendige ændringer. Avis har forpligtet sig til at foretage de resterende ændringer inden udgangen af maj 2019. Europcar, der nu også omfatter Goldcar, gennemfører inden udgangen af juni 2019 de resterende ændringer. Hertz har forpligtet sig til at foretage alle nødvendige ændringer inden udgangen af første kvartal 2020.

Věra Jourová, kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, udtaler: "Takket være pres fra os vil der ikke længere være ubehagelige overraskelser, når du afleverer din lejebil. Det er meget frustrerende at begynde sin ferie med at være nødt til at betale uforudsete ekstra omkostninger og læse komplicerede kontrakter. Jeg vil gerne have, at europæiske forbrugere kan nyde deres ferie i fulde drag uden at skulle bekymre sig om kedelige overraskelser, når regningen skal betales."

Virksomhederne har forpligtet sig til:

  • at alle gebyrer inkluderes i den samlede bookingpris: Forbrugerne vil nu få tilbudt en samlet pris på webstedet, der matcher den endelige pris, de skal betale. Det samlede beløb omfatter alle yderligere omkostninger, f.eks. særlige afgifter på brændstof, lufthavnsafgifter, gebyrer til unge chauffører eller et gebyr for at aflevere bilen på en anden station
  • at betingelserne for billejen er beskrevet klart og letforståeligt på de nationale sprog: forbrugerne vil ikke være nødt til at forholde sig til at håndtere uklare eller vildledende oplysninger om standardelementer ved billejen, som f.eks. hvad prisen er for eventuelle ekstra kilometer, brændstofpolitikken, annulleringspolitikken og krav om depositum osv.
  • at følgende fremgår tydeligt af lejeaftalen: prisen og detaljer vedrørende ekstraudstyr, navnlig for skadeforsikringer, hvor det skyldige beløb nedsættes i tilfælde af skader. Det skal tydeligt fremgå, hvad der er omfattet af basislejeprisen med hensyn til skader, og navnlig hvad føreren vil skulle betale derudover. Hvis der købes tillægsforsikring eller skadeforsikring, skal det også tydeligt fremgå, hvad der er/ikke er omfattet heraf, inden forbrugeren skriver under.

Næste skridt

Kommissionen og de nationale forbrugermyndigheder i det europæiske netværk for forbrugerbeskyttelsessamarbejde følger nøje gennemførelsen af de resterende ændringer. Selv om de virksomheder, der er med i denne indsats, omfatter to ud af tre private biludlejninger i EU, spiller andre erhvervsdrivende, f.eks. mellemmænd og mindre virksomheder, også en central rolle på dette marked. Myndighederne og Kommissionen vil derfor fortsat følge alle aktører for at sikre, at alle overholder EU's forbrugerregler til punkt og prikke.

Hvis virksomhederne ikke opfylder deres forpligtelser, kan forbrugermyndighederne beslutte at anvende håndhævelsesforanstaltninger.

Baggrund

EU's forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde samler de nationale forbrugermyndigheder i et tværeuropæisk håndhævelsesnetværk, som gør det muligt for en forbrugermyndighed i ét EU-land at opfordre myndighederne i andre lande til at samarbejde om koordinering af indsatsen over for udbredte forbrugerbeskyttelsesproblemer. Kommissionen fremmer dette arbejde.

Efter de europæiske forbrugercentre havde modtaget et stigende antal klager på tværs af hele EU er der med den britiske konkurrence- og markedsmyndighed som koordinator indledt kontakt i regi af netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde med de store fem biludlejningsfirmaer . Denne indsats er blevet understøttet af Kommissionen.

Disse biludlejningsfirmaer, Avis Budget Group, Enterprise Rent-A-Car, Hertz Europe Limited, Sixt SE og Europcar Mobility Group, har nu forbedret deres handelspraksis, aftalebetingelser og politikker som følge af den dialog, der blev indledt i 2017. Kommissionen og forbrugermyndighederne var imidlertid ikke helt tilfredse med virksomhedernes opfyldelse af visse forpligtelser og anmodede dem derfor om yderligere forbedringer. 

Yderligere oplysninger

Koordineret forbrugerindsats

Vejledning fra Leaseurope

Forbruger Europa Netværket

 

1

 

2

 

 

IP/19/1790

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar