Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU-budgettet for 2021-2027: Kommissionen glæder sig over den foreløbige aftale om den fremtidige Europæiske Forsvarsfond

Bruxelles, den 20. februar 2019

EU-institutionerne har indgået en delvis politisk aftale om Den Europæiske Forsvarsfond, som nu formelt skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, og som vil fremme et innovativt og konkurrencedygtigt forsvarsrelateret industrielt grundlag og bidrage til EU's strategiske autonomi.

I en verden med stigende ustabilitet og grænseoverskridende trusler mod vores sikkerhed kan intet land lykkes alene. Det er grunden til, at Juncker-Kommissionen gør en hidtil uset indsats for at beskytte og forsvare Europas borgere. Den Europæiske Forsvarsfond, som Kommissionen foreslog i juni 2018 som en del af EU's langsigtede budget for årene 2021-2027, indgår i disse initiativer til at styrke EU's evne til at beskytte sine borgere.

Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, som er ansvarlig for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Det er et stort skridt i retning af at gøre det europæiske forsvarssamarbejde til en realitet. Den Europæiske Forsvarsfond vil hjælpe EU-landene med at få mere værdi for skatteydernes penge, fremme en stærk og innovativ forsvarsindustri og øge EU's autonomi og teknologiske lederskab på forsvarsområdet."

Elżbieta Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, tilføjer: "Denne aftale er endnu en vigtig byggesten, der skal sikre, at EU bliver en stærkere garant for borgernes sikkerhed. Fonden vil fremme teknologisk innovation og samarbejde i den europæiske forsvarssektor, således at Europa kan drage fordel af avanceret, interoperabel forsvarsteknologi og -udstyr på nye områder som kunstig intelligens, krypteret software, droneteknologi eller satellitkommunikation."

Der er med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets endelige formelle vedtagelse indgået en aftale om følgende centrale elementer:

  • Fonden vil yde støtte hele vejen igennem den industrielle udviklingscyklus lige fra forskning til prototypeudvikling og certificering.
  • Fonden vil finansiere fælles forskningsprojekter, primært i form af støtte.
  • Ud over forsknings- og designfasen, hvor der er mulighed for op til 100 % finansiering, vil EU-budgettet kunne bruges til at supplere EU-landenes investeringer ved at samfinansiere omkostninger til prototypeudvikling (op til 20 %) og den efterfølgende prøvning, kvalificering og certificering (op til 80 %).
  • Fonden vil skabe incitament til projekter med grænseoverskridende deltagelse af de mange SMV'er og midcapselskaber i forsvarsforsyningskæden ved at give adgang til højere finansieringsrater.
  • Projekter inden for rammerne af EU's permanente strukturerede samarbejde (PESCO) kan, hvis de er støtteberettigede, modtage en yderligere medfinansieringsbonus på 10 %, men finansieringen er ikke automatisk.
  • Projekterne vil blive defineret i overensstemmelse med de forsvarsprioriteter, som EU-landene er blevet enige om inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og særlig i lyset af kapacitetsudviklingsplanen (CDP), men regionale og internationale prioriteter, f.eks. i NATO-regi, kan også blive taget i betragtning.
  • Det vil normalt kun være samarbejdsprojekter med deltagelse af mindst tre støtteberettigede enheder fra mindst tre EU-lande eller associerede lande, som er støtteberettigede.
  • Mindst 4 % og højst 8 % af budgettet er afsat til disruptiv højrisikoinnovation, som vil fremme Europas langsigtede teknologiske førerposition og forsvarsautonomi.
  • Det er i princippet kun enheder, der er etableret i EU eller associerede lande, og som ikke kontrolleres af tredjelande eller deres retlige enheder, som er støtteberettigede. Tredjelandsselskabers datterselskaber, som er hjemmehørende i EU, kan undtagelsesvis være støtteberettigede på grundlag af en række betingelser, der skal sikre, at EU's og EU-landenes sikkerheds- og forsvarsinteresser ikke lider skade. Enheder, som er hjemmehørende uden for EU, kan ikke modtage EU-støtte, men de kan deltage i fælles projekter. EU udelukker således ikke nogen fra Den Europæiske Forsvarsfond, men fastsætter betingelser for modtagelse af støtte, som svarer til dem, som EU-virksomheder er underlagt på tredjelandsmarkeder.

De næste skridt

Den foreløbige politiske enighed, som blev opnået mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i de såkaldte trepartsforhandlinger, skal nu formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. De budgetmæssige aspekter af og visse tilknyttede horisontale bestemmelser om den fremtidige Europæiske Forsvarsfond er omfattet af en overordnet aftale om EU's næste langsigtede budget, som blev foreslået af Kommissionen i maj 2018.

Baggrund

I sine politiske retningslinjer fra juni 2014 gjorde kommissionsformand Juncker det til en prioritet at styrke de europæiske borgeres sikkerhed. I sin tale om Unionens tilstand for 2016 bebudede han oprettelsen af en europæisk forsvarsfond.

Siden da har Europa-Kommissionen under ledelse af sin formand, Jean-Claude Juncker, og med støtte fra EU-landene taget skridt til at gøre forsvarssamarbejdet inden for EU-budgettet til en realitet.

Kommissionen baner allerede vejen i EU's nuværende budget, der slutter i 2020. For første gang i Europas historie tilskynder EU til europæisk forsvarssamarbejde med en budgetramme på 590 mio. EUR (90 mio. EUR til forskning i perioden 2017-2019 og 500 mio. EUR til udvikling af udstyr og teknologi i perioden 2019-2020).

  • Samarbejdet om forsvarsforskning er allerede ved at tage form. En af de første EU-støtteaftaler under 2017-budgettet er forskningsprojektet Ocean2020, som bringer 42 partnere fra 15 EU-lande sammen og støtter maritime overvågningsmissioner til søs og med henblik herpå vil integrere droner og ubemandede ubåde i flådeoperationer. I løbet af de kommende uger vil Kommissionen annoncere yderligere fælles forskningsprojekter på forsvarsområdet under 2018-budgettet og fremlægge arbejdsprogrammet og den endelige indkaldelse af forslag under den resterende budgettranche for 2019.
  • Kommissionen har formelt indledt arbejdet med EU-landene for at finansiere fælles industriprojekter på forsvarsområdet. Efter at have modtaget EU-landenes synspunkter vil Kommissionen i løbet af nogle uger vedtage det første arbejdsprogram nogen sinde for programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) med henblik på samfinansiering af fælles industriprojekter på forsvarsområdet under EU-budgettet for 2019-2020.

På grundlag af disse to pilotprogrammer og en opskalering af den oprindelige finansiering foreslog Kommissionen i juni 2018 en fuldt udbygget Europæisk Forsvarsfond til en værdi af 13 mia. EUR under det næste langsigtede EU-budget for at dække både forsknings- og kapacitetsområderne.

Den Europæiske Forsvarsfond skal supplere andre EU-programmer, som foreslås af Kommissionen, især de 6,5 mia. EUR, der er øremærket til Connecting Europe-faciliteten, som skal styrke EU's strategiske transportinfrastrukturer, så de bliver egnet til militær mobilitet, og forslaget om et nyt program for forskning og innovation på 100 mia. EUR, Horisont Europa.

 

Yderligere oplysninger

Unionens tilstand 2016:

Pressemeddelelse om lanceringen af Den Europæiske Forsvarsfond, juni 2017

Pressemeddelelse om den første forsvarsrelaterede forskningsstøtte, februar 2018

Pressemeddelelse om forslaget om en europæisk forsvarsfond 2021-2027, juni 2018

Faktablad om Den Europæiske Forsvarsfond, juni 2018

Kommissær Bieńkowskas tale om forsvar og rummet, januar 2019

Pressemeddelelse om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, februar 2019

 

IP/19/1269

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar