Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU's langsigtede budget efter 2020: Europa-Kommissionen opstiller valgmuligheder – og deres konsekvenser

Bruxelles, den 14. februar 2018

Forud for ledernes uformelle møde den 23. februar 2018 opstiller Europa-Kommissionen forskellige valgmuligheder – og deres finansielle konsekvenser – for et nyt og moderne langsigtet EU-budget, der skaber effektive resultater inden for prioriteterne efter 2020.

 

68

Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Budgetter er ikke blot et spørgsmål om bogholderi – de handler om prioriteter og ambitioner. De omsætter vores fremtid i tal. Så lad os først tale om, hvilket Europa vi ønsker os. Dernæst må medlemsstaterne bakke deres ambitionsniveau op med de fornødne midler.Og skønt vi alle må indse, at vi i de kommende drøftelser ikke kan fortsætte som hidtil, er jeg fast overbevist om, at vi kan gøre det umulige og nå til enighed om et budget, hvor alle opnår nettofordele."

Den Europæiske Unions ledere vil på deres møde den 23. februar drøfte, hvordan det kan sikres, at de prioriteter, de har fastlagt for Unionen – den 16. september 2016 i Bratislava og den 25. marts 2017 i Rom-erklæringen – kan finansieres i tilstrækkelig grad og derigennem virkeliggøres. Begge elementer – dvs. at fastlægge fælles prioriteter og sætte Unionen i stand til at gennemføre dem – er uadskillelige.

Kommissionen bidrager til denne væsentlige drøftelse på tre måder: For det første ved at fremlægge de nødvendige fakta om EU-budgettet, dets fordele, opnåede resultater og merværdi. For det andet ved at opstille scenarier til illustration af de finansielle konsekvenser af forskellige politiske valgmuligheder. Og for det tredje ved at påpege følgerne for studerende, forskere, infrastrukturprojekter og mange andre, hvis vedtagelsen af EU's nye budget skulle blive forsinket.

Valgmuligheder for det fremtidige EU-budget

I drøftelserne om EU's ambitionsniveau på områder såsom beskyttelse af EU's ydre grænser, støtte til en ægte europæisk forsvarsunion, fremme af Europas digitale omstilling eller effektivisering af EU's samhørigheds- og landbrugspolitikker er det væsentligt for lederne at få rede på, hvad deres valg konkret betyder for finansieringsbehovet på EU-niveau. Kommissionens aktuelle bidrag tilstræber netop dette ved at kvantificere de finansielle virkninger af de forskellige politiske valgmuligheder. Disse er ikke Kommissionens egne forslag, men benyttes til at illustrere virkningerne af idéer, som ofte fremføres i den offentlige debat. De har til formål at skabe fokus, stimulere drøftelserne og danne et solidt faktuelt grundlag til støtte for de væsentlige valg, der venter forude.

Beslutter lederne eksempelvis at leve op til det ofte fremsatte tilsagn om at forbedre beskyttelsen af EU's ydre grænser, vil dette koste 20 til 25 mia. EUR over syv år – og op til 150 mia. EUR for et fuldt integreret EU-grænseforvaltningssystem. Det må understreges, at hver politisk prioritet – den europæiske forsvarsunion, støtte til unges mobilitet, skub i Europas digitale omstilling, fremme af forskning og innovation eller understøttelse af en ægte økonomisk og monetær union – vil skulle finansieres i tilstrækkelig grad for at kunne virkeliggøres.

Modernisering og finansiering af EU-budgettet

Kommissionen opstiller ligeledes muligheder for at modernisere EU-budgettet, bl.a. ved at styrke sammenhængen mellem EU-budgettets mål og den måde, hvorpå det finansieres. Kommissionen fastlægger endvidere mulighederne for at styrke sammenhængen – ofte omtalt som "konditionalitet" – mellem EU's finansiering og respekten for EU's grundlæggende værdier.

Timingen har stor betydning – for borgerne og virksomhederne

For at kunne vise at EU er klar til at gennemføre den positive politiske dagsorden, der blev fastlagt i Bratislava og Rom, er det afgørende, at der hurtigt opnås en politisk aftale om et nyt og moderne EU-budget.

Kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, Günther H. Oettinger, udtaler: "Vi må ikke gentage den ulyksalige erfaring fra 2013, hvor det nugældende budget blev vedtaget med en betydelig forsinkelse.Skulle en sådan forsinkelse opstå igen, vil mere end 100 000 EU-finansierede projekter – inden for nøgleområder såsom virksomhedsstøtte, energieffektivitet, sundhedspleje, uddannelse og social inklusion – ikke kunne påbegyndes rettidigt, og i hundrede tusindvis af unge ville ikke kunne deltage i Erasmus+ udvekslingsprogrammet i 2021".

Foruden at være politisk ønskeligt er det også en praktisk nødvendighed hurtigt at nå frem til en aftale. Partnere og EU-støttemodtagere – fra studerende og forskere til infrastruktur, sundhedspleje eller energiprojekter – samt nationale og regionale myndigheder fortjener og har behov for retlig og finansiel sikkerhed. Kommissionen henleder ledernes opmærksomhed på konkrete eksempler på de skadelige virkninger, som en forsinkelse vil få for borgerne og virksomhederne i hele EU. Kommissionen er af den opfattelse, at den ulyksalige erfaring med den sene vedtagelse af det nugældende EU-budget – med betydelige forsinkelser i iværksættelsen og dermed opfyldelsen af finansieringsprioriteterne – ikke må gentages.

De næste skridt

Europa-Kommissionen forelægger sit formelle forslag til det næste langsigtede EU-budget i de kommende måneder og senest i begyndelsen af maj 2018. I mellemtiden vil Kommissionen fortsat lytte til alle interessenter, bl.a. via de offentlige høringer om EU's prioriteter, som blev lanceret i januar 2018.

Yderligere oplysninger:

-Meddelelse "A new, modern Multiannual Financial Framework for a EU that delivers efficiently on its priorities post-2020"

- Faktablade

- Debatoplæg om fremtiden for EU's finanser

- Offentlige høringer: The future of EU finances - have your say on the EU budget after 2020

IP/18/745

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar