Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU-budgettet: Finansiering på sikkerhedsområdet for 4,8 mia. euro for et Europa, der beskytter

Strasbourg, den 13. juni 2018

I forbindelse med det næste langsigtede EU-budget for 2021-2027 foreslår Kommissionen at øge finansieringen på sikkerhedsområdet væsentligt – fra 3,5 mia. euro til 4,8 mia. euro.

I en situation, hvor sikkerhedstruslerne bliver stadig mere komplekse og internationale, kan EU-finansieringen medvirke til at opbygge et EU, der er modstandsdygtigt over for fremtidige sikkerhedstrusler og bedre rustet til at reagere på krisesituationer. De 2,5 mia. euro under den styrkede Fond for Intern Sikkerhed suppleres af næsten 1,2 mia. euro til sikrere nedlukning af nukleare aktiviteter i visse medlemslande og kommer i forlængelse af 1,1 mia. euro til stærkere EU-agenturer på sikkerhedsområdet.

Førstenæstformand, Frans Timmermans, udtaler: "At kunne føle sig sikker derhjemme og ude på gaden er en af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Europæerne forventer, at deres regeringer og EU sørger for den sikkerhed. En mere fleksibel finansiering på sikkerhedsområdet, der er tilpasset medlemslandenes særlige behov, vil sikre en bedre beskyttelse af de europæiske borgere, som de med rette kan forvente. "

Kommissær med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, udtaler: "Når det gælder borgernes sikkerhed, skal vi gøre vores yderste – og der skal følge penge med. Derfor øger vi budgettet på sikkerhedsområdet for de kommende år med en tredjedel, så det når op på 4,8 mia. euro. Vi hjælper medlemslandene med at være bedre forberedt på fremtidige sikkerhedstrusler og uforudsete krisesituationer. Vi opbygger et sikrere og mere modstandsdygtigt Europa for vores borgere. Et Europa, der beskytter."

Kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen, Julian King, udtaler: "Vi er nødt til at opbygge et robust beredskab over for de flerdimensionelle og grænseoverskridende sikkerhedstrusler i konstant udvikling, som terrorister og kriminelle udsætter os for – et beredskab, der ikke duplikerer medlemslandenes indsats, men supplerer den ved at samle trådene både i og uden for EU. Og det er netop, hvad dagens forslag om en styrket Fond for Intern Sikkerhed gør – et mere modstandsdygtigt Europa som grundlaget for en effektiv og ægte sikkerhedsunion."

En styrket Fond for Intern Sikkerhed

Beskyttelse af borgerene er først og fremmest et nationalt anliggende, men EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemslandenes bestræbelser. Kommissionen foreslår i dag mere end en fordobling af Fonden for Intern Sikkerhed, som er det vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemslandenes indsats på sikkerhedsområdet, fra 1 mia. euro til 2,5 mia. euro. Den nye fond vil omfatte:

  • Nye mål: Den styrkede Fond får tre nye mål, der har fokus på: 1) at styrke informationsudvekslingen mellem EU's retshåndhævende myndigheder, 2) at intensivere de fælles operationer på tværs af grænserne og 3) at øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet og tackle radikalisering. Det vil støtte medlemslandene på en mere fleksibel og effektiv måde, så det bliver muligt at opfylde prioriteterne på sikkerhedsområdet: bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og it-kriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet.
  • Mere fleksibilitet og bedre kriseberedskab: 1,5 mia. euro af fondens midler afsættes til medlemslandene, så de kan opbygge langsigtet modstandsdygtighed på sikkerhedsområdet. Den sidste 1 mia. euro afsættes til uforudsete sikkerhedsudfordringer, så det bliver muligt at reagere hurtigt i krisesituationer og dirigere midlerne til de medlemslande, der har mest brug for dem.
  • Bedre koordinering på tværs af EU-politikker: Sikkerhed er et tværfagligt problem i løbende udvikling, som kræver en koordineret indsats fra EU's side. Den styrkede Fond vil arbejde mere effektivt sammen med andre EU-fonde, herunder fondene vedrørende samhørighedspolitikken og Horisont Europa samt Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Asyl- og Migrationsfonden, og dermed maksimere effektiviteten af EU's indsats på sikkerhedsområdet over hele linjen.
  • En stærk ekstern dimension: Sikkerhed er et globalt spørgsmål, og vores sikkerhed herhjemme afhænger af vores handlinger uden for EU's grænser. Fonden for Intern Sikkerhed vil fortsat støtte tiltag i lande uden for EU, samtidig med at der sikres fuld komplementaritet med EU's interne sikkerhedsprioriteter og de overordnede mål i disse lande.
  • En styrkelse af EU's agenturer: Uden for rammerne af denne Fond og fremlagt særskilt vil der blive afsat næsten 1,1 mia. euro til en yderligere styrkelse af EU's agenturer på sikkerhedsområdet – Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA).

Fortsat sikker nedlukning af nukleare anlæg

EU's programmer for bistand til nedlukning af nukleare anlæg skal hjælpe medlemslande, som er i gang med at afvikle sådanne nukleare anlæg i sidste trin af deres livscyklus, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau bevares. For perioden 2021-2027 vil EU fortsat yde nøje målrettet finansiel støtte på 118 mio. euro til nedlukning af nukleare anlæg i Bulgarien og Slovakiet og 552 mio. euro til nedlukning af nukleare anlæg i Litauen. Der afsættes yderligere 348 mio. euro til nedlukning og håndtering af radioaktivt affald på Europa-Kommissionens nukleare forskningsfaciliteter og 160 mio. euro til støtte af den overordnede nukleare sikkerhed og sikkerhedstiltag.

Endelig foreslår Kommissionen også at styrke EU's civilbeskyttelsesmekanisme gennem rescEU-systemet med 1,4 mia. euro – et supplement til de 4,8 mia. euro til den fremtidige finansiering på sikkerhedsområdet.

De næste skridt

En hurtig vedtagelse af det overordnede langsigtede EU-budget og de sektorspecifikke forslag er afgørende for at sikre, at EU-midlerne kan begynde at skabe resultater i praksis så hurtigt som muligt.

Forsinkelser i lighed med dem, der fandt sted i begyndelsen af den nuværende budgetperiode for 2014-2020, vil betyde, at 5 000 aktører i forreste linje, herunder lærere, ungdomsarbejdere og politi- og fængselspersonale, ikke vil være i stand til at dele deres erfaringer med forebyggelse af radikalisering, at EU's internetindberetningsenhed (IRU) ved Europol ikke vil være i stand til at indberette over 40 000 tilfælde af voldeligt ekstremistisk onlineindhold på internetplatforme, og at medlemslandene ikke vil være i stand til at udveksle vigtige sikkerhedsinformationer, bl.a. via Schengeninformationssystemet (SIS), som blev benyttet 5 mia. gange i 2017.

En vedtagelse af det næste langsigtede budget i 2019 vil sikre en gnidningsløs overgang fra det nuværende langsigtede budget for 2014-2020 samt forudsigelighed og kontinuitet i finansieringen til gavn for alle.

Baggrund

Spørgsmålet om sikkerhed har været en politisk prioritet, siden Juncker-Kommissionen tiltrådte – fra kommissionsformandens fremlæggelse af sine politiske retningslinjer i juli 2014 til den seneste tale om Unionens tilstand den 13. september 2017. 

Men omfanget og alvoren af flygtningekrisen i 2015-2016 kom som en overraskelse for Europa. For at modvirke en humanitær krise og gøre det muligt at reagere i fællesskab på denne hidtil usete udfordring og på nye sikkerhedstrusler udnyttede EU al fleksibiliteten i det nuværende budget til at mobilisere flere midler. Ud over de oprindelige tildelinger for 2014-2020 på 6,9 mia. euro til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (grænser og politi) blev der mobiliseret yderligere 3,9 mia. euro, så midlerne til migration, grænseforvaltning og intern sikkerhed nåede op på 10,8 mia. euro – og det beløb omfatter ikke engang de mange midler, der blev mobiliseret for at håndtere flygtningekrisen uden for EU.

Belært af erfaringerne foreslår Kommissionen nu at fordoble finansieringen over hele linjen med 10,4 mia. euro til migration, 9,3 mia. euro til grænseforvaltning, 2,5 mia. euro til intern sikkerhed og 1,2 mia. euro til sikrere nedlukning af nukleare anlæg i visse medlemslande – hvilket i alt vil udgøre over 23 mia. euro.

Derudover stiger støtten til EU's agenturer for sikkerhed, grænse- og migrationsstyring med 4,2 mia. euro til 14 mia. euro.

Yderligere oplysninger:

Spørgsmål og svar – EU-budgettet: Øget finansiering på sikkerhedsområdet for 2021-2027

Retsakter og faktablade:

Fonden for Intern Sikkerhed

  • Faktablad – Et EU-budget for fremtiden: Fonden for Intern Sikkerhed
  • Forslag til en forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed
  • Bilag til forordningen om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed

Nedlukning af nukleare anlæg

  • Faktablad – Et EU-budget for fremtiden: Nuklear sikkerhed og nedlukning
  • Forslag til Rådets forordning om programmet for bistand til nedlukning af kernekraftværket Ignalina i Litauen
  • Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et særligt program til finansiering af nedlukningen af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom)
  • Rapport om evalueringen og gennemførelsen af EU's programmer for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien og Slovakiet og Litauen

Unionens civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

  • Faktablad – Et EU-budget for fremtiden: rescEU – Unionens civilbeskyttelsesmekanisme

 Yderligere oplysninger om det fremtidige EU-budget

 

IP/18/4125

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar