Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU-budgettet: den fælles landbrugspolitik efter 2020

Bruxelles, den 1. juni 2018

Kommissionen foreslår at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik i det næste langsigtede EU-budget for perioden 2021-2027.

Med et budget på 365 mia. EUR sikrer disse forslag, at den fælles landbrugspolitik bliver ved med at være en fremtidssikret politik, der støtter landbrugere og landdistriktsområder, går foran i bestræbelserne på at forme en bæredygtig udvikling af EU's landbrugssektor og afspejler EU's ambitioner om at tage vare på miljøet og gøre en indsats på klimaområdet. De fremlagte forslag giver medlemsstaterne større fleksibilitet og mere ansvar for at vælge, hvordan og hvor de vil investere landbrugsstøtten, i bestræbelserne på at nå EU's ambitiøse mål om en intelligent, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor og samtidig sikre rimelig og mere målrettet støtte til landbrugernes indkomst.

Jyrki Katainen, næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtalte: "Den fælles landbrugspolitik er en af vores kernepolitikker, og den har betydning for alle europæere. Disse solide forslag vil bidrage til landbrugssektorens konkurrenceevne og samtidig styrke dens bæredygtighed. Med den nye gennemførelsesmodel giver vi medlemsstaterne større indflydelse med henblik på at forbedre både politikkens effektivitet og overvågningen af resultaterne."

Phil Hogan, kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, udtalte: "Dagens forslag opfylder Kommissionens målsætning om at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik, giver medlemsstaterne mere indflydelse, sikrer en mere modstandsdygtig landbrugssektor i Europa og øger landbrugspolitikkens miljø- og klimaambitioner."

Hovedelementerne i Kommissionens forslag til en moderniseret og forenklet fælles landbrugspolitik er:

1. En ny måde at arbejde på: Medlemsstaterne får mere fleksibilitet til at vælge, hvordan de anvender landbrugsstøtten, hvilket giver dem mulighed for at skræddersy programmer, der passer bedre til de udfordringer, som landbrugere og landdistrikter står overfor. Medlemsstaterne vil også få mulighed for at flytte 15 % af deres landbrugsstøttetildelinger mellem direkte betalinger og landdistriktsudvikling med henblik på at sikre, at de kan finansiere deres prioriteter og foranstaltninger. Der sikres lige vilkår for medlemsstaterne ved hjælp af:

  • Strategiske planer, som dækker hele perioden, og hvori det fastlægges, hvordan medlemsstaten har til hensigt at opfylde de 9 overordnede økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger ved anvendelse af både direkte betalinger og landdistriktsudvikling. Kommissionen vil skulle godkende de enkelte strategiske planer for at sikre konsekvens og forenelighed med beskyttelsen af det indre marked.
  • Kommissionen vil også følge de enkelte medlemsstaters performance og fremskridt hen mod opfyldelse af de aftalte mål.

2. Mere retfærdighed ved hjælp af mere målrettet støtte: Direkte betalinger vil fortsat udgøre en vigtig del af politikken og dermed sikre landbrugerne stabilitet og forudsigelighed.Små og mellemstore bedrifter, som udgør størstedelen af EU's landbrugssektor, og hjælp til unge landbrugere vil komme i første række. Kommissionen vil fortsat arbejde for at opnå en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne ved hjælp af ekstern konvergens.

Derudover vil der ske følgende:

  • De direkte betalinger til landbrugerne nedsættes fra og med 60 000 EUR, og der fastsættes et loft på 100 000 EUR pr. bedrift. Omkostningerne til arbejdskraft tages fuldt ud i betragtning. Dette tiltag skal sikre en mere rimelig fordeling af betalinger.
  • Små og mellemstore bedrifter vil modtage mere støtte pr. hektar end tidligere.
  • Medlemsstaterne vil skulle afsætte mindst 2 % af deres direkte betalinger til at hjælpe unge landbrugere med at etablere sig. Dette tiltag suppleres af finansiel støtte til landdistriktsudvikling i form af forskellige foranstaltninger, der skal fremme adgangen til jord og overdragelse af jord.

3. Større ambitioner på miljø- og klimaområdet: Klimaændringer, naturressourcer biodiversitet, levesteder og landskaber er medtaget i de fælles EU-målsætninger, der er foreslået i dag. Indkomststøtten til landbrugere er allerede knyttet til anvendelsen af miljø- og klimavenlige landbrugsmetoder, og i henhold til den nye fælles landsbrugspolitik vil landbrugerne skulle gøre endnu mere ved hjælp af såvel obligatoriske som incitamentsbaserede foranstaltninger:

  • Direkte betalinger vil være betinget af øgede miljø- og klimakrav.
  • Hver medlemsstat vil skulle tilbyde økoordninger til støtte for landbrugere, der gør mere end blot at overholde de obligatoriske standarder og krav. De vil skulle finansieres med en andel af tildelingen til direkte betalinger.
  • Mindst 30 % af den nationale tildeling til landdistriktsudvikling vil skulle afsættes til miljø- og klimaforanstaltninger.
  • 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede budget forventes at bidrage til klimaindsatsen.
  • I tillæg til muligheden for at overføre 15 % mellem søjlerne vil medlemsstaterne få mulighed for at overføre yderligere 15 % fra sølje 1 til søjle 2 til udgifter til klima- og miljøforanstaltninger (uden national medfinansiering).

4. Øget brug af viden og innovation: Den moderniserede fælles landbrugspolitik skal udnytte de nyeste teknologier og innovationer og dermed hjælpe såvel landbrugerne ude på marken som de offentlige forvaltninger, navnlig ved hjælp af:

  • Et budget på 10 mia. EUR via forskningsprogrammet Horisont Europa, der skal afsættes til forsknings- og innovationsprojekter inden for fødevarer, landbrug, landdistriktsudvikling og bioøkonomi
  • Medlemsstaterne vil blive tilskyndet til at bruge big data og nye teknologier til kontrol og overvågning (f.eks. til verifikation af bedrifternes størrelse ved hjælp af satellitoplysninger med henblik på direkte betalinger), hvorved behovet for kontroller på stedet reduceres betydeligt.
  • Desuden øges indsatsten for at digitalisere landområderne, f.eks. gennem udvidelse af bredbåndsadgangen i landdistrikterne, hvorved livskvaliteten i disse regioner vil blive øget, og der bidrages yderligere til den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne.

De næste skridt

En hurtig vedtagelse af det overordnede langsigtede EU-budget og de sektorspecifikke forslag er afgørende for at sikre, at EU-midlerne kan begynde at skabe resultater i praksis så hurtigt som muligt, og at landbrugerne får den nødvendige sikkerhed og forudsigelighed til at kunne drive deres virksomhed og træffe investeringsbeslutninger.

Hvis processen forsinkes på samme måde som i begyndelsen af den aktuelle budgetperiode (2014-2020), kan det potentielt betyde, at landbrugere og nationale forvaltninger ikke kan drage fordel af det reducerede bureaukrati, den større fleksibilitet og de mere effektive resultater, som denne reform vil medføre. Forsinket godkendelse vil også forsinke iværksættelsen af tusindvis af potentielle nye projekter i hele EU, der er designet til at støtte landbrugere og landdistrikterne og tage hånd om en lang række udfordringer lige fra at styrke af miljøbeskyttelsen til at tiltrække af nye landbrugere.

En vedtagelse af det næste langsigtede budget i 2019 vil både sikre en gnidningsløs overgang fra det gældende budget for 2014-2020 til det nye og forudsigelighed og kontinuitet i finansieringen til gavn for alle.

Yderligere oplysninger

Faktaark og forslag er tilgængelige her

MEMO: Den fælles landbrugspolitik efter 2020

Yderligere oplysninger om det fremtidige EU-budget kan findes her

IP/18/3985

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar