Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU-budgettet: Regionaludvikling og samhørighedspolitik efter 2020:

Strasbourg, den 29. maj 2018

I forbindelse med det næste langsigtede EU-budget for 2021-2027 foreslår Kommissionen at modernisere samhørighedspolitikken, som er EU's vigtigste investeringspolitik og et af dets mest konkrete udtryk for solidaritet.

EU's økonomi er ved at komme på fode igen, men der er behov for yderligere investeringer for at tackle vedvarende kløfter mellem og inden for medlemsstaterne. Med et budget på 374 mia. EUR[1] i forpligtelser for 2021-2027 har den fremtidige samhørighedspolitik investeringskraft til at bidrage til at slå bro over disse kløfter. Midlerne vil også fremover blive anvendt i de regioner, som har størst behov for at komme på niveau med resten af EU. Samtidig vil den fortsat være en stærk direkte forbindelse mellem EU og dets regioner og byer.

Næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne Jyrki Katainen udtalte: "I løbet af det næste årti vil samhørighedspolitikken hjælpe alle regioner med at modernisere deres industri og investere i innovation og omstilling til en kulstoffattig, cirkulær økonomi. Desuden vil vores forslag bidrage yderligere til et erhvervsvenligt miljø i Europa og tilvejebringe de rette betingelser for vækst, jobskabelse og investeringer."

Kommissær for regionalpolitik Corina Crețu udtalte: "I dag stiller vi forslag om en samhørighedspolitik for alle regioner, som ikke lader nogen i stikken. Vi har gjort den mere fleksibel for at tilpasse os nye prioriteter og beskytte vores borgere bedre. Vi har også gjort reglerne enklere til gavn for alle, fra små virksomheder og iværksættere til skoler og hospitaler, som får lettere adgang til fondene."

Hovedelementerne i Kommissionens forslag til en moderniseret samhørighedspolitik er:

1. Fokus på centrale investeringsprioriteter, hvor EU har de bedste forudsætninger for at opnå resultater: Størstedelen af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings og Samhørighedsfondens investeringer vil gå til innovation, støtte til små virksomheder, digitale teknologier og modernisering af industrien. Investeringerne vil også gå til omstilling til en kulstoffattig, cirkulær økonomi og bekæmpelse af klimaforandringer for at opfylde Parisaftalen.

2. En samhørighedspolitik for alle regioner og en mere skræddersyet tilgang til regionaludvikling:

  • Investering i alle regioner: Regioner, der stadig er bagud med hensyn til vækst og indkomst — navnlig regioner i det sydlige og østlige Europa — vil fortsat modtage betydelig EU-støtte. Samhørighedspolitikken vil fortsætte med at investere i alle regioner, eftersom mange af dem i hele Europa — også i rigere medlemsstater — har svært ved at gennemføre industriel omstilling, bekæmpe arbejdsløshed og klare sig i en globaliseret økonomi.
  • En skræddersyet tilgang: Samhørighedspolitikken opererer med 3 kategorier af regioner: mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner. Med henblik på at mindske ulighederne og hjælpe lavindkomst- og lavvækstregioner med at komme op på niveau med de øvrige regioner er BNP pr. indbygger fortsat det vigtigste kriterium for at tildele midler. Derudover tager de nye kriterier sigte på at afspejle de faktiske forhold på stedet — ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaforandringer og modtagelse og integration af migranter.
  • Lokalt styret: Samhørighedspolitikken for 2021-2027 afspejler et Europa, der styrker ved yderligere at støtte lokalt styrede udviklingsstrategier. Lokale og territoriale myndigheder og bymyndigheder bliver i stigende grad inddraget i forvaltningen af EU-fondene, samtidig med at øgede samfinansieringssatser vil forbedre ejerskabet af EU-finansierede projekter i regioner og byer.

3. Færre, klarere og kortere regler og en mere fleksibel ramme:

  • Forenklet adgang til fonde: Kommissionen foreslår at gøre reglerne mindre komplekse i det næste langsigtede EU-budget med mindre bureaukrati og lempeligere kontrolprocedurer for virksomheder og iværksættere, der modtager EU-støtte.
  • Et fælles regelsæt: Et fælles regelsæt omfatter nu 7 EU-fonde, som gennemføres i partnerskab med medlemsstaterne ("delt forvaltning"), hvilket vil gøre livet lettere for forvalterne af EU's fondsprogrammer. Det vil også lette synergierne f.eks. mellem samhørighedspolitikfondene og Asyl- og Migrationsfonden i forbindelse med udviklingen af lokale strategier for integration af migranter. Rammen giver også mulighed for mere effektive forbindelser til andre midler fra EU-budgettet værktøjskasse; medlemsstaterne kan f.eks. vælge at overføre nogle af deres samhørighedspolitikmidler til InvestEU-programmet.
  • Tilpasning til behovene: Den nye ramme kombinerer også den nødvendige stabilitet med henblik på langsigtet investeringsplanlægning med det rette niveau af fleksibilitet for at kunne håndtere uforudsete begivenheder. En midtvejsgennemgang vil afgøre, om der er behov for at ændre programmerne for de 2 sidste år af finansieringsperioden, og der bliver mulighed for begrænsede overførsler af midler inden for EU-fondsprogrammerne.

4. En styrket forbindelse til det europæiske semester for at forbedre investeringsklimaet i Europa: Kommissionen foreslår at styrke forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og det europæiske semester for at skabe et vækst- og erhvervsvenligt klima i Europa, så både EU-investeringer og nationale investeringer kan udfolde deres fulde potentiale. Denne øgede samhørighedspolitikstøtte til strukturelle reformer vil sikre fuld komplementaritet og koordinering med det nye, forbedrede reformstøtteprogram.

De næste skridt

Kommissionen har i en hidtil uset bestræbelse på gennemsigtighed for første gang nogensinde fremlagt sit forslag til det nye langsigtede EU-budget den 2. maj både i løbende og i faste 2018-priser. I samme ånd offentliggør Kommissionen også i dag de nationale samhørighedspolitiktildelinger til medlemsstaterne både i løbende og faste 2018-priser (se bilag).

En hurtig vedtagelse af det overordnede langsigtede EU-budget og dets sektorspecifikke forslag er afgørende for at sikre, at EU-midlerne begynder at skabe resultater i praksis så hurtigt som muligt.

Forsinkelser i lighed med dem, som man oplevede i begyndelsen af den nuværende budgetperiode 2014-2020, ville betyde, at 100 000 EU-finansierede projekter ikke kunne starte til tiden, at mange skoler med behov for renovering måtte vente, at medicinsk udstyr ville blive leveret med forsinkelser til hospitalerne, eller at små virksomheder ville være nødt til at planlægge investeringer uden vished.

En vedtagelse af det næste langsigtede budget i 2019 vil sikre såvel en gnidningsløs overgang mellem det nuværende langsigtede budget for 2014-2020 og det nye som forudsigelighed og kontinuitet i finansieringen til gavn for alle.

Yderligere oplysninger

Regionaludvikling og samhørighedspolitik efter 2020: Spørgsmål og svar

Retsakter og faktablade:

  • Regional udvikling og samhørighed: den nye ramme i korte træk
  • En bedre tilpasning til regionale behov
  • En enklere og mere fleksibel ramme for samhørighedspolitikken
  • En stærkere tilknytning til det europæiske semester og Unionens ramme for økonomisk styring
  • Flere muligheder for synergieffekter inden for EU's budget

Yderligere oplysninger om EU-budgettet for fremtiden findes her

 

BILAG

Samhørighedspolitiktildelinger for 2021-2027

Kommissionen har også sørget for hidtil uset gennemsigtighed ved for første gang nogensinde at fremlægge sit forslag til det nye langsigtede EU-budget den 2. maj både i løbende og i faste 2018-priser. I samme ånd offentliggør Kommissionen også alle relevante tal for de forskellige udgiftsprogrammer i både løbende og faste 2018-priser.

 VISUAL

 

 

[1] Løbende priser – under hensyntagen til inflationen.

IP/18/3885

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar