Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Det Europæiske semesters efterårspakke: Vi skal opnå holdbar og inklusiv vækst

Bruxelles, den 22. november 2017

Kommissionen fastsætter EU's økonomiske og sociale prioriteter for det kommende år, giver politiske henstillinger vedrørende euroområdet og afslutter vurderingen af eurolandenes udkast til budgetplaner.

Det europæiske semesters cyklus for koordinering af den økonomiske politik, finanspolitikken og socialpolitikken indledes i 2018 på baggrund af god økonomisk aktivitet i euroområdet og EU, rekordhøje beskæftigelsesniveauer og arbejdsløshedstal, der næsten er faldet til niveauerne fra før krisen. Da alle medlemsstater bidrager til den solide vækst, er det nu vigtigt at sikre, at denne varer ved og er til gavn for alle borgere i samfundet. Sideløbende med ansvarlige finanspolitikker bør de strukturelle reformer fokusere på at skabe de rette vilkår for at øge investeringerne yderligere og på at øge reallønsstigningen til gavn for den indenlandske efterspørgsel. Pakken i dag bygger på Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2017 og på prioriteterne i kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale fra 2017 om Unionens tilstand. Den afspejler også den seneste proklamation af den europæiske søjle for sociale rettigheder på det sociale topmøde i Göteborg.

Valdis Dombrovskis, næstformand for Kommissionen og kommissær med ansvar for euro og social dialog, udtalte: "På trods af alle de reformer, der er gennemført i løbet af de senere år, er EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU) endnu ikke fuldendt. Vi bør derfor benytte de gode tider nu til at styrke ØMU'en yderligere og gøre vores økonomier mere robuste og inklusive. Næste måned vil vi fremsætte forslag til, hvordan ØMU'en kan styrkes yderligere. En styrkelse af ØMU'en fjerner dog ikke behovet for at sikre en sund finanspolitik, økonomisk politik og socialpolitik på nationalt niveau. Dette er hovedformålet med det europæiske semester. Vi udtaler os i dag om udkastene til budgetplaner og opfordrer de medlemsstater, hvis budgetplaner risikerer at være i strid med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse deres budgetter."

Marianne Thyssen, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, hilste dagens aftale velkommen og sagde: "Blot få dag efter det sociale topmøde og proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder præsenterer vi et europæisk semester, der omsætter søjlen til praksis med henblik på en fornyet konvergens i retning af bedre arbejds- og levevilkår mellem og inden for medlemsstaterne."

Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, udtalte: "Euroområdets økonomi vokser med en hastighed, vi ikke har set i de seneste ti år, og det gennemsnitlige underskud ser ud til at falde til under 1 % af BNP næste år fra over 6 % i 2010. Alligevel har adskillige medlemsstater stadig en stor offentlig gæld, som hindrer dem i at investere med henblik på fremtiden. Disse lande bør bruge denne mulighed til at styrke deres offentlige finanser yderligere, også rent strukturelt, mens lande med finanspolitisk råderum bør bruge det til at fremme investeringer til fordel for deres borgere."

Den økonomiske vækst er stærkt stigende, og euroområdets økonomi er tilbage på sporet med en vækst, der ikke er set før inden for de seneste ti år. De gode resultater skyldes et solidt privatforbrug, god vækst generelt i verden og faldende arbejdsløshed. Alle medlemsstaternes økonomier er i vækst, og deres arbejdsmarkeder er i bedring, men lønningerne stiger kun svagt. Investeringerne er også på vej opad takket være bedre finansieringsvilkår og økonomiske forventninger, som er blevet højere, i takt med at usikkerheden er blevet mindre. De offentlige finanser i eurolandene er blevet betydeligt bedre. Da medlemsstaterne befinder sig på forskellige stader i den økonomiske cyklus, understreges det i retningslinjerne i dag, at det er vigtigt er at finde den rette balance mellem at styrke det økonomiske opsving og sikre holdbare offentlige finanser, bl.a. ved at nedbringe høje gældsniveauer.

Årlig vækstundersøgelse 2018

Med udgangspunkt i tidligere retningslinjer og under hensyntagen til, at medlemsstaternes placering i den økonomiske cyklus er forskellig, opfordres medlemsstaterne i den årlige vækstundersøgelse til at benytte øgede investeringer som et middel til at fremme opsvinget og øge produktiviteten og væksten på lang sigt. Kommissionen anbefaler også yderligere strukturreformer, som er nødvendige, hvis EU's økonomi skal blive mere stabil, inklusiv, produktiv og solid. I finanspolitikken bør der findes en passende balance mellem at sikre de offentlige finansers holdbarhed og styrke det økonomiske opsving. Nedbringelsen af de høje gældsniveauer og genopbygningen af finanspolitiske stødpuder skal fortsat prioriteres højt. Til det formål kan det hjælpe at lukke skattehuller, forbedre de offentlige finansers sammensætning og målrette udgifterne bedre. Social retfærdighed er fortsat en tværgående prioritet, og principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil fremover blive integreret i det europæiske semester.

2018-rapporten om varslingsmekanismen

Varslingsmekanismen er et integreret redskab i det europæiske semester, der skal dæmme op for eller afhjælpe ubalancer, der hindrer en velfungerende økonomi i medlemsstaterne, i euroområdet eller i EU som helhed. På grundlag af analyserne i rapporten om varslingsmekanismen foreslås det at gøre 12 lande til genstand for en dybdegående undersøgelse i 2018. Det er de samme lande, som havde ubalancer i den foregående runde af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU), dvs. Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige. Kommissionen vil forelægge de dybdegående undersøgelser som led i landerapporterne i februar 2018.https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-governance-monitoring-prevention-correction/macroeconomic-imbalance-procedure_en

Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen

Dette års udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen er den første udgave, som gennemfører den sociale resultattavle, som blev lanceret som et af de værktøjer, der skal benyttes til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Medlemsstaternes resultater vurderes på grundlag af 14 overordnede indikatorer. Den fælles rapport om beskæftigelsen tager også højde for de nationale politiske reformer i forhold til de mål, der fastsættes med søjlen.

Ifølge den fælles rapport om beskæftigelsen tyder det på, at der hele tiden sker forbedringer på arbejdsmarkederne: Der er skabt ca. 8 millioner yderligere job siden den nuværende Kommission tiltrådte. Arbejdsløshedsprocenten falder fortsat og var på 7,5 % (8,9 % i euroområdet) i september 2017, hvilket er det laveste niveau siden 2008. Forbedringerne på arbejdsmarkedet afspejles dog endnu ikke i lønstigninger. I en række medlemsstater er den disponible indkomst stadig lavere end før krisen.

Forslag til beskæftigelsesretningslinjer

Beskæftigelsesretningslinjerne indeholder fælles prioriteter og mål for de nationale beskæftigelsespolitikker og udgør grundlaget for de landespecifikke henstillinger. I dette års forslag afstemmes teksten med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at forbedre Europas konkurrenceevne og gøre Europa til et bedre sted at investere, skabe kvalitetsjob og fremme social samhørighed.

Henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

Kommissionen henstiller, at der anlægges en generelt set neutral finanspolitisk kurs og en velafbalanceret politiksammensætning for euroområdet samlet set. Dette bør bidrage til at fremme investeringer og forbedre de offentlige finansers kvalitet og sammensætning. I overensstemmelse med Kommissionens prioriteter anmodes medlemsstaterne også om at gøre mere for at få gennemført foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning.

I henstillingen opfordres der også til at føre politikker, som fremmer en vedvarende og inklusiv vækst samt modstandsdygtigheden, ligevægten og konvergensen. Der bør gives prioritet til reformer, som øger produktiviteten, forbedrer de institutionelle og de erhvervsmæssige vilkår, fremmer investeringer, skaber kvalitetsjob og mindsker ulighederne. Kommissionen opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at gøre store fremskridt med at fuldende det indre marked, især markedet for tjenester. Medlemsstater med underskud på de løbende poste eller høj udlandsgæld bør forsøge at øge produktiviteten, mens medlemsstater med overskud på de løbende poster bør fremme lønstigninger, investeringer og indenlandsk efterspørgsel.

Kommissionen er fortaler for reformer, der fremmer lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion. Den opfordrer også medlemsstaterne i euroområdet til at omlægge skatten, så den flyttes væk fra arbejde, især for personer med lav indkomst og sekundære forsørgere.

I henstillingen opfordres der til at fortsætte bestræbelserne på at fuldende bankunionen hvad angår risikoreduktion og risikodeling, herunder en europæisk indskudsforsikringsordning, og at gøre det fælles sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond operationelt. Det europæiske tilsyn med finansielle institutioner bør styrkes for at forhindre, at risici akkumuleres. Omfanget af misligholdte lån bør ligeledes nedbringes hurtigere, og EU's kapitalmarkeder bør i højere grad integreres og videreudvikles, således at det bliver lettere at få adgang til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Endelig henstiller Kommissionen, at der hurtigt gøres fremskridt med fuldendelsen af Den Økonomiske og Monetære Union på en måde, der sikrer fuld respekt for EU's indre marked samt åbenhed og gennemsigtighed over for medlemslande uden for euroområdet.

Udtalelser om euroområdets udkast til budgetplaner

Kommissionen har også afsluttet sin vurdering af, om eurolandenes udkast til budgetplaner for 2018 er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Den har vedtaget 18 udtalelser for alle eurolandene med undtagelse af Grækenland.

Følgende gør sig gældende for de 16 lande, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten:

For seks lande (Tyskland, Litauen, Letland, Luxembourg, Finland og Nederlandene) anses udkastene til budgetplaner for at være i overensstemmelse med kravene for 2018 i stabilitets- og vækstpagten.

For fem lande (Estland, Irland, Cypern, Malta og Slovakiet) anses udkastene til budgetplaner for at være i bred overensstemmelse med kravene for 2018 i stabilitets- og vækstpagten. For disse landes vedkommende kan planerne resultere i en vis afvigelse fra det enkelte lands mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningsstien i retning af denne.

For fem lande (Belgien, Italien, Østrig, Portugal og Slovenien) er der risiko for, at udkastene til budgetplaner ikke er i overensstemmelse med kravene for 2018 i stabilitets- og vækstpagten. Disse medlemsstaters udkast til budgetplaner kan medføre en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien hen imod deres respektive mellemfristede budgetmålsætning. For Belgiens og Italiens vedkommende forventes heller ikke gældsreduktionsmålet overholdt.

Hvad angår Italien giver den vedvarende høje offentlige gæld anledning til bekymring. I et brev til de italienske myndigheder meddelte næstformand Valdis Dombrovskis og kommissær Pierre Moscovici, at Kommissionen agter at tage Italiens overholdelse af gældsreduktionsmålet op til fornyet vurdering i foråret 2018.

Følgende gør sig gældende for de to lande, der stadig er omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (dvs. er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud):

Frankrig kan blive omfattet af den forebyggende del fra 2018, hvis der sker en rettidig og vedvarende korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, men der er risiko for, at udkastet til budgetplan ikke er i overensstemmelse med kravene for 2018 i stabilitets- og vækstpagten, idet der ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2017 forventes en væsentlig afvigelse fra den krævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning og manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i 2018.

Spaniens udkast til budgetplan anses for at være i bred overensstemmelse med kravene for 2018 i stabilitets- og vækstpagten, da det samlede underskud ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2017 vil ligge under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2018, selv om det samlede underskudsmål ikke forventes overholdt og der er en tydelig mangel på finanspolitisk indsats i forhold til det anbefalede niveau.

Kommissionen har også truffet en række foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

Det Forenede Kongerige

Kommissionen henstiller, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Det Forenede Kongerige afsluttes. Kommissionens prognose bekræfter, at Det Forenede Kongeriges korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i finansåret 2016-2017 er rettidig og af varig karakter.

RUMÆNIEN

For Rumæniens vedkommende konstaterer Kommissionen, at der ikke er truffet nogle effektive foranstaltninger som følge af Rådets henstilling fra juni, og den foreslår, at Rådet retter en revideret henstilling til Rumænien om, at landet skal korrigere sin betydelige afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I juni 2017 gav Rådet Rumænien en henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP som led i proceduren i forbindelse med en betydelig afvigelse. På grundlag af den udvikling, der er sket siden, og da Rumænien ikke har truffet effektive foranstaltninger til at korrigere den betydelige afvigelse, foreslår Kommissionen nu en ændret henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på mindst 0,8 % af BNP i 2018.

Næste skridt

Kommissionen opfordrer Rådet til at drøfte pakken og godkende de retningslinjer, der fremlægges i dag, og den ser frem til frugtbare drøftelser med Europa-Parlamentet om de politiske prioriteter for EU og euroområdet.

Yderligere oplysninger

Årlig vækstundersøgelse 2018

Rapporten om varslingsmekanismen 2018

Henstillingen vedrørende euroområdet 2018

Udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen 2018

Forslaget om ændring af beskæftigelsesretningslinjerne

Meddelelsen om eurolandenes udkast til budgetplaner

Følg næstformand Valdis Dombrovskis på Twitter: @VDombrovskis

Følg kommissær Pierre Moscovici på Twitter: @pierremoscovici

Følg GD ECFIN på Twitter: @ecfin

IP/17/4681

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar