Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europas fremtid: På vej mod et europæisk uddannelsesområde inden 2025

Strasbourg, den 14. november 2017

Debatten om Europas fremtid er i fuld gang, og Europa-Kommissionen præsenterer i dag sin vision for, hvordan vi kan skabe et europæisk uddannelsesområde inden 2025.

Idéerne er tænkt som et bidrag til EU-ledernes møde i Göteborg den 17. november, hvor de skal drøfte fremtiden for uddannelses- og kulturområdet. Kommissionen mener, at det er i alle medlemsstaternes interesse at udnytte det fulde potentiale af uddannelse og kultur som en drivkraft for jobskabelse, økonomisk vækst og social retfærdighed og som et middel til at Europas mange identiteter.

Jyrki Katainen, der er næstformand for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Med en fælles indsats vil vi i hele Europa kunne forme vores fremtid og bedre håndtere de udfordringer, vi står over for, og blive mere modstandsdygtige. Et af Europas største resultater var at bygge bro på tværs af kontinentet med skabelsen af et område med fri bevægelighed for arbejdstagere og borgere. Men på uddannelsesområdet er der stadig hindringer for mobiliteten. Senest i 2025 bør vi bo i et Europa, hvor undervisning, uddannelse og forskning ikke hindres af grænser, men hvor det at opholde sig i en anden medlemsstat for at studere, uddanne sig eller arbejde er normen."

Tibor Navracsics, der er kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport, udtaler: "Når vi ser på Europas fremtid, må vi ruste os med en ambitiøs, fælles dagsorden for, hvordan vi kan bruge kultur og læring som en drivkraft for at skabe enhed. Uddannelse er altafgørende, for uddannelse giver os de færdigheder, vi skal bruge for at blive aktive medlemmer i vores stadigt mere komplekse samfund. Uddannelse hjælper os med at tilpasse os en verden i hastig forandring, udvikle en ny europæisk identitet, forstå andre kulturer og opnå de nye færdigheder, vi har behov for i et mobilt og multikulturelt samfund, der i stigende grad bliver digitaliseret."

På et måde i Rom i marts 2017 forpligtede EU's ledere sig til at skabe en "Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet." Kommissionen mener, at uddannelse og kultur kan blive en vigtig brik i bestræbelserne på at tackle udfordringerne med en aldrende arbejdsstyrke, fortsat digitalisering, fremtidens behov for færdigheder, fremme kritisk tankegang og mediefærdigheder i en tid, hvor "alternative fakta" og misinformation kan spredes via internettet, samt behovet for at skabe en større følelse af fællesskab i forbindelse med populisme og fremmedhad.

Et europæisk område for uddannelse bør omfatte følgende:

  • Reelle muligheder for mobilitet for alle: Dette skal ske ved at bygge videre på de positive erfaringer fra programmet Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps og opfordre flere til at deltage heri samt ved at skabe et EU-studiekort med en ny, brugervenlig metode til lagring af oplysninger om en persons akademiske resultater.
  • Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser:Dette vil ske ved at iværksætte en ny "Sorbonne-proces" på grundlag af "Bologna-processen" for at danne grundlag for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelse og afgangsbeviser for endt skolegang.
  • Større samarbejde om udvikling af læseplaner: Der vil blive fremsat en række henstillinger for at sikre, at uddannelsessystemerne videregiver den viden og de færdigheder og kompetencer, som er afgørende i dagens samfund.
  • Bedre sprogundervisning: Der fastsættes et nyt benchmark for at måle, om alle unge europæere, der afslutter en gymnasial uddannelse, har godt kendskab til to sprog ud over deres modersmål senest i 2025.
  • Fremme af livslang læring; Forskellene skal udlignes, og den andel af befolkningen, der deltager i læring gennem hele livet, skal øges for at nå målet på 25 % i 2025.
  • Integration af innovation og digital uddannelse: Dette skal ske ved at fremme innovative og digitale uddannelser og udarbejde en ny handlingsplan for digitale uddannelser.
  • Støtte til lærere: Antallet af lærere, der deltager i programmet Erasmus+ og i eTwinning-netværket skal øges, og der skal gives politisk vejledning om læreres og skolelederes faglige udvikling.
  • Etablering af et netværk af europæiske universiteter, således at europæiske verdensklasseuniversiteter kan samarbejde uden problemer på tværs af grænserne, og støtter oprettelsen af skole for europæisk og tværnational forvaltning.
  • Investering i uddannelser: Det europæiske semester anvendes til at støtte strukturreformer for at forbedre uddannelsespolitikken, og samtidig anvendes EU-midler og EU-investeringsinstrumenter til at finansiere uddannelse og fastsætte et benchmark for medlemsstaternes investeringer i uddannelse på 5 % af BNP.
  • Bevarelse af kulturarven og fremme en følelse af europæisk identitet og kultur: Det skal ske ved at udvikle en EU-handlingsplan for kulturarv - ved hjælp af dynamikken fra det europæiske år for kulturarv i 2018 - og forberede en henstilling fra Rådet om fælles værdier, inklusive uddannelser og den europæiske dimension af undervisning.
  • Styrkelse af den europæiske dimension af Euronews, som blev oprettet i 1993 af en række offentlige radio- og TV-tjenester i Europa med det mål at skabe en europæisk kanal, der tilbyder adgang til uafhængig information af høj kvalitet med et pan-europæisk perspektiv.

Baggrund

Det primære ansvar for uddannelses- og kulturpolitik ligger hos de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne. Den Europæiske Union har imidlertid spillet en vigtig supplerende rolle i årenes løb. Dette er navnlig tilfældet, når der er tale om grænseoverskridende aktiviteter. F.eks. har Erasmus-programmet (Erasmus+ siden 2014) efter 30 år givet 9 millioner mennesker mulighed for at gennemføre studie- eller praktikophold, undervise eller udføre frivilligt arbejde i et andet land.

I løbet af de seneste ti år har EU også udviklet en række "bløde" værktøjer til at hjælpe medlemsstaterne i udformningen af de nationale politikker. Siden 2000 har medlemsstaterne samarbejdet under "strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet", som fastsætter fælles mål og benchmarks.

I 2010 satte EU sig to uddannelsesmål under Europa 2020-strategien, hvor der allerede er nået reelle fremskridt. Antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, er faldet fra 13,9 % i 2010 til 10,7 % i 2016 med det mål at nå ned på 10 % senest i 2020. Antallet af studerende med en gennemført videregående uddannelse er steget til 39,1 % i 2016 fra 34 % i 2010, og målet er at nå op på 40 % senest i 2020.

Kommissionen mener, at tiden nu er inde til at bygge videre på dette grundlag og gå endnu længere.

Med henblik på at styre denne reformproces og stimulere drøftelserne om EU's fremtid fremlagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand den 13. september 2017 en køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union. På mødet i Göteborg den 17. november 2017 vil lederne få mulighed for at drøfte, hvordan vi kan styrke den europæiske identitet ved hjælp af uddannelse og kultur.

Yderligere oplysninger

Meddelelse: Et europæisk uddannelsesområde inden 2025: sådan skaber vi en europæisk identitet ved hjælp af uddannelse og kultur

En række faktablade om styrkelse af europæisk identitet gennem uddannelse og kultur

Strategisk note fra Det Europæiske Center for Politisk Strategi (EPSC) om de 10 tendenser, der forandrer uddannelser, som vi kender dem

Kommissionens uddannelsesovervågningsrapport 2017: nøgletal om udviklingen inden for kultur og uddannelse i EU

#FutureOfEurope #EURoad2Sibiu

IP/17/4521

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar