Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Hvor digitalt er dit land? Europa forbedrer sig, men har endnu ikke slået bro over den digitale kløft

Bruxelles, den 3. marts 2017

Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) for 2017 viser, at EU gør fremskridt, men at kløften mellem de mest digitaliserede og de mindst digitaliserede lande stadig er for stor. Der er behov for en større indsats og investeringer for at få mest muligt ud af det digitale indre marked.

 

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort resultaterne af indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund for 2017, som viser, hvordan de 28 medlemslande klarer sig på en lang række områder, fra netforbindelser og digitale færdigheder til digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester.

Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtaler: "Europa bliver gradvist digitaliseret, men i mange lande er der behov for at øge indsatsen. Alle medlemslande bør investere mere for at få fuldt udbytte af det digitale indre marked. Vi ønsker ikke et digitalt Europa i to hastigheder. Vi bør arbejde sammen om at gøre EU til en global digital leder."

EU har som helhed gjort fremskridt og forbedret sin digitaliseringsgrad med tre procentpoint sammenlignet med sidste år[1], men der kunne være blevet opnået hurtigere fremskridt, og situationen varierer fra et medlemsland til et andet (den digitale kløft mellem det højest- og det lavestrangerende medlemsland er 37 procentpoint sammenlignet med 36 procentpoint i DESI 2014). Danmark, Finland, Sverige og Nederlandene ligger øverst i indekset i år efterfulgt af Luxembourg, Belgien, Storbritannien, Irland, Estland og Østrig. EU's tre fremmeste digitale aktører er også førende på verdensplan foran Sydkorea, Japan og USA. Slovakiet og Slovenien er de EU-lande, som har gjort størst fremskridt. Trods visse forbedringer er flere medlemslande, herunder Polen, Kroatien, Italien, Grækenland, Bulgarien og Rumænien, stadig bagud med deres digitale udvikling sammenlignet med EU-gennemsnittet. Individuelle landeprofiler er tilgængelige online.

 

 DESI

  

Kommissionen har nu fremlagt alle de vigtigste initiativer, der indgår i strategien for det digitale indre marked. Europa-Parlamentet og medlemslandene opfordres til at vedtage disse forslag så hurtigt som muligt, så Europa kan få mest muligt ud af de digitale muligheder.

Under hensyntagen til resultaterne af indekset vil Kommissionen fremlægge sin midtvejsevaluering af strategien for det digitale indre marked i maj for at identificere de områder, hvor en yderligere indsats eller lovforslag kan være nødvendige for at tackle fremtidige udfordringer.

Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund viser:

Graden af netforbundethed er forbedret, men stadig utilstrækkelig til at imødegå fremtidige behov.

  • 76 % af EU's husstande har adgang til højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mb/s), og i nogle medlemslande har en væsentlig andel af disse husholdninger allerede adgang til net, der kan yde 100 Mb/s eller mere. Over 25 % af husholdningerne har tegnet abonnement på hurtigt bredbånd.
  • Flere og flere tegner mobildataabonnementer: fra 58 abonnenter pr. 100 borgere i 2013 til 84 i 2016.
  • 4G-mobiltjenesterne dækker 84 % af EU's borgere.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at imødekomme det voksende behov for hastighed, kvalitet og pålidelighed af netforbindelserne i fremtiden. Internettrafikken vokser med 20 % årligt og med mere end 40 % om året på mobilnettene. Europa-Parlamentet og Rådet drøfter i øjeblikket Kommissionens forslag om at reformere EU's regler for telekommunikation og fremme investeringer i netforbindelser med meget høj kapacitet for at imødekomme europæernes stigende internetbehov og nå det strategiske mål om et gigabitsamfund i 2025. Medlemslandene bør også intensivere deres bestræbelser på at nå målene i form af harmoniseret tildeling af frekvenser, som nu omfatter 700 MHz-båndet, så den næste generation af kommunikationsnet (5G) kan få stor udbredelse fra 2020. Frekvenskoordinering i EU er afgørende for at sikre trådløs dækning og nye grænseoverskridende tjenester. Desuden vil kommuner i hele Europa snart få mulighed for at ansøge om finansiering af gratis WiFi i deres offentlige rum under Kommissionens WiFi4EU-ordning.

EU har flere digitale specialister, men der findes stadig kvalifikationskløfter.

  • EU har flere kandidater inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik end tidligere (19 kandidater pr. 1000 personer i 20'erne).
  • Der er flere IKT-specialister i arbejdsstyrken (3,5 % i 2015 mod 3,2 % i 2012).
  • Næsten halvdelen af europæerne (44 %) mangler stadig de grundlæggende digitale færdigheder, der kræves til f.eks. at anvende en mailboks eller redigeringsværktøjer eller installere nyt udstyr.

Koalitionen om digitale færdigheder og job, som blev lanceret i december 2016 som en del af dagsordenen for færdigheder for Europa, samarbejder med medlemslandene om at udvikle en stor digital talentmasse og sikre, at enkeltpersoner og arbejdsstyrken i Europa er udstyret med hensigtsmæssige digitale færdigheder. 

Europæerne bliver mere digitaliserede.

  • 79 % af europæerne går på internettet mindst en gang om ugen, hvilket er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2016:

o 78 % af internetbrugerne spiller spil eller downloader musik, film, billeder eller spil.

o 70 % af de europæiske internetbrugere læser nyheder på nettet (64 % i 2013).

o 63 % benytter sociale netværk (57 % i 2013).

o 66 % handler på nettet (61 % i 2013).

o 59 % bruger netbank (56 % i 2013).

o 39 % bruger internettet til at foretage opkald (33 % i 2013).

Som en del af sin strategi for det digitale indre marked arbejder Kommissionen på at øge tilliden og trygheden til onlineverdenen. De nye EU-regler om databeskyttelse træder i kraft i maj 2018 ledsaget af nye regler om privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation. Kommissionen arbejder også på at gøre mere indhold tilgængeligt på internettet på tværs af grænserne. Og fra og med begyndelsen af 2018 vil europæerne kunne nyde godt af deres abonnementer på film, musik, videospil og e-bøger, når de rejser i EU. Kommissionen har også foreslået at gøre det lettere for TV-radiospredningsvirksomhederne at gøre programmer tilgængelige online i andre EU-medlemslande.

Virksomhederne er mere digitaliserede, e-handelen vokser, men det går langsomt.

  • Europæiske virksomheder indfører i stigende grad digitale teknologier, f.eks. anvendelse af erhvervssoftware til elektronisk udveksling af oplysninger (fra 26 % i 2013 til 36 % af virksomhederne i 2015) eller udsendelse af elektroniske fakturaer (fra 10 % i 2013 til 18 % i 2016).
  • SMV'ers e-handel steg også en smule (fra 14 % i 2013 til 17 % af SMV'erne i 2016). Imidlertid sælger mindre end halvdelen af disse virksomheder til et andet EU-medlemsland.

I 2016 foreslog Kommissionen nye regler for at sætte skub i e-handelen ved at tage hånd om geografisk blokering, gøre pakkelevering på tværs af grænserne billigere og mere effektiv samt fremme kundernes tillid gennem bedre beskyttelse og håndhævelse. Det blev også foreslået at forenkle momsreglerne for e-handelsvirksomheder i EU. Når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og medlemslandene, vil disse initiativer gøre det lettere for borgere og virksomheder at købe og sælge på tværs af landegrænser.

Europæerne bruger flere offentlige tjenester på internettet.

  • 34 % af internetbrugerne indsendte formularer til deres offentlige myndigheder via internettet i stedet for i en papirudgave (en stigning fra 27 % i 2013).

Der findes flere og stadigt mere sofistikerede tjenester online, f.eks. tjenester, der giver borgerne mulighed for at bruge internettet til at informere myndighederne om en ny bolig, i anledning af et barns fødsel og andre vigtige begivenheder. Som en del af handlingsplanen for e-forvaltning vil Kommissionen lancere en fælles digital portal, der vil give let adgang til oplysninger om det indre marked, og et initiativ til yderligere at digitalisere selskabsret og virksomhedsledelse samt en ajourført europæisk interoperabilitetsramme.

Baggrund

Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund er et sammensat indeks, der måler EU-medlemslandenes fremskridt med at skabe en digital økonomi og et digitalt samfund. Det forener en række relevante indikatorer for Europas nuværende sammensætning af digitale politikker. Indekset har til formål at hjælpe EU-landene med at identificere områder, der kræver en prioriteret indsats og prioriterede investeringer for at skabe et reelt digitalt indre marked – én af Kommissionens hovedprioriteter.

På grundlag af resultaterne i indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund og som supplement til det europæiske semester vil der i Kommissionens digitale statusrapport i maj 2017 blive givet en grundig vurdering af, hvordan EU og medlemsstaterne gør fremskridt inden for digital udvikling, og i rapporten vil der blive peget på mulige skridt til at hjælpe med at forbedre graden af digitalisering nationalt.

Yderligere oplysninger

Tale ved Kommissionens næstformand Andrus Ansip med præsentation af indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund

Spørgsmål og svar

Landeprofiler

Faktaark for det digitale indre marked

Skub på Europas digitale fremtid - digitale overskrifter

Den digitale dag i Rom den 23. marts 2017.

#DESIEU

 

 

[1] DESI 2016 er genberegnet for alle lande, så der tages hensyn til en række metodologiske forbedringer. Landenes pointtal og placeringer kan derfor have ændret sig i forhold til den foregående offentliggørelse. Se spørgsmål og svar og de metodologiske bemærkninger til DESI for yderligere oplysninger.

IP/17/347

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar