Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Vinterpakken i det europæiske semester: gennemgang af medlemsstaternes fremskridt med realiseringen af de prioriterede mål på det økonomiske og sociale område

Bruxelles, den 22. februar 2017

Europa-Kommissionen fremlægger i dag sin årlige analyse af den økonomiske og sociale situation i medlemsstaterne, der også indeholder en vurdering af de resterende ubalancer.

Den offentliggør samtidig en rapport om gennemførelsen af finanspagten og en rapport med en analyse af gældssituationen i Italien samt en rapport om misvisende statistikker i Østrig, med forslag til Rådet om bødepålæg.

Medlemsstaterne har gjort konkrete fremskridt med gennemførelsen af de politikretningslinjer, som de hver især fik afstukket sidste år, og som er baseret på en ”positiv trekant” af øgede investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig finanspolitik. Denne vurdering af de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne, indgår i den årlige runde med samordning af den økonomiske politik på EU-plan - det er den såkaldte vinterpakke i det europæiske semester. Pakken fremlægges efter den økonomiske prognose, der blev udsendt i sidste uge.

De 27 landerapporter, der i dag offentliggøres (for alle medlemsstaterne undtagen Grækenland, der er underlagt et særligt stabilitetsstøtteprogram), indeholder Kommissionens årlige analyse af den økonomiske situation i medlemsstaterne, og hvor det er relevant også en vurdering af makroøkonomiske ubalancer. Efter offentliggørelsen i november af den årlige vækstundersøgelse 2017 og henstillingerne vedrørende euroområdet, som fastlægger de kommende års prioriteter på europæisk plan, sætter den pakke, der fremlægges i dag, nu fokus på det europæiske semesters nationale dimension forud for de landespecifikke henstillinger, der vil blive udsendt i foråret.

Den tidlige offentliggørelse af landerapporterne forud for indsendelsen af de nationale programmer og opdateringen af de landespecifikke henstillinger er et led i Juncker-Kommissionens bestræbelser på at strømline og styrke det europæiske semester. Formålet hermed er at give tilstrækkelig tid til en dialog med medlemsstaterne om de prioriterede mål på europæisk og nationalt plan og få sat beskæftigelses- og socialpolitiske problemstillinger i forgrunden.

Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, som har ansvaret for euroen og den sociale dialog samt for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtalte: ”Den analyse, vi i dag fremlægger, viser, at vores politikstrategi baseret på øgede investeringer, fortsatte strukturreformer og en sund finanspolitik nu er ved at bære frugt. Derfor må vi holde fast i denne kurs og fortsætte med at sætte ind over for krisens eftervirkninger og de strukturelle svagheder i vores økonomier i stedet for at give folk falske løfter, der ikke kan indfris. EU's og medlemsstaternes politik bør tage sigte på at gøre vore økonomier mere modstandsdygtige og sikre, at opsvinget kommer alle til gode.”

Marianne Thyssen, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, sagde: ”Europa har gjort reelle fremskridt. Beskæftigelsen stiger fortsat, og vi kan se, at lønningerne også er på vej opad. Den moderate vækst, vi nu har fået tilbage, må vi udnytte til at sætte mere effektivt ind mod fattigdom, ulige indkomstfordeling og ulige muligheder”.

Kommissær Pierre Moscovici, der har ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, udtalte: ”I de forløbne 12 måneder har mange EU-lande gjort gode - omend endnu ikke tilstrækkelige - fremskridt med at overvinde de største udfordringer, de står over for på det økonomiske område. Men med den store usikkerhed, vi er omgærdet af, er én ting sikker: disse udfordringer kan kun overvindes med en beslutsom indsats fra de nuværende og kommende regeringers side.”

Af den analyse, der i dag fremlægges i landerapporterne, fremgår det, at den økonomiske genoprettelse i de fleste medlemsstater har fået ledigheden til at falde, selv om arbejdsløshedstallene fortsat ligger over niveauet fra før krisen. De dybdegående undersøgelser, der er indeholdt i nogle af rapporterne, viser, at der er blevet rettet op på nogle landes store underskud på de løbende poster, og at den private og den offentlige gæld og udlandsgælden målt i forhold til bruttonationalproduktet nu er begyndt at falde. Men der er fortsat en række risikofaktorer: i nogle medlemsstater er der kun sket en begrænset justering af de store overskud på de løbende poster, samtidig med at store beholdninger af nødlidende lån vejer tungt på den finansielle sektor.

I november 2016 iværksatte Kommissionen dybdegående undersøgelser af 13 medlemsstater for at se nærmere på, om disse lande havde makroøkonomiske ubalancer, og vurdere omfanget af dem. De 13 medlemsstater, der blev undersøgt, havde alle ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer i 2016. Resultatet af disse undersøgelser indgår i de enkelte landerapporter.

Kommissionen har konkluderet, at Finland ikke længere har ubalancer som defineret i proceduren vedrørende makroøkonomiske ubalancer. De øvrige 12 medlemsstater har enten ubalancer (6) eller uforholdsmæssigt store ubalancer (6). Disse 12 lande vil fortsat være underlagt særlig overvågning tilpasset omfanget og arten af deres ubalancer. Denne overvågning, som vil være koncentreret om deres politiske tiltag, skal foregå i form af en styrket dialog med de nationale myndigheder, besøg i medlemsstaterne og statusrapporter. Konklusionerne af de dybdegående undersøgelser kan opsummeres således:

  • Uforholdsmæssigt store økonomiske ubalancer i Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern.
  • Økonomiske ubalancer i Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien og Sverige.
  • Ingen økonomiske ubalancer i Finland.

Rapport om gennemførelsen af finanspagten

Kommissionen har i dag også vedtaget en meddelelse og en rapport om gennemførelsen af finanspagten i national ret. Finanspagten er et centralt element i den mellemstatslige traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union. Den binder 22 medlemsstater (euroområdet samt Bulgarien, Danmark og Rumænien) til principperne om en styrket finanspolitisk disciplin og et budget i balance med en korrektionsmekanisme. Finanspagten blev indført som led i EU's reaktion på den økonomiske og finansielle krise. Nogle af elementerne i den er siden blevet indarbejdet i EU-lovgivningen.

I den rapport, der i dag fremlægges, konkluderes det, at alle de medlemsstater, der er med i finanspagten, nu har indført dens hovedindhold i deres nationale finanspolitiske regler. Der er forskel på, hvordan det er gjort i de enkelte lande, men det er en naturlig konsekvens af de rammer, traktaten opstiller, som alene fastlægger principper og ret brede krav.

På tidspunktet for aftalen om finanspagten var det ikke muligt at indgå traktaten inden for rammerne af EU's retsorden, og man valgte derfor at indgå den som en mellemstatslig traktat. Der er dog planer om at indarbejde traktaten i EU-retten for at øge den demokratiske ansvarlighed og legitimitet i hele EU.

Rapport om Italiens gældssituation

Kommissionen har også vedtaget en rapport om Italien i henhold til artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori den ser nærmere på Italiens overholdelse af gældskriteriet i stabilitets- og vækstpagten og de fremskridt, der er gjort med at få nedbragt gælden til det krævede niveau.

I rapporten konkluderes det, at medmindre de yderligere strukturforanstaltninger svarende til mindst 0,2 % af BNP, som regeringen lovede at vedtage senest i april 2017, er kommet på plads inden da, så Italien bliver bragt nærmere mod målet om bred overensstemmelse med kravene i den forebyggende del i 2017 (og dermed også i 2016), må gældskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 anses for ikke at være opfyldt i den aktuelle situation.

Afgørelsen om, hvorvidt Kommissionen bør henstille til, at Italien underlægges proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, vil derfor først blive truffet på grundlag af dens forårsprognose 2017 og under hensyntagen til de endelige tal for 2016 og de italienske myndigheders indfrielse af de løfter, de gav i februar 2017.

Rapport om misvisende statistikker i Østrig og forslag til rådsafgørelse om bødepålæg

Kommissionen har desuden i dag vedtaget et forslag til en rådsafgørelse om at pålægge Østrig en bøde på 29,8 mio. EUR for at have forvansket visse data om den offentlige gæld. Efter en undersøgelse og en række drøftelser med de østrigske myndigheder har Kommissionen draget den konklusion, at grov uagtsomhed i statslige instanser i delstaten Salzburg har resulteret i indgivelse af misvisende statistiske data i 2012 og 2013 til Eurostat om Østrigs underskud og gæld for 2008-2012. Tallene for Østrigs gæld og underskud blev korrigeret i april 2014 og er siden blevet offentliggjort uden forbehold af Eurostat.

De næste skridt i det europæiske semester

Rådet skal nu drøfte Kommissionens landerapporter og resultaterne af de dybdegående undersøgelser. Kommissionen vil derefter afholde bilaterale møder med medlemsstaterne om deres landerapport. Kommissionens næstformænd og de øvrige kommissærer vil aflægge besøg i medlemsstaterne for at mødes med regeringer, nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. Disse drøftelser følger op på den øgede inddragelse af medlemsstaterne forud for offentliggørelsen af landerapporterne og vil fortsætte frem til udarbejdelsen af deres nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sørge for at inddrage de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter tæt heri og gøre et bredere udsnit af interessenter til aktive medspillere i reformprocessen. Medlemsstaterne vil især blive bedt om at redegøre for, hvordan regionale og lokale myndigheder deltager i udarbejdelsen af programmet, eftersom en vellykket gennemførelse af det også afhænger af de forskellige forvaltningsniveauer.

Senere i foråret vil Kommissionen foreslå et nyt sæt landespecifikke henstillinger.

Baggrund

Den tidlige offentliggørelse af landerapporterne er et led i Juncker-Kommissionens bestræbelser på at strømline og styrke det europæiske semester i overensstemmelse med de fem formænds rapport og de skridt, Kommissionen har bebudet hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union. Disse ændringer blev indført for at give plads til en effektiv dialog om de prioriterede europæiske mål, bl.a. de udfordringer, euroområdet står over for, ved begyndelsen af semesterrunden og få mere tid til en dialog med medlemsstaterne og interessenter på alle niveauer. De rapporter, der fremlægges i dag, afspejler også det øgede fokus, som Kommissionen nu sætter på beskæftigelsespolitiske og sociale spørgsmål inden for rammerne af det europæiske semester.

Sidste år skabte Kommissionen også større klarhed og transparens omkring gennemførelsen af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer ved at reducere antallet af ubalancekategorier fra seks til fire: ingen ubalancer, ubalancer, uforholdsmæssigt store ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver korrigerende foranstaltninger (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer). Det var, hvad den bebudede i sin meddelelse om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union fra oktober 2015.

Yderligere oplysninger

Memo

Meddelelse om landerapporter

Landerapporter

Meddelelse og rapport om finanspagten

Rapport om Italiens gældssituation

Forslag til rådsafgørelse om en bøde til Østrig

Memo om Østrig

Rapport om Østrig

Økonomisk prognose vinteren 2017

Indledning af det europæiske semester 2017: Efterårspakken

Rapport om varslingsmekanismen 2017

 

IP/17/308

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar