Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Økonomisk prognose for vinteren 2017: På rette kurs i hårdt vejr

Bruxelles, den 13. februar 2017

Alle EU-medlemsstaters økonomier fortsætter med at vokse i 2016, 2017 og 2018

På trods af store globale udfordringer gik det fremad for den europæiske økonomi sidste år, og denne udvikling forventes at forsætte i år og næste år: For første gang i næsten et årti forventes alle EU-medlemsstaters økonomier at vokse i hele prognoseperioden (2016, 2017 og 2018). Udsigterne er dog præget af en usikkerhed, der er noget større end vanligt.

BNP i faste priser i euroområdet er vokset i 15 kvartaler i træk, beskæftigelsen stiger i et solidt tempo, og arbejdsløsheden er faldende, selv om den stadig er højere end før krisen. Det private forbrug er fortsat det, der skal drive økonomien fremad. Væksten i investeringer stiger, men er fortsat noget træg.

I den vinterprognose, som offentliggøres i dag, anslår Europa-Kommissionen, at BNP i euroområdet vil stige med 1,6 % i 2017 og 1,8 % i 2018. Det er lidt højere i forhold til efterårsprognosen (1,5 % for 2017 og 1,7 % for 2018) på baggrund af bedre resultater end forventet i anden halvdel af 2016 og en forholdsvis god start i 2017. BNP-væksten i EU som helhed ventes at følge et lignende mønster med stigninger på 1,8 % i år og næste år (i efterårsprognosen var tallene 1,6 % for 2017 og 1,8 % for 2018).

Der er meget stor usikkerhed forbundet med disse prognoser, og selv om risiciene er steget i både opadgående og nedadgående retning, er den overordnede tendens nok snarere nedadgående.

Valdis Dombrovskis, næstformand med ansvar for euroen og den sociale dialog og også ansvarlig for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Den økonomiske genopretning i Europa fortsætter for femte år i træk. Det er dog usikre tider, så det er vigtigt, at de europæiske økonomier forbliver konkurrencedygtige og tilpasningsvenlige. Det kræver, at der løbende foretages strukturelle reformer. Vi skal også fokusere på inklusiv vækst og sikre, at alle mærker genopretningen. Nu, hvor inflationen starter fra et lavt niveau, kan vi ikke forvente, at den aktuelle pengepolitiske stimulans varer evigt. Lande med stort underskud og høj gæld bør derfor fortsat nedbringe begge dele, så de bedre kan klare økonomiske chok.

Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, udtaler: "Den europæiske økonomi har kunnet modstå mange chok gennem det forløbne år. Væksten fortsætter, og arbejdsløsheden og underskuddene er begyndt at falde. Der hersker dog så store usikkerhedsmomenter, at det i dag er vigtigere end nogensinde før, at vi udnytter alle politiske værktøjer til at understøtte væksten. Frem for alt skal vi sikre, at væksten føles over alt i euroområdet og i alle dele af samfundet."

Den globale økonomiske genopretning forventes at tage fart

Udsigterne til vækst for udviklede økonomier uden for EU er blevet bedre i de seneste måneder, primært på grund af forventningerne til finanspolitiske tiltag i USA, som har medført højere langfristede renter og en opskrivning af den amerikanske dollar. Væksten i nye markedsøkonomier forventes også at blive mere stabil frem til 2018, selv om den sker i forskellig grad i de forskellige lande og regioner. Det er alt sammen forhold, der kunne sætte skub i EU's eksport af både varer og tjenesteydelser, som var noget svag i 2016.

Stigende inflation

Inflationen i euroområdet er på det seneste steget lidt, da energipriserne, som hidtil har været faldende, for nylig er steget. Inflationen har været meget lav i de seneste to år, men ser nu ud til at stige i år og næste år, selv om den stadig holder sig under målet om "under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt", som defineres som et udtryk for prisstabilitet. Kerneinflationen, hvor volatile energi- og fødevarepriser ikke medregnes, forventes kun at stige gradvist. Overordnet set ventes inflationen i euroområdet at stige fra 0,2 % i 2016 til 1,7 % i 2017 og 1,4 % i 2018. I EU ventes inflationen at stige fra 0,3 % i 2016, til 1,8 % i 2017 og 1,7 % i 2018.

Indenlandsk efterspørgsel forbliver grundlaget for økonomisk vækst

Det private forbrug vil fortsat være den største drivkraft for vækst understøttet af vedvarende forbedringer i beskæftigelsen og en stigning i den nominelle løn. Med en stigende inflation, der begrænser væksten i husstandenes købekraft i år og næste år, forventes væksten i det private forbrug imidlertid at blive lidt mindre.

Investeringerne fortventes fortsat at stige om end beskedent, og de skal understøttes af en række faktorer, såsom meget lave finansieringsomkostninger og større global aktivitet. Projekter, der finansieres som led i investeringsplanen for Europa, bør i stigende grad støtte private og offentlige investeringer, efterhånden som de går fra godkendelsesfasen til gennemførelsesfasen. Generelt forventes investeringerne i euroområdet at stige med 2,9 % i år og med 3,4 % i 2018 (2,9 % og 3,1 % i EU), hvilket giver en stigning på 8,2 % siden den økonomiske genopretning begyndte i starten af 2013. Investeringernes andel af BNP er dog fortsat lavere, end hvad den var ved århundredskiftet (20% i 2016 sammenlignet med 22 % i 2000-2005). De konstant svage investeringer rejser tvivl om, hvorvidt genopretningen kan fastholdes, og om økonomiens vækstpotentiale.

Vækst i beskæftigelsen er med til at sænke arbejdsløsheden

Den økonomiske genopretning har stadig stor positiv indflydelse på arbejdsmarkedet, som har undergået omfattende strukturelle reformer i en række medlemsstater. Væksten i beskæftigelsen forventes at forblive forholdsvis god, selv om den i forhold til sidste år nok vil aftage en smule i 2017 og 2018. Arbejdsløshedsprocenten i euroområdet forventes at falde yderligere fra 10,0 % i 2016 til 9,6 % i år og 9,1 % i 2018. I EU samlet set forventes arbejdsløsheden at falde fra 8,5 % i 2016, til 8,1 % i år og 7,8 % i 2018. Det er de laveste tal siden 2009, selv om de stadig er højere end niveauet inden krisen.

Fald i den offentlige gæld og i det offentlige underskud

Både det samlede offentlige underskud og den offentlige gæld i euroområdet forventes at falde yderligere i 2017 og 2018. Det offentlige underskud i euroområdet ventes at falde fra 1,7 % af BNP sidste år til 1,4 % i både 2017 og 2018. Dette fald afspejler lavere renteudgifter grundet udsædvanligt lave renter. Det afspejler også forbedringer på arbejdsmarkedet: Flere mennesker betaler skat og bidrag og færre modtager sociale overførsler. Gælden i forhold til BNP forventes at falde fra 91,5 % i 2016 til 90,4 % i 2017 og 89,2 % i 2018.

Alle EU-medlemsstaters økonomier vokser

For første gang siden 2008 tyder Kommissionens prognoser på, at alle EU's medlemsstater vil opleve økonomisk vækst i hele prognoseperioden (2016, 2017 og 2018). Selv de medlemsstater, der blev hårdest ramt under krisen, regnes for at være vendt tilbage til vækst sidste år. Virkningen af opskrivningen af den amerikanske dollar og højere langsigtede renter kan dog risikere at øge forskellen mellem de forskellige medlemsstaters vækstrate.

Særlige risici forbundet med prognosen for vinteren

Den særlig store usikkerhed, der er forbundet med prognosen for denne vinter, skyldes usikkerheden om, hvad den nye amerikanske regerings politik bliver på en række vigtige områder, de mange valg, der skal afholdes i Europa i år, og endelig de forestående Brexit-forhandlinger med Det Forenede Kongerige ("artikel 50-forhandlingerne").

Selv om risiciene er steget i både opadgående og nedadgående retning, er den overordnede tendens nok snarere nedadgående. På kort sigt kan finanspolitiske tiltag i USA have en større indvirkning på væksten end forventet på nuværende tidspunkt. På mellemlang sigt vil risiciene for vækstudsigterne skyldes forskellige forhold som f.eks. følgerne af de seneste kriser, Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af EU, risikoen for handelsforstyrrelser, hurtigere pengepolitiske stramninger i USA, hvilket kan have en negativ indflydelse på de nye markedsøkonomier, og endelig de mulige konsekvenser af høj og stigende gæld i Kina.

Baggrund

Denne prognose bygger på en række eksterne antagelser vedrørende valutakurser, rentesatser og råvarepriser frem til skæringsdatoen den 1. februar 2017. Tallene afspejler således markedets forventninger ud fra derivatmarkederne på tidspunktet for prognosen. Hvad angår alle øvrige data, herunder antagelser om regeringernes politik, tages der i denne prognose hensyn til oplysninger modtaget frem til og med den 1. februar 2017. Kun de politikker, der er blevet bekendtgjort troværdigt og tilstrækkelig detaljeret, indgår i prognosen, og der tages desuden udgangspunkt i en uændret politik.

IP/17/251

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar

Documents


WF17 Tables_en.pdf