Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

10 år efter krisens udbrud oplever EU igen et opsving takket være handlekraft

Bruxelles, den 9. august 2017

10 år efter krisens udbrud oplever EU igen opsving takket være handlekraft

Den globale finanskrise begyndte for 10 år siden og førte til den værste nedtur i Den Europæiske Unions 60-årige levetid. Krisen begyndte ikke i Europa, men EU-institutionerne og medlemsstaterne var nødt til at udvise handlekraft for at modstå dens virkninger og håndtere manglerne ved Den Økonomiske og Monetære Unions oprindelige udformning. De resolutte tiltag har båret frugt: I dag er den europæiske økonomi i vækst for femte år i træk. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau siden 2008, bankerne er blevet mere robuste, investeringerne stiger, og de offentlige finanser er i bedre stand. Den seneste økonomiske udvikling er lovende, men det vil stadig kræve et stort arbejde at få bugt med levnene fra kriseårene. Europa-Kommissionen står samlet om og arbejder på højtryk for at gennemføre sin dagsorden for beskæftigelse, vækst og social retfærdighed.

Kommissionens næstformand med ansvar for euroen og den sociale dialog, Valdis Dombrovskis, udtaler: "Takket være den resolutte politiske reaktion på krisen er økonomien i EU nu inde i et solidt opsving, og Den Økonomiske og Monetære Union er stærkere end nogensinde før. Vi skal nu bygge videre på disse fremskridt og gennemføre den finansielle union, reformere vores økonomier for at fremme konvergens, inklusion og modstandsdygtighed og sikre holdbare offentlige finanser. I den forbindelse skal vi følge en afbalanceret tilgang, hvor risikoreduktion og risikodeling går hånd i hånd, og hvor vi sikrer det indre markeds enhed."

Kommissær Pierre Moscovici, der har ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, udtaler: "Ti år efter at den globale krise brød ud, står vi med et solidt og bredt opsving i europæisk økonomi. Vi skal udnytte dette positive momentum og færdiggøre reformerne af vores økonomiske og monetære union. Ikke alle fortidens levn forsvinder af sig selv. Vi har kunnet konstatere en større social og økonomisk ulighed både i og mellem medlemsstater. Det er vigtigt, at vores videre arbejde bidrager til en ægte og varig konvergens af vores økonomier."

På denne dato for ti år siden, dvs. den 9. august 2007, var BNP Paribas den første større bank til at tage konsekvenserne af sin eksponering på markederne for de såkaldte subprime-boliglån i USA og måtte indfryse sine udsatte midler. I de efterfølgende år udviklede det, der oprindeligt var en finanskrise, sig til en bankkrise og en statsgældskrise, som snart skulle få konsekvenser for hele økonomien. Den Europæiske Union endte i den værste recession i sin levetid, og den har efterladt sig dybe spor i borgernes, virksomhedernes og medlemsstaternes økonomi.

Over for denne store prøvelse traf EU-institutionerne og medlemsstaterne resolutte politiske beslutninger i et forsøg på at inddæmme krisen, bevare euroens integritet og undgå de værst tænkelige scenarier. EU har arbejdet på at regulere finanssektoren og forbedre den økonomiske styring, forstærke nye og fælles institutionelle og retlige rammer, oprette en finansiel "brandmur" for euroområdet, bistå lande i økonomiske vanskeligheder, forbedre medlemsstaternes offentlige finanser, forfølge strukturreformer og tilskynde til investering, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, forstærke tilsynet i banksektoren, forbedre de finansielle institutioners evne til at imødegå fremtidige udfordringer og indføre metoder til at håndtere og bedre forhindre eventuelle kriser.

Europas økonomiske og monetære union har som følge af disse tiltag undergået et gennemgribende eftersyn, og den europæiske økonomi – og navnlig euroområdets økonomi – er kommet tilbage på rette spor. Det europæiske opsving er vedholdende, og arbejdsløsheden følger en støt nedadgående kurs. Antallet af medlemsstater, der er medlem af euroen, er steget fra 12 til 19, og euroen er nu verdens næststørste valuta. Af de otte medlemsstater, der har modtaget finansiel bistand, er Grækenland den eneste, der stadig er underlagt et program, som landet ventes at afslutte i midten af 2018. Kun tre medlemsstater er i dag underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (den såkaldte procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud), sammenlignet med 24 da krisen var på sit højeste. Juncker-planen, eller investeringsplanen for Europa, som blev lanceret i november 2014, ventes nu at udløse mere end 225 mia. EUR i investeringer i medlemsstaterne, dvs. 72 % af de oprindeligt ventede 315 mia. EUR.

Den Økonomiske og Monetære Union er i dag langt mere robust, men den er langt fra fuldendt, og euroeventyret er kun lige begyndt. Fra offentliggørelsen af de fem formænds rapport i juni 2015 til oplægget om en dybere økonomisk og monetær union i maj 2017 – der er iværksat mange initiativer i de senere år, der bygger på erfaringerne fra krisen, og som skal ruste EU endnu bedre til fremtidige udfordringer.

Yderligere oplysninger

Oplæg om en dybere økonomisk og monetær union

De fem formænds rapport

Hvidbog om Europas fremtid

Oplæg om Europas sociale dimension

Oplæg om styring af globaliseringen

Følg næstformand Valdis Dombrovskis på Twitter: @VDombrovskis

Følg kommissær Pierre Moscovici på Twitter: @Pierremoscovici

 

*Pressemeddelelsen blev opdateret den 11.8.2017 kl. 16.00 med tilføjelsen: "dvs. 72 % af de oprindeligt ventede 315 mia. EUR."

Faktaarkene og tidslinjen blev opdateret den 16.8.2017 kl. 15.30.

IP/17/2401

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar