Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Kommissionen præsenterer mulige initiativer til at skabe en dybere Økonomisk og Monetær Union i Europa

Bruxelles, den 31. maj 2017

Kommissionen præsenterer mulige initiativer til at skabe en dybere Økonomisk og Monetær Union i Europa

Efter at have præsenteret sin Hvidbog om Europas fremtid den 1. marts offentliggør Kommissionen i dag et debatoplæg med mulige initiativer til at skabe en dybere økonomisk og monetær union i Europa.

Debatoplægget tager udgangspunkt i de fem formænds rapport fra juni 2015, og formålet er både at sætte gang i debatten om Den Økonomiske og Monetære Union og at hjælpe med at finde frem til en fælles vision for dens kommende opbygning. I oplægget er der taget nøje hensyn til debatten i medlemsstaterne og de øvrige EU-institutioners holdninger. Det indeholder nogle konkrete skridt, der kunne tages forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019, samt forslag til yderligere initiativer, der kunne træffes i de efterfølgende år, når Den Økonomiske og Monetære Union er blevet fuldt udbygget.

Valdis Dombrovskis, Kommissionens næstformand med ansvar for euroen og den sociale dialog, finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Euroen er en af Europas største præstationer. Den er mere end blot en valuta. Den bunder i et løfte om velstand. Hvis vi skal kunne stå ved dette løfte over for de kommende generationer, skal vi udvise det politiske mod i dag til at arbejde på at styrke og fuldføre Europas økonomiske og monetære union. Debatoplægget præsenterer flere ideer, som bør hjælpe med at skabe en fælles vision for euroen, samt konkrete skridt til at opfylde denne vision"

Pierre Moscovici, EU-kommissær for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, udtaler: "For europæerne er euroen allerede et symbol på sammenhold og en garanti for stabilitet. Nu skal vi gøre den til en kilde til fælles velstand. Kun ved at rette op på de økonomiske og sociale forskelle i euroområdet kan vi få bugt med den faretruende populisme, der er en følge heraf. Tiden er inde til at afslutte den rejse, vi indledte i Maastricht i retning af en egentlig økonomisk og monetær union, som bygger på stærke institutioner og demokratisk ansvarlighed."

Euroen har været en succes på mange niveauer: den deles af 340 millioner europæere i 19 medlemsstater. Syv af de lande, der blev medlem af EU i 2004, har allerede tilsluttet sig den. Alligevel er det kun 25 år siden, at Maastrichttraktaten banede vejen for en fælles valuta, og kun 15 år siden, at den første mønt blev taget i brug. Euroen er den næstmest brugte valuta, den har bidraget til stabile priser og er blevet en del af de fleste europæeres hverdag.

Men den hårde tid, som euroen har været igennem i de seneste år, betyder, at den ikke altid anses som sådan, selv om opbakningen til den fælles valuta er tilbage på det højeste niveau siden 2004 (72 % af borgerne). Den globale finansielle og økonomiske krise, som begyndte i USA i 2007-2008, medførte den værste recession i EU's tres år lange historie. Medlemsstaterne og EU-institutionerne traf håndfaste politiske beslutninger for at bevare euroens integritet og undgå det værste, og disse reformer giver nu resultater. Men krisen er ikke overstået, så længe arbejdsløsheden stadig er så høj. For at skabe endnu flere fordele for borgerne skal euroens styring reformeres yderligere.

De mulige skridt, der foreslås i debatoplægget, skal hjælpe med at skabe bred konsensus om, hvordan vi skal tackle de kommende udfordringer og skabe ny fremdrift i denne vigtige debat.

Fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union er ikke et mål i sig selv, men det er nødvendigt for at skabe jobs, vækst, social retfærdighed, økonomisk konvergens og finansiel stabilitet. Ansvarlighed og solidaritet, risikobegrænsning og risikodeling skal gå hånd i hånd. Den Økonomiske og Monetære Union bør forblive åben for alle EU-medlemsstater, og beslutningsprocessen skal gøres mere åben og demokratisk ansvarlig. Det er de ledende principper for vores kommende arbejde. Hvis det skal blive en succes, er det afgørende, at der skabes bred politisk enighed om den overordnede retning og tilrettelægges en generel køreplan med en klar sekvensopdeling.

Fremgang indebærer tiltag på tre centrale områder:

1) Gennemførelse af en ægte finansiel union

En effektiv og stabil økonomisk og monetær union kræver et integreret og velfungerende finansielt system. Vi skal udnytte det momentum, der har bygget sig op efter alt det, vi har udrettet i de senere år, og skabe en fælles konsensus om den videre vej frem. Det betyder, at vi bør gå videre med de elementer, der allerede er lagt på bordet, og at der bør nås til enighed om de yderligere skridt, der skal tages fra i dag af og frem mod 2025. Det betyder, at vi skal fuldføre bankunionen, og at vi skal gøre fremskridt med at begrænse og dele risiciene i banksektoren gennem foranstaltninger til at gøre de europæiske banker endnu mere robuste. Det er desuden afgørende at gennemføre kapitalmarkedsunionen for at skabe mere forskelligartede og innovative finansieringsmuligheder i realøkonomien, herunder gennem kapitalmarkederne.

2) Gennemførelse af en mere integreret økonomisk og finanspolitisk union

Allerede i rapporten fra de fem formænd blev der slået til lyd for, at konvergens i retning af mere robuste økonomiske og samfundsmæssige strukturer i medlemsstaterne er afgørende for at sikre ØMU'ens succes på lang sigt.Medlemsstaterne kan styrke de elementer, der allerede findes, f.eks. det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik eller forbindelsen mellem støtte fra EU-budgettet og strukturreformer. Men de kan også beslutte at forbedre euroområdets evne til at sikre makroøkonomisk stabilitet. Debatoplægget beskriver forskellige muligheder i den forbindelse, som Kommissionen vil undersøge nærmere.

3) Forankring af demokratisk ansvarlighed og styrkelse af institutionerne i euroområdet

Det er kun muligt at skabe en stærkere ØMU, hvis medlemsstaterne går med til at dele flere forpligtelser og beslutninger om spørgsmål vedrørende euroområdet inden for en fælles retlig ramme. Dette kunne foregå gennem EU-traktaterne og -institutionerne, en mellemstatslig tilgang eller en blanding af begge dele, som det allerede er tilfældet i dag. Den videre politiske integration kan kræve, at man nytænker forholdet mellem Kommissionen og Eurogruppen, hvilket vil retfærdiggøre, at der udpeges en fast formand for Eurogruppen på fuld tid, eller at euroområdet får en mere samlet ekstern repræsentation. Ideen om at oprette en finansforvaltning for euroområdet – eventuelt med et specifikt budget for området – eller en europæisk valutafond har også været genstand for offentlig debat, og det kunne være et af de elementer, der overvejes indført inden for EU's rammer på et senere stadie af fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Baggrund

Dette oplæg er det tredje ud af fem, som blev annonceret i Hvidbogen om Europas fremtid, der skitserer de vigtigste udfordringer og muligheder, som Europa vil stå over for i det kommende årti. Hvidbogen markerede starten på en proces, hvor EU-27 sætter kursen for den fremtidige Union. For at fremme denne debat vil Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og interesserede medlemsstater være vært for en række debatter om Europas fremtid i byer og regioner rundt om i Europa.

Det debatoplæg, der præsenteres i dag, er en opfordring til alle til at give deres syn på Den Økonomiske og Monetære Unions fremtid, og det indgår i den bredere debat om Europas fremtid. Vejen frem skal bygges på bred konsensus og tage hensyn til de globale udfordringer, der ligger forude. I den forbindelse bidrager debatoplæggene om styring af globaliseringen og om Europas sociale dimension samt det kommende oplæg om EU's fremtidige finanser også til debatten om fremtiden for vores økonomiske og monetære union.

Kommissionen vil også offentliggøre et oplæg om fremtiden for Europas forsvar.

Yderligere oplysninger

OPLÆG OM EN DYBERE ØKONOMISK OG MONETÆR UNION

De fem formænds rapport

Hvidbogen om Europas fremtid

Oplægget om Europas sociale dimension og oplægget om styring af globaliseringen

Følg næstformand Valdis Dombrovskis på Twitter: @VDombrovskis

Følg EU-kommissær Pierre Moscovici på Twitter: @Pierremoscovici

IP/17/1454

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar