Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder - Kommissionen vedtager de første konkrete initiativer

Bruxelles, den 26. april 2017

Virkeliggørelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder for borgerne er et fælles ansvar.

De fleste af de redskaber, som skal bruges til at opnå resultater på grundlag af søjlen, findes hos medlemsstaterne samt hos arbejdsmarkedets parter og i civilsamfundet, men EU-institutionerne - og navnlig Kommissionen - kan bistå med at fastlægge rammen og udstikke kursen. Ud over forslaget om den europæiske søjle for sociale rettigheder fremlægger Kommissionen også i dag en række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv, information af arbejdstagere, adgang til social beskyttelse og arbejdstid.

Først og fremmest omfatter det arbejde, som udføres under ledelse af næstformand Valdis Dombrovskis og førstenæstformand Frans Timmermans, et forslag med henblik på at gøre det lettere for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner at forene privatliv med karriere.

Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: “Vi lever i det 21. århundrede, og vi må indtage en nutidig holdning til vores liv og arbejde, til kvinder og mænd. Vores døtre og sønner skulle helst ikke være nødt til at udleve de samme rollemodeller som vores bedsteforældre. Der er ikke kun én "rigtig" balance. Det er et spørgsmål om valgmuligheder, og det er på høje tid, at vi giver borgerne reelle muligheder for at forme deres liv ved at passe børn, gøre karriere, passe de ældre, leve deres liv."

Marianne Thyssen, der er kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, udtalte: "At øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, det medfører også gevinster på tre fronter: Det er godt for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner, som vil opnå en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv, det er godt for virksomhederne, som vil kunne tiltrække og holde på talenter, og godt for medlemsstaterne, som mister 370 mia. EUR om året som følge af den nuværende kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens."

"Balance mellem arbejdsliv og privatliv er en daglig udfordring for kvinder og mænd i hele Europa" udtalte Vĕra Jourová, EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder. "Det er vores pligt at udforme den rette ramme, så borgerne kan træffe deres eget valg. Vores nye forslag har til formål at styrke rettighederne og forbedre vilkårene for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner, så de kan forene arbejde og familieforpligtelser. Det vil give mødre, fædre og omsorgspersoner mere fleksibilitet og bedre beskyttelse, uanset om de ønsker at tage fri for at passe deres børn, benytter sig af fleksible arbejdsordninger eller ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet."

Forslaget om balance mellem arbejdsliv og privatliv fastlægger en række nye eller højere minimumsstandarder for forældreorlov, fædreorlov og orlov for omsorgspersoner. Det omfatter den nye ret for fædre til at tage mindst 10 arbejdsdage fri omkring et barns fødsel. Forslaget lægger også op til, at den nuværende ret til fire måneders forældreorlov kan tages for børn på op til 12 år i forhold til blot den eksisterende ikke-bindende retningslinje om op til 8 år. Forældreorlov bliver også en individuel ret for mødre og fædre uden overførsel af de fire måneder til den anden forælder, hvilket er et stærkt incitament for mænd til også at gøre brug af denne mulighed. For første gang vil der blive indført en orlov for en omsorgsperson på fem dage om året ved sygdom hos en slægtning i opstigende linje. Alle disse familieorlovsordninger vil blive kompenseret mindst på niveau med sygedagpengesatsen. Forslaget vil også give forældre til børn på op til 12 år og omsorgspersoner ret til fleksible arbejdsordninger såsom nedsat tid eller fleksible arbejdstider eller fleksibilitet på arbejdsstedet. Det tager hensyn til behovene hos små og mellemstore virksomheder og søger at sikre, at de ikke påvirkes i uforholdsmæssig høj grad.

De foreslåede foranstaltninger har navnlig til formål at øge mænds muligheder for at påtage sig forældre- og omsorgsforpligtelser. Dette vil gavne børnene og bidrage til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed nedbringe forskellen mellem mænd og kvinder, for så vidt angår beskæftigelse, som i 2015 stadig var på 11,6 % og tilmed vokser til hele 30 %, når familier har børn på under 6 år. Dette er et af de elementer, som fører til kønsbetingede lønforskelle (16,3 %) og pensionsforskelle (40 %). Medlemsstaterne kan overlade gennemførelsen af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, bare de resultater, der ønskes opnået i henhold til direktivet, er sikret.

Ud over dette lovgivningsmæssige forslag lancerer Kommissionen også i dag to høringer af arbejdsmarkedets parter, som afspejler betydningen af arbejdsmarkedsparternes bidrag til resultaterne på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder og er i overensstemmelse med deres rolle i henhold til traktaterne. Den første høring af arbejdsmarkedets parter vedrører modernisering af reglerne om arbejdskontrakter. Direktiv 91/533/EØF om en skriftlig erklæring giver arbejdstagere, som påbegynder et nyt arbejde, ret til skriftlig underretning om de væsentlige punkter i ansættelseskontrakten. Denne ret er højst relevant, men bør måske justeres i lyset af nye realiteter og praksisser på arbejdsmarkederne for at sikre rimelige arbejdsvilkår også i en foranderlig arbejdsverden. Derfor ønsker Kommissionen at indlede en debat om minimumsgarantier, som alle arbejdstagere, herunder dem, der har ikke-standardiserede ansættelseskontrakter, fortjener. Kommissionen har til hensigt at foreslå en revision af dette direktiv ved årets udgang.

Kommissionen indleder også en høring af arbejdsmarkedets parter om adgang til social beskyttelse for at fastlægge mulige nye regler på dette område. Der er i tidens løb først og fremmest udviklet rettigheder og pligter for arbejdstagere, der er ansat på standardkontrakter, hvorimod dette i utilstrækkelig grad er sket for selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere med ikke-standardiserede ansættelseskontrakter. De mere fleksible arbejdsordninger, der findes i dag, giver nye jobmuligheder særlig for unge, men kan potentielt på ny give anledning til usikkerhed og uligheder. Kommissionen ønsker at lukke hullerne og undersøge, hvordan man kan sørge for, at alle, der arbejder, har adgang til social sikring og arbejdsformidling på grundlag af deres bidrag.

Endelig vedtog Kommissionen i dag en præcisering af arbejdstidsdirektivet med vejledning i, hvordan man fortolker en række aspekter af dette direktiv i overensstemmelse med en stadig mere omfattende retspraksis. Dette vil bistå medlemsstaterne med at gennemføre gældende ret korrekt og undgå yderligere overtrædelser.

Baggrund

At opnå resultater på grundlag af principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder er et fælles ansvar for EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter. Europa-Kommissionen vil bistå med at fastlægge rammen og gå i spidsen for gennemførelsen af søjlen i fuld respekt for medlemsstaternes kompetenceområder og traditionerne for social dialog.

De initiativer, der fremlægges i dag, illustrerer både substansen i de spørgsmål, der skal løses, og måden at gøre det på ud fra søjlen. En række principper og rettigheder, der er omfattet af søjlen, vil kræve yderligere lovgivningsmæssige initiativer for at få virkning, således som det f.eks. er tilfældet med forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Om nødvendigt vil gældende EU-ret blive ajourført, suppleret og håndhævet bedre, således som det f.eks. er tilfældet med præciseringen af arbejdstidsdirektivet. I alle tilfælde vil Kommissionen sørge for bred høring og deltagelse af alle berørte parter, og arbejdsmarkedets parter spiller en særlig rolle, således som det f.eks. er tilfældet med de to nye høringer.

Alle de initiativer, der vedtages i dag, er omfattet af Kommissionens arbejdsprogram for 2017. Yderligere initiativer på EU-plan vil muligvis blive drøftet i forbindelse med Kommissionens årlige arbejdsprogram.

Yderligere oplysninger

MEMO: Resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder – spørgsmål og svar

Faktaark: ET INITIATIV TIL STØTTE FOR BALANCE MELLEM ARBEJDSLIV OG PRIVATLIV FOR ERHVERVSAKTIVE FORÆLDRE OG OMSORGSPERSONER

Meddelelse: Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsarbejdende forældre og omsorgspersoner 

Directive on Work-Life Balance

Første fase af konsultationen af arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i TEUF om en mulig revision af direktivet om en skriftlig erklæring (direktiv 91/533/EØF) inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder – C(2017) 2611

Arbejdsdokument: REFIT-evaluering af direktivet om en skriftlig erklæring (direktiv 91/533/EØF) – C(2017) 2611

Første fase af konsultationen af arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i TEUF om en mulig indsats for at imødegå udfordringerne i forbindelse med adgang til social beskyttelse for borgere i alle former for beskæftigelse inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder – C(2017) 2610

Arbejdstidsdirektivet: Fortolkningsmeddelelse om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – C(2017) 2601

Henstilling om investering i børn - arbejdsdokument om gennemførelsen: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene - Status over henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"

Henstilling om aktiv integration - arbejdsdokument om gennemførelsen: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af Kommissionens henstilling fra 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet

Følg næstformand Frans Timmermans på Facebook og Twitter

Følg næstformand Valdis Dombrovskis på Facebook og Twitter

Følg Marianne Thyssen på Facebook og Twitter, #SocialRights

Følg Vĕra Jourová på Twitter

IP/17/1006

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar