Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Statsstøtte: Kommissionen konkluderer, at den belgiske ordning for beskatning af "meroverskud" er ulovlig - ca. 700 mio. EUR skal tilbagesøges fra 35 multinationale virksomheder

Bruxelles, den 11 januar 2016

Kommissionen har konkluderet, at den selektive skattefordel, som Belgien har tildelt via landets ordning for beskatning af "meroverskud", er ulovlig efter EU-statsstøttereglerne.

Ordningen har gavnet mindst 35 multinationale virksomheder, primært fra EU, som skal indbetale ubetalte skatter til Belgien.

Den belgiske ordning for beskatning af "meroverskud", som har været gældende siden 2005, har givet visse multinationale koncerner mulighed for at betale væsentlig mindre i skat i Belgien på grundlag af skatteafgørelser. Ordningen har nedbragt selskabsskattegrundlaget med mellem 50 og 90 % ved at fratrække såkaldt "meroverskud", som skulle opstå, når en virksomhed var en del af en multinational koncern. Kommissionens dybdegående undersøgelse af sagen blev indledt i februar 2015, og den har vist, at ordningen afviger fra normal praksis efter de belgiske selskabsskatteregler og det såkaldte "armslængdeprincip". Det er ulovligt i henhold til EU's statsstøtteregler:

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtaler: "Belgien har givet en række udvalgte multinationale virksomheder væsentlige skattefordele, hvilket er en overtrædelse af EU's statsstøtteregler. Det fordrejer den fair konkurrence, fordi det stiller mindre konkurrenter, som ikke er multinationale, dårligere.

Der er mange lovlige måder, EU-lande kan støtte investeringer på, og mange gode grunde til at investere i EU, men hvis et land giver visse multinationale virksomheder ulovlige skattefordele, der gør det muligt for dem at undgå at betale skat af størstedelen af deres faktiske overskud, skader det i betydelig grad den fair konkurrence i EU, hvilket i sidste ende går ud over EU's borgere."

Ordningen for beskatning af "meroverskud" blev af de belgiske myndigheder markedsført med logoet "Kun i Belgien". Den gavnede kun visse multinationale koncerner, som fik truffet en skatteafgørelse efter ordningen, mens selvstændige virksomheder (dvs. virksomheder, der ikke var en del af en koncern), der kun var aktive i Belgien, ikke kunne få lignende fordele. Ordningen fordrejer således i alvorlig grad konkurrencen på EU's indre marked og påvirker en bred vifte af økonomiske sektorer.

De multinationale virksomheder, der havde fordel af ordningen, er primært europæiske virksomheder, som efter ordningen også undgik at betale størstedelen af de skatter, som Belgien nu skal tilbagesøge fra virksomhederne. Kommissionen anslår beløbet til i alt ca. 700 mio. EUR.

Ordningen for beskatning af meroverskud

Ifølge de belgiske selskabsskatteregler skal virksomheder beskattes på grundlag af det overskud, der faktisk er registreret for aktiviteter i Belgien. Imidlertid gav ordningen for beskatning af "meroverskud" fra 2005, som er baseret på artikel 185, stk. 2, litra b), i den belgiske indkomstskattelov (Code des Impôts sur les Revenus/Wetboek Inkomstenbelastingen), multinationale virksomheder mulighed for at nedbringe deres skattegrundlag for såkaldt "medoverskud" på grundlag af en bindende skatteafgørelse. Afgørelserne var typisk gældende i fire år og kunne fornys.

I forbindelse med den slags skatteafgørelser sammenlignes en multinational virksomheds faktisk registrerede overskud med det hypotetiske gennemsnitsoverskud, som en selvstændig virksomhed i en sammenlignelig situation ville have haft. Den angivne forskel i overskuddet bliver af de belgiske skattemyndigheder betragtet som "meroverskud", og den multinationale virksomheds skattegrundlag nedbringes proportionelt hermed. Dette forudsætter den præmis, at multinationale virksomheder skaber "meroverskud", fordi de er en del af en multinational koncern, f.eks. grundet synergier, stordriftsfordele, omdømme, kunde- og leverandørnetværk og lettere adgang til nye markeder. I praksis blev det faktisk registrerede overskud hos de pågældende virksomheder som regel nedbragt med over 50 % og i visse tilfælde op til 90 %.

graph EN


Kommissionens dybdegående undersøgelse viste, at ved at fratrække det "meroverskud" fra virksomhedens faktiske skattegrundlag, afveg ordningen fra:

  • normal praksis under de belgiske selskabsskatteregler. Den giver multinationale virksomheder, som kunne få truffet en sådan skatteafgørelse, selektiv støtte i forhold til andre virksomheder. Helt konkret fik mindst 35 virksomheder en unfair skattemæssig konkurrencefordel i forhold til f.eks. alle deres selvstændige konkurrenter, som skulle beskattes af deres faktiske registrerede overskud i Belgien under de normale belgiske selskabsskatteregler, samt fra
  • "armslængdeprincippet", jf. EU's statsstøtteregler. Selv hvis det antages, at multinationale virksomheder genererer sådanne "meroverskud", ville de efter armslængdeprincippet skulle deles mellem koncernens virksomheder, således at de økonomiske realiteter afspejles, og derefter ville de skulle beskattes, hvor de opstod. Imidlertid bliver overskud efter den belgiske ordning for beskatning af "meroverskud" blot trukket unilateralt fra en enkelt koncernvirksomheds beskatningsgrundlag.

Ordningens selektive skattefordele kan heller ikke retfærdiggøres med det af Belgien fremlagte argument, at nedbringelsen af skatten er nødvendig for at undgå dobbeltbeskatning. Belgien foretog justeringerne unilateralt, hvilket vil sige, at de ikke modsvarede et krav fra et andet land om at beskatte samme overskud. Ordningen kræver ikke, at virksomhederne fremlægger bevis for eller sandsynliggør risiko for dobbeltbeskatning. Faktisk resulterede den i dobbelt skattefrihed.

Ordningen giver derfor virksomheder en privilegeret skattebehandling, hvilket er ulovligt efter EU's statsstøtteregler (artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Tilbagesøgning

Belgien har, siden Kommissionen indledte sin undersøgelse i februar 2015, sat ordningen for beskatning af "meroverskud" i bero og har ikke truffet nogen nye skatteafgørelser efter ordningen. Imidlertid har de virksomheder, der allerede har fået truffet en skatteafgørelse i henhold til ordningen, efter den først blev indført i 2005, fortsat haft fordel af den.

I Kommissionens afgørelse kræves det, at Belgien også i fremtiden stopper med at anvende ordningen. For at fjerne den urimelige fordel, som deltagere i ordningen har nydt godt af, og for at genoprette fair konkurrence skal Belgien nu tilbagesøge hele det beløb, der ikke er blevet betalt i skat, fra de mindst 35 multinationale virksomheder, som har haft fordel af den ulovlige ordning. Hvilke virksomheder, der har haft fordel af den ulovlige skatteordning og det nøjagtige beløb, der skal tilbagesøges fra hver enkelt virksomhed, skal nu fastsættes af de belgiske skattemyndigheder. Kommissionen vurderer, at det drejer sig om i alt ca. 700 mio. EUR.

Baggrund

Siden juni 2013 har Kommissionen undersøgt medlemsstaternes praksis for skatteafgørelser. Den udvidede sin undersøgelse til alle medlemsstaterne i december 2014. Kommissionen har i oktober 2015 truffet afgørelse om, at Luxembourg og Nederlandene har givet henholdsvis Fiat og Starbucks selektive skattefordele. Kommissionen er også i færd med at foretage tre dybdegående undersøgelser af skatteafgørelser, der kan rejse spørgsmål om statsstøtte i forbindelse med Apple i Irland, Amazon i Luxembourg og McDonald's i Luxembourg.

Bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattesvig er en af denne Kommissions vigtigste prioriteter. Den første succes som følge af den pakke om gennemsigtighed på skatteområdet, som Kommissionen fremlagde i marts sidste år, kom i oktober 2015, da medlemsstaterne efter kun syv måneders forhandlinger nåede til politisk enighed om en automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser. Denne lovgivning vil gøre det muligt at opnå langt større gennemsigtighed og afskrække virksomheder fra at anvende skatteafgørelser som et instrument til skatteunddragelse, hvilket er gode nyheder for virksomhederne og for forbrugerne, der fortsat vil kunne drage fordel af denne nyttige skattepraksis, men under meget nøje kontrol med henblik på at sikre en ramme for fair skattekonkurrence. 

I juni 2015 fremlagde Kommissionen også en række foranstaltninger, som skal bekæmpe skatteunddragelse, sikre bæredygtige skatteindtægter og styrke det indre marked for erhvervslivet. De foreslåede foranstaltninger, der er en del af Kommissionens handlingsplan for en fair og effektiv beskatning, sigter mod en betydelig forbedring af selskabsskattemiljøet i EU, så det bliver mere fair, mere effektivt og mere vækstfremmende. De centrale indsatsområder omfatter en ramme, der skal sikre effektiv beskatning dér, hvor overskuddet skabes, og en strategi for relancering af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG), som der forventes et nyt forslag om i løbet af 2016.

Kommissionen planlægger nu at søsætte endnu en pakke med initiativer, der skal bekæmpe skatteunddragelse i EU og resten af verden. Forslagene vil hvile på det samme princip om, at alle virksomheder, store som små, skal betale skat dér, hvor de skaber deres fortjeneste. Pakken vil blive fremlagt den 27. januar, og den vil også indeholde en koordineret tilgang på tværs af EU til international indførelse af standarder for god skatteforvaltning.

Den ikke-fortrolige version af afgørelserne vil kunne findes under sagsnummer SA.37667 i statsstøtteregistret på Konkurrencegeneraldirektoratets hjemmeside, når alle fortrolighedsspørgsmål er blevet afklaret. State Aid Weekly e-News indeholder en oversigt over nye statsstøtteafgørelser, der er offentliggjort på internettet og i EU-Tidende.

IP/16/42

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar

Photos