Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Unionens tilstand 2016: Evalueringen af EU-budgettet sætter yderligere fokus på prioriteterne og sikrer mere fleksibilitet og mindre bureaukrati

Strasbourg, den 14. september 2016

"Vores europæiske budget er et levende bevis på finansiel solidaritet." – kommissionsformand Juncker om Unionens tilstand 2016.

I forbindelse med kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand 2016 præsenterede Kommissionen i dag sin midtvejsevaluering af det flerårige EU-budget (2014-2020). Uden at røre ved det øvre loft for udgifter, som er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, vil den foreslåede pakke frigøre yderligere 6,3 mia. euro til finansiering inden 2020. Pengene skal bruges på at fremme jobskabelse, investeringer og økonomisk vækst og på at tackle migrationen og de bagvedliggende årsager dertil. Pakken indeholder også forslag til, hvordan EU-budgettet kan blive bedre rustet og hurtigere til at reagere på uforudsete situationer, samt forslag om at gøre de finansielle regler enklere og mere resultatorienterede.

Næstformand i Europa-Kommissionen Kristalina Georgieva, som har ansvar for budgettet og menneskelige ressourcer, siger: "Jeg er stolt over, at EU-budgettet har givet os mulighed for at opfylde politiske prioriteter, så vi kan sørge for investeringer i vækst og beskæftigelse og garantere menneskers sikkerhed både i og uden for Europa. Som led i midtvejsevalueringen foreslår vi i dag at styrke disse prioriteter yderligere med 6,3 mia. euro samt at gøre anvendelsen af EU-budgettet enklere og mere fleksibel. Denne evaluering er begyndelsen – ikke enden – på en stræben efter at fokusere endnu mere på resultater og sikre, at hver eneste euro fra EU-budgettet bruges på den bedst mulige måde."

Flere penge til vitale områder og effektive programmer

Den yderligere finansiering, som er foreslået frem til 2020 svarer til de to store prioriteter investering og migration. Beløbet er fordelt således:

  • 2,4 mia. euro går til at sætte yderligere skub i vækst og beskæftigelse ved at afsætte flere penge til effektive programmer som den udvidede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (se pressemeddelelsen), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, programmet for forskning og innovation, Horisont 2020, EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), Erasmus samt Connecting Europe-faciliteten (CEF), som støtter udviklingen af netværk inden for transport, energi og digitale tjenesteydelser. Det omfatter 50 mio. euro til projektet WiFi4EU, som skal hjælpe lokalsamfund i Europa med at tilbyde gratis wi-fi-hotspots til alle, og som vil få et samlet budget på 120 mio. euro.
  • 2,5 mia. euro går til at støtte det igangværende arbejde inden for migration, sikkerhed og kontrol ved de ydre grænser, som omfatter etableringen af den europæiske grænse- og kystvagt, EU's Asylagentur og revisionen af det fælles Dublin-asylsystem.
  • 1,4 mia. euro går til den europæiske fond for bæredygtig udvikling under "den eksterne investeringsplan" (se faktablad), som skal støtte investeringer i regioner uden for EU og søge efter private partnere til at håndtere årsagerne til migration og samtidig bidrage til at nå andre udviklingsmål. Pengene skal desuden støtte migrationspartnerskaber, makroøkonomisk finansiel bistand og långivning i tredjelande for at skabe stabilitet i områderne.

Sammen med forhøjelserne i udkastet til budgettet for 2017 (1,8 mia. euro) og de tekniske justeringer af samhørighedsbevillingerne, som betyder, at der vil blive afsat flere penge til disse prioriteter (4,6 mia. euro), indeholder midtvejsevalueringen en finansiel pakke på i alt næsten 13 mia. euro.

Medlemslandene vil ikke blive bedt om at bidrage med mere, end de allerede har forpligtet sig til under FFR for 2014-2020. Pengene vil komme fra nogle af budgettets reserver som uudnyttede margener og særlige instrumenter.

Forenkling af reglerne

I forbindelse med midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen at forenkle reglerne for, hvordan medlemslandene og andre støttemodtagere modtager midler fra EU. Blandt de forventede resultater kan nævnes:

  • Lettere adgang til EU-midler. For eksempel behøver forskere og studerende ikke længere at bruge tid på at udfylde formularer for deres rejseudgifter og kan i stedet bruge mere tid på deres studier.
  • For at lette udviklingssamarbejdet vil EU kunne benytte sig af allerede eksisterende revisioner foretaget af andre donorer som f.eks. FN. Det vil spare ngo'er, som modtager penge fra flere forskellige donorer, for en masse papirarbejde og give dem mulighed for at bruge mere tid i felten.
  • EU vil tilskynde til inddragelse af borgerne. For eksempel vil borgerne få mulighed for at komme til orde, når det skal besluttes, om pengene til deres by skal bruges på et nyt byrum eller en legeplads.
  • Det finansielle regelsæt vil blive lettere at læse og 25 % kortere end det nuværende regelsæt.

Et mere smidigt budget med en EU-krisereserve

Kommissionen foreslår også at forbedre EU-budgettets evne til at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på uforudsete begivenheder, bl.a. gennem:

  • Etablering af en ny EU-krisereserve til udgifter til prioriteter, som skal finansieres af ubrugte midler.
  • Fordobling af størrelsen på fleksibilitetsinstrumentet (til 1 mia. euro) og nødhjælpsreserven (til 0,5 mia. euro).
  • Indførelse af den første "fleksibilitetspude" til støtte uden for EU gennem en reserve på op til 10 % af de årlige forpligtelsesbevillinger.
  • Tilladelse til oprettelse af trustfonde til nødforanstaltninger eller særlige foranstaltninger inden for EU (i øjeblikket kun tilladt uden for EU).

Udgangspunkt i de positive resultater i EU's aktuelle budgetcyklus

Midtvejsevalueringen gør status over vigtige resultater opnået i den aktuelle budgetperiode på syv år, hvor EU-budgettet allerede har haft afgørende betydning med hensyn til at støtte de største politiske prioriteter:

  • Midlerne til at støtte integration af flygtninge, sikkerhed, grænsekontrol og forvaltning af migration blev næsten fordoblet til over 15 mia. euro i perioden 2015-2017.
  • Indtil nu har over 1,4 mio. mennesker nydt godt af tiltag støttet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvilket overstiger det oprindelige skøn.
  • Omkring 200 mia. euro er afsat til forskelige politikker for tiltag, der skal afbøde og sikre tilpasning til klimaforandringerne i perioden 2014-2020.
  • Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) mobiliserede i løbet af det første år af gennemførelsen omkring 115 mia. euro i investeringer for at fremme vækst og beskæftigelse. I lyset af de opnåede resultater foreslår Kommissionen i dag samtidig med sin meddelelse om midtvejsevalueringen af FFR at forlænge EFSI frem til 2020 og at fordoble dens finansielle kapacitet.

De næste skridt

De fremsatte lovforslag skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med andre institutioner for at opnå enighed om så meget af pakken som muligt inden udgangen af 2016.

Baggrund

Midtvejsevalueringen er led i den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020 og er omhandlet i artikel 2 i Rådets forordning 1311/2013 ("FFR-forordningen"). Den nuværende FFR blev vedtaget i 2013 på baggrund af den økonomiske krise og dens virkninger på de offentlige finanser. For første gang i EU-historien er det syvårige budget mindre end det foregående års.

 

Yderligere oplysninger

Foreslået lovgivningspakke

 

IP/16/2999

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar