Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration: Fremskridt med de prioriterede tiltag

Bruxelles, den 10. februar 2016

Gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration: Fremskridt med de prioriterede tiltag

Den værste flygtningekrise siden 2. verdenskrig, der omfatter over 60 millioner flygtninge eller internt fordrevne personer i hele verden, kræver en radikal styrkelse af EU's migrationssystem og en koordineret indsats fra EU's side. Selv om der er et stort ønske om at se et fald i menneskestrømmene i betragtning af de ofte overbebyrdede nationale og lokale myndigheder, skal man ikke gøre sig nogen illusioner om, at flygtningekrisen går over, før der findes en endelig løsning på de grundlæggende årsager – uroligheder, krig og terror i Europas umiddelbare naboskab, navnlig krigen og grusomhederne i Syrien.

I løbet af de seneste seks måneder har Europa-Kommissionen arbejdet for en hurtig europæisk indsats og fremlagt en stribe forslag, der skal give medlemsstaterne de værktøjer, de har brug for til at styre det store antal tilrejsende. Den Europæiske Union har styrket Europas asyl- og migrationspolitik, således at den er rustet til de nye udfordringer. Det er sket ved hjælp af tiltag, der bl.a. omfatter en tredobling af EU's tilstedeværelse til søs, et nyt system med solidaritet i nødsituationer, hvor asylansøgere omfordeles fra de hårdest ramte lande, en hidtil uset mobilisering af EU-budgettet på over 10 mia. EUR til flygtningekrisen og bistand til de hårdest ramte lande, en ny koordinerings- og samarbejdsramme for Vestbalkanlandene, et nyt partnerskab med Tyrkiet og endelig et ambitiøst forslag til en ny Europæisk Grænse- og Kystvagt. Selv om de vigtige elementer nu er på plads, går det trægt med at få det hele gennemført i praksis. Det er tydeligt, at der skal gøres langt mere for at få et holdbart migrationsstyringssystem.

I lyset af Det Europæiske Råds møde i næste uge gør Kommissionen i dag status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration og peger på områder, hvor der straks skal gøres en indsats for at genvinde kontrol over situationen.

Europa-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, udtaler: "I anden halvdel af 2015 fandt et hidtil uset antal mennesker vej til Europa på ulovlig vis. De mennesker, som har brug for beskyttelse, skal søge om asyl i det første EU-land, de rejser ind i. De kan om nødvendigt blive omfordelt til andre medlemsstater for at sikre en bedre fordeling. De mennesker, som ikke søger om asyl, eller ikke har ret til det, skal dog hurtigt og effektivt sendes tilbage. Den vigtigste prioritet i dag er at få styr på strømmene igen. Europa-Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres indsats for at yde en koordineret europæisk indsats, bl.a. i form af økonomisk og praktisk støtte."

Kommissær Dimitris Avramopoulos med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab udtaler: "Så længe antallet af migranter, der kommer til Europa, er højt, må vi gøre mere for at få gennemført de europæiske tiltag, vi har aftalt, og som sikrer en mere rimelig balance mellem ansvar og solidaritet. Det skal være helt klart for de mennesker, som kommer til EU, at de får beskyttelse, hvis de har brug for det, men at det ikke er op til dem at beslutte hvor, og at de, hvis de ikke har ret til beskyttelse, vil blive sendt tilbage. Hvis strømmene af migranter skal styres bedre, og de europæiske grænser skal sikres bedre, skal alle medlemsstater leve op til deres forpligtelser, anvende EU-reglerne om asyl og grænsekontrol til punkt og prikke, og yde den nødvendige hjælp til de medlemsstater, som er hårdest ramt."

I december gjorde Europa-Kommissionen status over, hvilke fremskridt der var gjort med at gennemføre de beslutninger, medlemsstaterne havde truffet, og konstaterede, at gennemførelsen gik for langsomt. To måneder senere var der gjort visse fremskridt inden for en række områder. Der er f.eks. gjort fremskridt med optagelsen af fingeraftryk, hvilket er altafgørende for en korrekt forvaltning af asylsystemet. Andelen af migranter, som har fået optaget deres fingeraftryk med henblik på Eurodac-databasen, er i Grækenland steget fra 8 % i september 2015 til 78 % i januar 2016, og i Italien fra 36 % til 87 % i samme periode. Det forholder sig dog stadig sådan, at adskillige frister ikke er blevet overholdt, og at det går trægt med at opfylde forpligtelserne.

For at vise, hvilke fremskridt der er gjort, og hvad der stadig skal gøres, har Kommissionen i dag præsenteret statusrapporter over hotspotsystemet og omfordelingsmekanismen i Italien og Grækenland samt de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre tilsagnene i den erklæring, der blev opnået enighed om på mødet med lederne af landene langs ruten på det vestlige Balkan i oktober 2015. Kommissionen sender også begrundede udtalelser i 9 traktatbrudssager som led i den forpligtelse, den har ifølge den europæiske dagsorden for migration til at prioritere gennemførelsen af det europæiske asylsystem. Desuden fremlægger den en rapport om gennemførelsen af EU's og Tyrkiets handlingsplan.

Kommissionen har i dag også vedtaget en henstilling til Grækenland om de hasteforanstaltninger, der skal træffes med henblik på en mulig genoptagelse af visse overførsler i henhold til Dublinforordningen. Kollegiet har også foreslået en midlertidig suspension af omfordelingsmekanismen hvad angår 30 % af de ansøgere, som skulle have været omfordelt til Østrig i år. Endelig har kollegiet drøftet udkast til henstillinger i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 19b, som skal rettes til Grækenland.

Stabilisering af situationen i de medlemsstater, der er under hårdest pres: henstilling om at genoptage overførsler til Grækenland i henhold til Dublinforordningen

Hvis det europæiske asylsystem skal fungere, skal der være en reel mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det land, hvortil de foretog deres første indrejse i EU, i overensstemmelse med EU-reglerne. Siden 2010-2011 har medlemsstaterne ikke kunne foretage overførsler til Grækenland i henhold til Dublinforordningen på grund af de systemiske mangler, som er påpeget af den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen.

Kommissionen har i dag vedtaget en henstilling til Grækenland om de hasteforanstaltninger, der skal træffes med henblik på en mulig genoptagelse af visse overførsler i henhold til Dublinforordningen. Siden EU-Domstolens dom i 2011 har Grækenland foretaget visse forbedringer og truffet foranstaltninger til at afhjælpe manglerne i sit asylsystem, hvilket er blevet nøje overvåget af Kommissionen, Det Europæiske Asylstøttekontor og medlemsstaterne.

Kommissionen anerkender dog, at selv om der i dag er bedre asylstrukturer, såsom asyltjenesten og modtagelsestjenesten, er der stadig centrale områder i asylprocessen, som skal forbedres, før Dublinforordningen fuldt ud kan finde anvendelse på Grækenland igen. Det gælder især modtagelseskapacitet, modtagelsesforhold, adgang til asylproceduren, appelmuligheder og juridisk bistand.

Henstillingen beskriver de konkrete foranstaltninger, der skal træffes for at få Grækenland tilbage i Dublinsystemet, og fokuserer på, at der skal skabes større modtagelseskapacitet og bedre levevilkår for asylansøgere i Grækenland med mulighed for effektiv adgang til asylproceduren, herunder til appel, ved at sikre, at de relevante institutioner er fuldt ud operationelle, har tilstrækkeligt personale og er ordentligt udstyret til at behandle flere ansøgninger. Samtidig bør der tages hensyn til den byrde, der hviler på Grækenland på grund af det høje antal asylansøgere.

Det bliver op til medlemsstaternes myndigheder – under tilsyn af de nationale domstole og EU-Domstolen – at afgøre, om de mener, at forholdene er så gode, at overførslerne kan genoptages i begrænset omfang. I henstillingen anmodes Grækenland om at rapportere om fremskridt i marts, hvilket vil bidrage til vurderingen af, om betingelserne er så gode, at medlemsstaterne kan begynde at foretage individuelle overførsler til Grækenland i henhold til Dublinforordningen i lyset af de specifikke fremskridt, der er er gjort.

Grænserne skal være sikre

Med forvaltningen af EU's ydre grænser følger ansvar. I de seneste måneder har grænsekontrollen langs den vestbalkanske rute været foretaget uden nogen koordinering, hvilket har medført ensidige foranstaltninger, der igen har ført til en stramning af grænsekontrollen med en dominoeffekt på de lande, der ligger næst i rækken. Kommissionen har i den forbindelse insisteret på, at det er vigtigt at få migranterne registreret, at sikre grænserne og at øge modtagelseskapaciteten, således at der kan findes strukturelle løsninger på de udfordringer, Europa står over for.

Hvis denne udvikling skal vendes, skal landene langs ruten hurtigst muligt opfylde de tilsagn, der blev givet på mødet med ledere fra Vestbalkan, og sikre, at de beslutninger, der træffes, koordineres fuldt ud og om nødvendigt understøttes af EU-retten. Det er desuden meget vigtigt, at alle medlemsstater lover at holde op med at "vinke dem igennem", som udtrykker ønske om at ansøge om asyl et andet sted. De mennesker, som ikke har ret til beskyttelse, skal hurtigt sendes tilbage i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

EU's evne til at bevare et område uden kontrol ved de indre grænser afhænger af, at de ydre grænser er sikre. Schengensystemet indeholder en stor grad af fleksibilitet, som giver medlemsstaterne mulighed for at reagere på forskellige omstændigheder. Den konstante stigning i antallet af migranter og flygtninge, som kom til EU, betød, at medlemsstaterne traf usædvanlige foranstaltninger som en sidste udvej, såsom midlertidig genindførelse af kontrollen ved de indre grænser, i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen.

I dag har Kommissærkollegiet drøftet udkast til henstillinger i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 19b. Efter at det i Schengenevalueringsrapporten blev konkluderet, at der er mangler ved Grækenlands kontrol af de ydre grænser, overvejer Rådet nu at komme med henstillinger for at afhjælpe disse alvorlige mangler. Kommissionen er klar til træffe hensigtsmæssige gennemførelsesforanstaltninger, så snart Rådet har truffet en afgørelse. Stabiliseringen af Schengensystemet gennem brug af dets sikkerhedsmekanismer er vigtigt, hvis man vil sikre, at al kontrol ved de indre grænser derefter ophæves.

Gennemførelse af omfordelingen

Omfordelingen er et vigtigt værktøj, hvis man vil mindske presset på de medlemsstater, der er hårdest ramt, sikre en mere rimelig fordeling af asylansøgere i Europa og genvinde kontrollen over migrationsstyringen. Den forudsætter dog et effektivt samarbejde mellem de afgivende og de modtagende medlemsstater samt den fornødne politiske vilje til at få omfordelingen til at fungere.

Derfor har Kommissionen i dag skrevet til alle medlemsstater for at minde dem om de forpligtelser, de har i henhold til de to afgørelser om omfordeling, og for at få sat skub i gennemførelsen i lyset af det helt klare mål om at yde bistand hurtigst muligt. Efterhånden som grænsekontrollen langs den vestbalkanske rute bliver strengere, vil det pres, som disse afgørelser skulle mindske, formodentlig stige, hvilket kun gør behovet for at udvise solidaritet endnu større.

Afgørelsen om omfordeling indeholder en mulighed for at tilpasse omfordelingsmekanismen i de tilfælde, hvor medlemsstater står over for en voldsom ændring i migrationsstrømmene, som medfører en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere. På grund af den nødsituation, Østrig befinder sig i i øjeblikket, har Kommissionen foreslået, at Østrig i et år gives midlertidig suspension for den omfordeling på 30 % ansøgere, som landet skulle have aftaget. Den aktuelle situation i Østrig er kendetegnet ved en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til landet som følge af sekundære bevægelser i Europa, hvilket har medført en voldsom stigning i antallet af ansøgere om international beskyttelse. Allerede i december foreslog Kommissionen, at Sveriges forpligtelser i forbindelse med omfordelingen skulle suspenderes midlertidigt i et år.

Baggrund

Europa-Kommissionen har hele tiden og konsekvent arbejdet for, at der fra europæisk side sættes ind på en koordineret måde over for flygtninge- og migrationskrisen.

Da Jean-Claude Juncker trådte til som formand for Europa-Kommissionen, gav han kommissæren med særligt ansvar for migration, Dimitris Avramopoulos, til opgave at udarbejde en ny migrationspolitik som én af de 10 prioriteter i de politiske retningslinjer i samarbejde med de øvrige kommissærer og med førstenæstformand Frans Timmermans som koordinator.

Den 13. maj 2015 præsenterede Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration, hvori der fastlægges en overordnet tilgang til en bedre forvaltning af migration og alle aspekter heraf.

Tre gennemførelsespakker af henholdsvis 27. maj 2015, 9. september 2015 og 15. december er allerede blevet vedtaget som led i dagsordenen. 

Yderligere oplysninger

Meddelelse om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Pressemeddelelse – Gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration: Kommissionens statusrapporter over situationen i Grækenland, Italien og Vestbalkan

Pressemeddelelse – Gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem: Kommissionen fremskynder 9 traktatbrudssager

Pressemeddelelse - Håndtering af flygtningekrisen: Kommissionens rapporter om gennemførelsen af den fælles handlingsplan for EU og Tyrkiet

FAKTABLAD: Håndtering af flygtningekrisen – Grækenland: Statusrapport

FAKTABLAD: Håndtering af flygtningekrisen – Italien: Statusrapport

FAKTABLAD: Håndtering af flygtningekrisen – Den vestlige balkanrute: Statusrapport

FAKTABLAD: Fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet

FAKTABLAD: Ansvar og solidaritet i forbindelse med migration og asyl

FAKTABLAD: Schengenreglerne kort fortalt

Bilag 1: Fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet

Bilag 2: Grækenland – statusrapport

Bilag 3: Italien – statusrapport

Bilag 4: Omfordeling – statusrapport

Bilag 5: Opfølgning på mødet med ledere på Vestbalkan – statusrapport

Bilag 6: Planlagte foranstaltninger, der skal bidrage til beskyttelse af børn blandt migranter

Bilag 7: Medlemsstaternes tilsagn til trustfonde – tabel over status

Bilag 8: Gennemførelse af EU-retten – statusrapport

Bilag 9: Godkendt støtte fra medlemsstater til civilbeskyttelsesmekanismen til gavn for Serbien, Slovenien, Kroatien og Grækenland

Kommissionens henstilling om hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen

Forslag til Rådets afgørelse om den midlertidige suspension af omfordelingen af 30 % ansøgere, som var tildelt Østrig

Den europæiske dagsorden for migration

Meddelelse af 23. september 2015: Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

Meddelelse af 14. oktober 2015: Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Meddelelse af 15. december: En europæisk grænse- og kystvagt og effektiv forvaltning af Europas ydre grænser

Erklæring fra mødet med de vestbalkanske stats- og regeringschefer

IP/16/271

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar