Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Statsstøtte: interim rapport om undersøgelsen af kapacitetsmekanismer i elsektoren afdækker betydelige mangler

Bruxelles, den 13. april 2016

Af Kommissionens undersøgelse af kapacitetsmekanismer fremgår det, at disse mekanismer kan øge elforsyningssikkerheden, men at mange medlemsstater bør gå mere grundigt til værks ved vurderingen af, om de er nødvendige, og være mere omhyggelige med udformningen af dem, så det sikres, at de er målrettede og omkostningseffektive.

Unødvendige og dårligt udformede kapacitetsmekanismer kan fordreje konkurrencen, hindre elektricitetsstrømme på tværs af grænserne og føre til, at forbrugerne kommer til at betale for meget for elektriciteten. Europa-Kommissionen opfordrer nu medlemsstaterne, interessenterne i elsektoren og andre til at fremsætte bemærkninger til dens foreløbige konklusioner.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtalte, at "de europæiske forbrugere og virksomheder bør ikke udsættes for mangel på strøm, og den risiko kan kapacitetsmekanismer hjælpe med til at begrænse. Men samtidig er det vigtigt, at forbrugerne ikke kommer til at betale for meget for elektricitet, og at konkurrencen ikke undermineres. Den rapport, vi har offentliggjort i dag, viser, at der er plads til betydelige forbedringer i medlemsstaterne, både med hensyn til vurderingen af behovet for kapacitetsmekanismer og udformningen af dem. En veludformet mekanisme er en mekanisme, som er åben og inddrager muligheden for levering af elektricitet på tværs af EU's grænser, og som dermed også bidrager til at få skabt en ægte energiunion i Europa."

I april 2015 iværksatte Kommissionen en statsstøtterelateret sektorundersøgelse af de nationale foranstaltninger, der træffes for at sikre, at elproduktionskapaciteten til enhver tid er tilstrækkelig til at sikre en pålidelig energiforsyning (de såkaldte "kapacitetsmekanismer"). Formålet med undersøgelsen var at få indsamlet information om disse kapacitetsmekanismer, især for at få afklaret, om de sikrer en tilstrækkelig elektricitetsforsyning uden at fordreje konkurrencen eller samhandelen i EU's indre marked. Den er et led i Kommissionens strategi for energiunionen, der tager sigte på at skabe et sammenkoblet, integreret og sikkert energimarked i Europa.

I det forløbne år har Kommissionen indsamlet en stor mængde information fra over 120 aktører på markedet og offentlige instanser om tidligere, nuværende og planlagte kapacitetsmekanismer i 11 medlemsstater - Belgien, Kroatien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Sverige. Der blev fundet 28 kapacitetsmekanismer, som kan opdeles i seks forskellige kategorier. Den mest udbredte type er en strategisk reserve, hvor staten betaler bestemte kraftværker for at stå til rådighed og producere, når der er behov for det. De seneste initiativer i medlemsstaterne tyder på en generel, positiv tendens i retning af mere åbne og mindre selektive kapacitetsmekanismer, som alle typer kapacitetsudbydere i princippet har adgang til at deltage i. Det er en positiv udvikling, for kapacitetsmekanismer må være åbne for alle typer kapacitetsudbydere, både indenlandske og udenlandske, og uanset hvilken teknologi de er baseret på, hvis vi skal kunne skab en ægte energiunion og sikre, at omkostningerne for forbrugerne og virksomhederne holdes nede på et minimum.

Den interimsrapport, der fremlægges i dag, peger imidlertid også på, at mange medlemsstater ofte ikke foretager en tilstrækkeligt tilbundsgående og konsekvent analyse af det reelle behov for en kapacitetsmekanisme. Mange af de kapacitetsmekanismer, der findes, kunne desuden gøres mere målrettede og omkostningseffektive. Disse undersøgelsesresultater foregriber dog ikke Kommissionens vurdering af individuelle kapacitetsmekanismers forenelighed med EU's statsstøtteregler, der må vurderes ud fra en særskilt analyse i den konkrete sag.

 

Kapacitetsmekanismer kan være nødvendige ...

Flere EU-lande har udtrykt bekymring for, at elforsyningen måske ikke altid vil være tilstrækkelig til at dække efterspørgslen som følge af utilstrækkelige investeringer på grund af usikkerhed på markedet og lovgivningsindgreb. En anden faktor, der vækker bekymring, er, at forsyningerne må kunne dække efterspørgslen fuldt ud også i de perioder, hvor der er mangel på elektricitet fra de variable vedvarende energikilder (fordi der på et givet tidspunkt er for lidt vind eller for lidt sol).

De første resultater af undersøgelsen viser, at markedet i dag i nogle områder måske ikke på egen hånd kan opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Det kan til dels hænge sammen med, at der i de fleste lande findes ret lave prislofter, eller at investorerne ikke tror på, at elpriserne i knaphedsperioder vil stige nok til, at det tilskynder dem til at investere i kapacitet. Aktuelle planer om at reformere den nuværende udformning af elmarkedet – som er et af hovedmålene for EU's energiunion – tager sigte på at bringe markedet til at fungere langt bedre i fremtiden. I visse situationer kan kapacitetsmekanismer dog være nødvendige, f. eks. for at udfylde kapacitetshullerne i de perioder, hvor der opstår knaphed.

... men må være rettet mod reelle behov ...

De første resultater af Kommissionens undersøgelse viser, at mange af de eksisterende kapacitetsmekanismer er indført uden en forudgående vurdering af, om der var problemer med forsyningssikkerheden på det relevante marked. Næsten halvdelen af de medlemsstater, der var med i undersøgelsen, har ikke objektivt fastlagt, hvad der vil være det rette forsyningssikkerhedsniveau, før de indførte en kapacitetsmekanisme. Der er desuden store forskelle fra det ene land til det andet på de metoder, der bruges til vurdering af forsyningssikkerheden, hvilket vanskeliggør sammenligninger og samarbejde på tværs af grænserne. I mange tilfælde foretages vurderingerne ud fra et rent nationalt perspektiv uden inddragelse af muligheden for leverancer fra nabolande. Uden grundige og mere ensartede metoder til at afdække problemer og beregne risici er der risiko for, at kapacitetsmekanismer kan resultere i, at der bruges offentlige midler på at finansiere en bekostelig og unødvendig kapacitet, der fører til højere priser for EU's forbrugere og virksomheder.

... og der er behov for forbedringer af deres udformning

Interimsrapporten har afdækket betydelige problemer omkring udformningen af kapacitetsmekanismer i flere medlemsstater. For det første fandt Kommissionen ud af, at mange medlemsstater ikke foretager en ordentlig vurdering af, hvordan forsyningssikkerheden bedst vil kunne øges. For det andet fastlægges den pris, der betales for elproduktionskapaciteten, i de fleste medlemsstater ikke i en konkurrencepræget proces, men fastsættes af medlemsstaten eller ved bilaterale forhandlinger mellem medlemsstaten og kapacitetsudbyderen. Det skaber en alvorlig risiko for at overkompensere og dermed subsidiere udbyderen. For det tredje giver mange kapacitetsmekanismer ikke alle de potentielle kapacitetsudbydere eller teknologier adgang til at deltage, hvilket kan begrænse konkurrencen mellem udbyderne unødigt eller forhøje den pris, der betales for kapaciteten. Og endelig viste undersøgelsen også, at kraftværker fra andre medlemsstater sjældent får adgang til at deltage direkte eller indirekte i nationale kapacitetsmekanismer.

Hvis disse bekymringer viser sig at holde stik, vil sådanne kapacitetsmekanismer kunne fordreje konkurrencen og føre til højere elpriser ved uberettiget at begunstige bestemte producenter eller teknologier, og de vil kunne lægge hindringer i vejen for samhandel med elektricitet på tværs af grænserne.

De næste skridt

Den foreløbige rapport, der i dag offentliggøres, sendes nu til offentlig høring. Kommissionen opfordrer medlemsstater, interessenter i elsektoren og andre til inden den 6. juli 2016 at fremsætte deres kommentarer til interimsrapporten og det medfølgende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Under hensyntagen til de indkomne kommentarer vil Kommissionen senere på året udsende en endelig rapport om resultaterne af sektorundersøgelsen. I mellemtiden vil Kommissionen fortsætte med at undersøge kapacitetsmekanismer på grundlag af EU's statsstøtteregler, især Retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014.

Sektorundersøgelsen skal også bidrage til Kommissionens mål for energiunionen. Undersøgelsesresultaterne skal således danne grundlag for lovgivningsforslag om en ændret udformning af elmarkedet, som vil blive fremlagt senere på året.

Se også Factsheet med yderligere oplysninger.

Rapporten og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene kan findes her.

IP/16/1372

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar