Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Aftale om Kommissionens EU-databeskyttelsesreform vil styrke det digitale indre marked

Bruxelles, den 15 december 2015

Europa-Kommissionen fremsatte i 2012 sin EU-databeskyttelsesreform for at forberede Europa til den digitale tidsalder (IP/12/46).

Europa-Kommissionen fremsatte i 2012 sin EU-databeskyttelsesreform for at forberede Europa til den digitale tidsalder (IP/12/46). Efter afsluttende forhandlinger mellem de tre institutioner (såkaldte trepartsmøder) nåede man i dag til enighed med Europa-Parlamentet og Rådet.

Mere end 90 % af europæerne siger, at de ønsker ensartede databeskyttelsesrettigheder over hele EU — uanset hvor deres data behandles: dette vil snart blive til virkelighed. Reformpakken vil gøre op med det kludetæppe af databeskyttelsesregler, der for øjeblikket findes i EU.

Andrus Ansip, næstformand for Kommissionen og ansvarlig for det digitale indre marked, udtaler: "Dagens aftale er et stort skridt hen imod et digitalt indre marked. Den vil fjerne hindringer og skabe muligheder. Europas digitale fremtid kan kun baseres på tillid. Med solide fælles standarder for databeskyttelse kan folk være sikre på, at de har kontrol over deres personoplysninger, og samtidig drage fordel af alle de tjenester og muligheder, der ligger i et digitalt indre marked. Vi bør ikke opfatte privatlivets fred og databeskyttelse som hæmmende for økonomisk aktivitet. De udgør faktisk en væsentlig konkurrencemæssig fordel. Dagens aftale skaber et solidt grundlag, som skal hjælpe Europa med at udvikle innovative digitale tjenester. Vores næste skridt er nu at fjerne uberettigede hindringer, som begrænser de grænseoverskridende datastrømme: lokal praksis og undertiden national lovgivning, som begrænser lagring og behandling af visse oplysninger uden for det nationale område. Så lad os fortsætte fremad og opbygge en åben og blomstrende økonomi i EU – baseret på de højeste standarder for databeskyttelse og uden uberettigede hindringer."

Věra Jourová, kommissær for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, udtaler: "I dag indfrier vi Juncker-Kommissionens løfte om at færdiggøre en databeskyttelsesreform i 2015. Disse nye fælleseuropæiske regler vil gavne både borgere og virksomheder. Borgere og virksomheder vil nyde godt af klare regler, der er egnet til den digitale tidsalder, som giver stærk beskyttelse og samtidig skaber muligheder og tilskynder til innovation i et europæisk digitalt indre marked. Herudover vil harmoniserede databeskyttelsesregler for politiet og strafferetlige myndigheder lette retshåndhævelsessamarbejdet mellem medlemsstaterne baseret på gensidig tillid, og hermed bidrage til den europæiske dagsorden for sikkerhed."

Reformen består af to instrumenter:

  • Den generelle forordning om databeskyttelse vil give folk bedre mulighed for kontrollere deres personoplysninger. Samtidig giver moderniserede og ensrettede regler virksomhederne mulighed for at udnytte det digitale indre markeds muligheder ved at mindske bureaukratiet og styrke forbrugernes tillid.
  • Direktivet om databeskyttelse på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager vil sikre, at oplysninger tilhørende ofre, vidner og personer, der mistænkes for forbrydelser, er behørigt beskyttet i forbindelse med en strafferetlig efterforskning eller en retshåndhævelsesaktion. Samtidig vil mere harmoniseret lovgivning også lette grænseoverskridende samarbejde mellem politi og anklagemyndigheder med henblik på at bekæmpe kriminalitet og terrorisme mere effektivt i hele Europa.

En grundlæggende ret for borgerne

Reformen vil give folk mulighed for at genvinde kontrollen over deres personoplysninger. Ifølge en nylig Eurobarometer-undersøgelse erklærede to tredjedele af europæerne (67 %), at de er bekymrede over ikke at have fuld kontrol over de oplysninger, de giver på internettet. Syv ud af ti europæere er bekymrede over, hvad virksomhederne potentielt kan bruge de videregivne oplysninger til. Databeskyttelsesreformen vil styrke retten til databeskyttelse, som er en grundlæggende rettighed i EU, og gøre det muligt for borgerne at føle sig trygge, når de giver deres personoplysninger.

De nye regler tager disse bekymringer op ved at styrke eksisterende rettigheder og give enkeltpersoner mere kontrol over deres personoplysninger. Disse regler omfatter navnlig:

  • lettere adgang til egne oplysninger: enkeltpersoner vil få mere information om, hvordan deres oplysninger behandles, og denne information bør være tilgængelig på en klar og forståelig måde
  • ret til dataportabilitet: det bliver lettere at overføre personoplysninger mellem tjenesteudbydere
  • en klarere "ret til at blive glemt": når man ikke længere ønsker, at ens oplysninger skal anvendes, og der ikke er legitime årsager til at bevare dem, vil de blive slettet
  • retten til at vide, når ens oplysninger er blevet hacket: f.eks. vil virksomheder og organisationer skulle underrette den nationale tilsynsmyndighed om alvorlige brud på datasikkerheden så hurtigt som muligt, således at brugerne kan træffe passende foranstaltninger.

Klare moderne regler for virksomheder

I nutidens digitale økonomi har personoplysninger fået kolossal økonomisk betydning, navnlig i forbindelse med big data. Ved at samle EU's databeskyttelsesregler skaber lovgiverne forretningsmuligheder og fremmer innovation.

  • Ét kontinent, én lovgivning: forordningen vil etablere ét fælles sæt regler, der vil gøre det lettere og billigere for selskaber at drive virksomhed i EU
  • One-stop-shop: virksomhederne vil kun skulle have kontakt med én enkelt tilsynsmyndighed. Dette forventes at spare ca. 2,3 mia. EUR om året
  • Europæiske regler på europæisk jord – virksomheder etableret uden for Europa vil skulle anvende de samme regler, når de tilbyder tjenester i EU
  • Risikobaseret tilgang: reglerne vil undgå en besværlig standardforpligtelse og i stedet tilpasse forpligtelserne til de respektive risici
  • Regler, som fremmer innovation: forordningen vil sikre, at databeskyttelsesgarantier indbygges i produkter og tjenesteydelser lige fra de allertidligste udviklingstrin (indbygget databeskyttelse). Privatsfærevenlige teknikker, såsom pseudonymisering, fremmes for at høste fordelene af big data-innovation og samtidig beskytte privatlivets fred.

Fordele for både store og små

Databeskyttelsesreformen vil stimulere den økonomiske vækst ved at reducere administrative byrder og omkostninger for de europæiske virksomheder, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). EU's databeskyttelsesreform vil hjælpe SMV'erne med at komme ind på nye markeder. I henhold til de nye regler vil SMV'er drage fordel af reducerede administrative byrder på fire områder:

  • Ikke flere indberetninger: indberetninger til tilsynsmyndighederne er en formalitet, som udgør en omkostning for virksomhederne på 130 mio. EUR hvert år. Reformen fjerner disse indberetninger helt
  • Hver krone tæller: hvis anmodninger om at få adgang til data er åbenlyst ubegrundede eller overdrevne, får SMV'er mulighed for at opkræve et gebyr for at give adgang
  • Databeskyttelsesansvarlige: SMV'er er fritaget for forpligtelsen til at udpege en databeskyttelsesansvarlig, hvis behandlingen af oplysninger ikke er den centrale aktivitet i deres virksomheder
  • Konsekvensanalyser: SMV'er er ikke forpligtede til at udføre en konsekvensanalyse, medmindre der er en høj risiko.

Beskyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet

  • Bedre samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder

Med det nye direktiv om databeskyttelse for politimyndigheder og strafferetlige myndigheder vil de retshåndhævende myndigheder i EU's medlemsstater være i stand til at udveksle oplysninger, der er nødvendige for efterforskningen, mere effektivt, hvilket vil forbedre samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet i Europa.

Databeskyttelsesdirektivet for politimyndigheder og strafferetlige myndigheder tager hensyn til de specifikke retshåndhævelsesbehov, respekterer de forskellige retlige traditioner i medlemsstaterne og er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.  

  • Bedre beskyttelse af borgernes data

Personoplysninger vil blive bedre beskyttet, når de behandles med henblik på retshåndhævelse, herunder forebyggelse af kriminalitet. Dette vil beskytte alle – uanset om de er ofre, kriminelle eller vidner. Al behandling af personoplysninger i Unionen fra de retshåndhævende myndigheders side skal overholde nødvendighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og legalitetsprincippet og omfatte tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger for de enkelte personer. Tilsyn sikres af uafhængige nationale databeskyttelsesmyndigheder og effektive retsmidler skal gøres tilgængelige.

Databeskyttelsesdirektivet for politimyndigheder og strafferetlige myndigheder indeholder klare regler for overførsel af personoplysninger, der foretages af retshåndhævende myndigheder uden for EU, for at sikre, at det beskyttelsesniveau, som fysiske personer garanteres i EU, ikke undergraves.

Næste skridt

I forlængelse af den politiske enighed, der blev opnået på trepartsmøderne, vil de endelige tekster blive formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i begyndelsen af 2016. De nye regler vil finde anvendelse to år derefter.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder for at sikre en ensartet anvendelse af de nye regler. I den toårige overgangsperiode vil Kommissionen informere borgerne om deres rettigheder og virksomhederne om deres forpligtelser.

Databeskyttelsesmyndighederne vil arbejde tættere sammen i fremtiden, navnlig gennem one-stop-shop-mekanismen, for at løse grænseoverskridende databeskyttelsessager.

Baggrund

Databeskyttelsespakken er en væsentlig forudsætning for det digitale indre marked og EU's dagsorden om sikkerhed.

Som foreslået af Kommissionen i januar 2012 (se IP/12/46), omfatter databeskyttelsesreformpakken den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesdirektivet for politimyndigheder og strafferetlige myndigheder. Reformpakken ajourfører og erstatter de nuværende databeskyttelsesregler, der er baseret på databeskyttelsesdirektivet fra 1995 og rammeafgørelsen fra 2008 om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.

Yderligere oplysninger

EU's databeskyttelsesreform

 

 

 

IP/15/6321

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar