Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Historisk klimaaftale i Paris: EU fører an i den globale klimaindsats

Paris, den 12 december 2015

Den Europæiske Union har spillet en central rolle i forbindelse med forhandlingerne om dagens historiske aftale i Paris, hvor 195 lande vedtog en omfattende ny, juridisk bindende global klimaaftale.

Den ambitiøse og afbalancerede aftale er den første vigtige multilaterale aftale i det 21. århundrede. Den indeholder en global handlingsplan, som skal hjælpe verden med at undgå farlige klimaændringer ved at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C.

Aftalen er kulminationen på flere års bestræbelser fra det internationale samfund på at nå frem til en universel, multilateral aftale om klimaindsatsen. Efter den kun begrænsede tilslutning til Kyotoprotokollen og mangel på en aftale i København i 2009 har EU arbejdet på at samle en bred koalition af industrilande og udviklingslande med ambitiøse mål, som har lagt grunden til det positive resultat af konferencen i Paris. Parisaftalen sender et klart signal til investorer, virksomheder og politiske beslutningstagere om, at den globale overgang til renere energi er en kendsgerning, og at der skal ske en omlægning af ressourcerne væk fra forurenende fossile brændstoffer.

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtalte: "I dag står verden forenet i kampen mod klimaændringerne. I dag har verden fået rakt en livline, en sidste chance for at overdrage de kommende generationer en mere stabil verden, en sundere planet, et mere retfærdigt samfund og en mere velstående økonomi. Denne solide aftale vil styre verden mod en global overgang til renere energi. Aftalen er også en succes for Den Europæiske Union. Vi har længe været verdens førende i klimaindsatsen, og Parisaftalen afspejler vores globale ambitioner. Jeg vil gerne takke EU’s chefforhandler, kommissær Miguel Arias Cañete, og hans hold, som med deres utrættelige arbejde har muliggjort denne aftale og sikret, at Den Europæiske Union kom til at spille en central rolle igennem hele forhandlingsforløbet. Jeres arbejde fylder mig med stolthed."

EU-kommissæren for klima og energi, Miguel Arias Cañete, udtalte: "Denne aftale er en stor gevinst for Europa, men først og fremmest er den en stor gevinst for hele verden. Europa har ført an i bestræbelserne på at opnå en ambitiøs og juridisk bindende global klimaaftale i Paris. Vi har skabt alliancer, som andre har tilsluttet sig. Vores vigtigste mål − det langsigtede mål, de 5-årlige revisioner og åbenheden − indgår i den nye aftale. Aftalen bekræfter også den globale forpligtelse til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Det er lykkedes for os. Nu skal løfterne indløses. Europa vil fortsat føre an i den globale overgang til et lavemissionssamfund, som vi har aftalt."

 

Klimaaftalen i Paris

Parisaftalen om klimaændringer bygger bro mellem de nuværende politiske strategier og den klimaneutralitet, der skal opnås inden udgangen af dette århundrede. I Paris blev landene enige om ambition, forpligtelse og solidaritet.

Ambition: Landene blev enige om det langsigtede mål at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at tilstræbe en stigning på højst 1,5 °C. Dette burde i betydelig grad reducere risiciene og begrænse virkningerne af klimaændringerne. Ifølge aftalen skal de globale emissioner toppe snarest muligt, men det anerkendes dog, at udviklingslandene har brug for længere tid. Derefter skal der ske hurtige reduktioner i emissionerne baseret på den bedste til rådighed stående videnskabelige dokumentation. Før og under konferencen i Paris forelagde landene omfattende nationale klimahandlingsplaner for, hvordan de vil reducere deres emissioner. Summen af alle de 185 tilsigtede nationalt bestemte bidrag, der blev udarbejdet forud for konferencen i Paris, er stadig ikke tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning på under 2 °C inden udgangen af dette århundrede. Men i aftalen beskrives det, hvordan dette mål kan nås.

Forpligtelse: For at nå det fælles mål blev landene enige om at mødes hvert femte år for at fastlægge mere ambitiøse mål, hvis det videnskabeligt set er nødvendigt. De var også indforståede med at rapportere til hinanden og til offentligheden om deres fremskridt i gennemførelsen af målene for at sikre gennemsigtighed og tilsyn. Der skal gøres global status hvert femte år. Et solidt system for gennemsigtighed og ansvarlighed skal følge arbejdet med at nå det langsigtede mål.

Solidaritet: EU og andre industrilande vil fortsat støtte klimaindsatsen for at reducere emissionerne og styrke udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger. Også andre lande opfordres til at yde eller fortsætte med at yde en sådan støtte på frivillig basis. Udviklingslandene skal fortsat og i øget omfang tilbydes international støtte til tilpasning til klimaændringer. Industrilandene har til hensigt at forfølge deres nuværende fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD om året indtil 2025, hvor et nyt fælles mål vil blive fastsat.

Tab og skader

Parisaftalen indeholder også en særskilt artikel om de tab og skader, der er forbundet med virkningerne af klimaændringer. Desuden anerkender landene behovet for at samarbejde og øge forståelsen, indsatsen og støtten på forskellige områder som f.eks. systemer til tidlig varsling, katastrofeberedskab og forsikring mod risici.

Lima-Paris-handlingsdagsordenen

Lima-Paris-handlingsdagsordenen er et tiltag fra de peruvianske og franske formandskaber for partskonferencen, der skal anspore til samarbejde mellem flere interessenter. Den har samlet et hidtil uset antal lande, byer, virksomheder og repræsentanter for civilsamfundet på den internationale scene for at sætte skub i den fælles klimaindsats til støtte for den nye aftale. Tiltaget viser, at verden er rede til at bidrage til klimaindsatsen, allerede før Parisaftalen træder i kraft i 2020. I løbet af den to uger lange konference blev en række vigtige bekendtgørelser og banebrydende initiativer fremlagt.

Yderligere oplysninger om Juncker-Kommissionens prioriteter med hensyn til klimaindsatsen findes på Kommissionens websted.

IP/15/6308

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar