Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Flygtningekrisen: Kommissionen tager afgørende skridt

Strasbourg, den 9 september 2015

For at gennemføre den europæiske dagsorden for migration fra maj fremlægger Europa-Kommissionen i dag en omfattende pakke med forslag, der skal være med til at afhjælpe den flygtningekrise, som EU-medlemsstaterne og deres nabolande står over for, bl.a. ved at takle de underliggende årsager til

For at gennemføre den europæiske dagsorden for migration fra maj fremlægger Europa-Kommissionen i dag en omfattende pakke med forslag, der skal være med til at afhjælpe den flygtningekrise, som EU-medlemsstaterne og deres nabolande står over for, bl.a. ved at takle de underliggende årsager til, at mennesker søger tilflugt i Europa. Rækken af nye tiltag skal lette presset på de medlemsstater, der er mest påvirket, især Grækenland, Italien og Ungarn, idet det foreslås, at 120 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse, flyttes til andre EU-medlemsstater. Dette antal er i tillæg til de 40 000 mennesker, som Kommissionen foreslog at flytte fra Grækenland og Italien i maj måned. Dette forslag venter endnu på at blive vedtaget af Rådet. Dagens forslag skal også gøre det muligt for de medlemsstater, som modtager et stigende antal asylansøgninger, at behandle ansøgningerne hurtigere ved hjælp af en fælles europæisk liste over sikre oprindelseslande. Kommissionen har i dag skitseret de vigtigste tiltag, som skal gøre tilbagesendelsespolitikken mere effektiv, og foreslået at oprette en trustfond på 1,8 mia. EUR, der skal bidrage til at bekæmpe de underliggende årsager til migrationen fra Afrika. Endelig retter Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten også opmærksomheden mod flygtningekrisens "eksterne dimension".

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Vi europæere burde vide og aldrig glemme, hvorfor det er så vigtigt at tilbyde beskyttelse og overholde den grundlæggende ret til asyl. Det er på tide, at vi begynder at lægge grundstenene til en ægte europæisk migrationspolitik, således som vi opfordrede til tilbage i maj. De forslag, vi fremsætter i dag, skal sikre, at mennesker med et klart behov for international beskyttelse, hurtigt sendes videre efter deres ankomst, ikke blot i denne, men også i enhver anden fremtidig krise. Hvis der nogensinde har været behov for europæisk solidaritet, så er det nu i forbindelse med flygtningekrisen. Det er på tide, at vi udviser kollektivt mod og finder en fælles europæisk løsning nu."

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt følgende konkrete foranstaltninger til, hvordan den aktuelle flygtningekrise kan håndteres, og hvordan fremtidige udfordringer kan gribes an:

  1. Et forslag om nødflytning af 120 000 flygtninge fra Grækenland, Ungarn og Italien: Efter en kraftig stigning i antallet af ulovlige grænsepassager i det centrale og østlige Middelhavsområde, men også via Vestbalkanruten i løbet af de seneste måneder er der behov for omgående handling. Kommissionen foreslår, at 120 000 personer med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien (15 600), Grækenland (50 400) og Ungarn (54 000). Flytningen skal foretages i henhold til en obligatorisk fordelingsnøgle baseret på objektive og kvantificerbare kriterier (40 % af befolkningens størrelse, 40 % af BNP, 10 % af det gennemsnitlige antal hidtidige asylansøgninger og 10 % af ledighedsprocenten). Den skal anvendes på nationaliteter, hvor 75 % eller flere i gennemsnit får godkendt deres asylansøgning i hele EU[1]. Denne flytning kommer ud over Kommissionens forslag fra maj om at flytte 40 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland til andre EU-medlemsstater, hvilket bringer det samlede antal personer, der foreslås flyttet, op på 160 000. Flytningen ledsages af støtte fra EU's budget på 780 mio. EUR til de deltagende medlemsstater, herunder en forfinansieringssats på 50 %, som skal sikre, at de nationale, regionale og lokale myndigheder har mulighed for at handle hurtigt.                                          
    En midlertidig solidaritetsklausul: Hvis en medlemsstat - af berettigede og objektive årsager, såsom en naturkatastrofe - midlertidigt ikke har mulighed for at deltage fuldt ud eller delvis i en flytningsafgørelse, skal den yde et økonomisk bidrag til EU-budgettet på et beløb svarende til 0,002 % af sit BNP. Europa-Kommissionen vil undersøge de grunde, det pågældende land har angivet, og afgøre, hvorvidt disse berettiger, at landet ikke deltager i ordningen i en periode på højst 12 måneder. Hvis det pågældende land kun deltager delvist i flytningen, vil beløbet blive nedsat proportionelt.
  2. En permanent flytningsordning for alle medlemsstater: Som anført i den europæiske dagsorden for migration foreslår Kommissionen en struktureret solidaritetsmekanisme, som Kommissionen til enhver tid kan anvende til at hjælpe en medlemsstat, der befinder sig i en krisesituation og oplever et ekstremt pres på sit asylsystem som følge af en uforholdsmæssig stor tilstrømning af mennesker fra tredjelande. Det vil være Kommissionen, der fremover skal fastslå, om der foreligger en sådan nødsituation på grundlag af antallet af asylansøgninger de foregående 6 måneder, pr. indbygger og antallet af ulovlige grænsepassager i de foregående 6 måneder. De samme objektive og verificerbare fordelingskriterier som i forbindelse med forslaget om nødflytning skal finde anvendelse. Den permanente ordning vil også tage hensyn til asylansøgernes behov, familiesituation og færdigheder. Den midlertidige solidaritetsklausul vil også blive anvendt her.
  3. En fælles europæisk liste over sikre oprindelseslande: Som opfølgning på den europæiske dagsorden for migration og Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. juni 2015 fremsætter Europa-Kommissionen forslag om en forordning om oprettelse af en fælles europæisk liste over sikre oprindelseslande. En sådan europæisk liste vil gøre det muligt hurtigere at behandle individuelle asylansøgninger fra kandidater, som stammer fra lande, der på tværs af EU betragtes som sikre, og hurtigere at sende migranter tilbage, hvis den enkelte vurdering af en ansøgning bekræfter, at ansøgeren ikke har ret til asyl. Efter drøftelse med medlemsstaterne og i lyset af deres nuværende praksis foreslår Kommissionen at tilføje Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet til EU's liste over sikre oprindelseslande. Disse lande opfylder de fælles kriterier i direktiv 2013/32 om asylprocedurer, for at et land kan betragtes som sikkert, nemlig at de har tiltrådt de større internationale menneskerettighedstraktater, og at Det Europæiske Råd har givet størstedelen af dem status som kandidatland, da de opfylder de såkaldte "Københavnskriterier" (der garanterer demokrati, retsstatsprincippet, overholdelse af menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal). I fremtiden kan andre lande tilføjes, efter at Europa-Kommissionen har foretaget en grundig vurdering.
  4. Udformning af en mere effektiv tilbagesendelsespolitik: For at forbedre medlemsstaternes tilbagesendelsespolitikker har Kommissionen fremlagt en fælles vejledning om tilbagesendelse og en EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter. Kommissionen har fremlagt en EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter, hvori der fastsættes en række øjeblikkelige foranstaltninger og foranstaltninger på mellemlangt sigt, som medlemsstaterne skal træffe for at øge den frivillige tilbagevenden, styrke gennemførelsen af direktivet om tilbagesendelse, forbedre udvekslingen af oplysninger, styrke Frontex' rolle og mandat i forbindelse med tilbagesendelser og skabe et system for integreret forvaltning af tilbagesendelser. Parallelt hermed har Kommissionen udarbejdet en vejledning om tilbagesendelse, som giver de kompetente nationale myndigheder praktisk vejledning i, hvordan man gennemfører tilbagesendelse af de migranter, der ikke har ret til at blive i Den Europæiske Union. Den skal tjene som det vigtigste uddannelsesværktøj inden for standarder og procedurer for eksperter, der anvender direktiv 2008/115 om tilbagesendelse.
  5. Meddelelse om regler for offentlige indkøb i forbindelse med støtteforanstaltninger til flygtninge: Medlemsstaterne skal hurtigt og på hensigtsmæssig vis opfylde asylansøgernes mest påtrængende behov for indkvartering, forsyninger og tjenesteydelser. Dagens meddelelse giver nationale, regionale og lokale myndigheder vejledning i, hvordan de sikrer, at EU's regler overholdes på en simpel, hurtig og ikke-bureaukratisk måde, når disse tjenesteydelser indkøbes.
  6. Håndtering af den eksterne dimension af flygtningekrisen: Den eksterne dimension er et nøgleelement i indsatsen for at afhjælpe denne krise. Der gøres en fornyet indsats for at støtte diplomatiske initiativer og finde politiske løsninger i konflikterne i Syrien, Irak og Libyen. EU yder bistand til befolkningen i Syrien - især til internt fordrevne - og finansiel bistand til de nabolande, der huser det højeste antal flygtninge fra Syrien, som f.eks. Jordan, Libanon og Tyrkiet. Indtil videre er der afsat 3,9 mia. EUR til formålet. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som er årsagen til menneskesmugling er en anden prioritet, især i forbindelse med lanceringen af flådeoperationen EUNAVFOR MED. Der er også blevet undertegnet 17 tilbagetagelsesaftaler og 7 mobilitetspartnerskaber som en del af EU's samarbejde med tredjelande. EU vil desuden styrke de eksisterende dialoger om migration på højt plan med nøglepartnere, f.eks. i forbindelse med Rabat- og Khartoumprocesserne med de afrikanske lande og Budapestprocessen med de øst- og centralasiatiske lande, samt på den kommende konferencei begyndelsen af oktober og på topmødet i Valletta den 11.-12. november 2015.
  7. En trustfond for Afrika: Europa-Kommissionen har i dag afsat 1,8 mia. EUR af EU's finansielle midler til at oprette en nødtrustfond for stabilitet og bekæmpelse af de underliggende årsager til ulovlig migration fra Afrika. Formålet med fonden er at forbedre stabiliteten og bekæmpe de underliggende årsager til de ulovlige migrationsstrømme i regionerne Sahel, Tchad Sø, Afrikas horn og Nordafrika. Den vil bistå disse regioner med at udvikle bedre socioøkonomiske muligheder og migrationsforvaltningspolitikker. Europa-Kommissionen forventer, at medlemsstaterne også bidrager og lever op til vores ambitioner. Spanien har f.eks. allerede bekræftet landets deltagelse.

Betingelsen for at vise solidaritet med medlemsstaterne i frontlinjen er, at alle viser ansvar ved at anvende de fælles EU-regler. Kommission intensiverer med henblik herpå også brugen af traktatbrudsprocedurerne, hvis det er nødvendigt for at håndhæve reglerne, og den indfører en "brændpunktstilgang" i de medlemsstater, der er i frontlinjen, for at hjælpe dem med at anvende de fælles EU-asylregler (se MEMO/15/5597).

Næste skridt:

Rådets (retlige og indre anliggender) ekstraordinære møde om migration den 14. september 2015 vil give medlemsstaterne den næste mulighed for at drøfte og vedtage Kommissionens lovforslag. Den nødflytningsordning, som Kommissionen fremsatte forslag til i maj og september, skal vedtages af Rådet (med kvalificeret flertal) i samråd med Europa-Parlamentet, mens den permanente solidaritetsordning og den europæiske liste over sikre oprindelseslande skal vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet (efter den almindelige lovgivningsprocedure). Forslaget om en trustfond vil blive forelagt medlemsstaterne med henblik på at afslutte de nødvendige procedurer før topmødet i Valletta til november, hvor EU skal mødes med afrikanske nøglelande for at drøfte migration og flygtningekrisen.

Baggrund

Europa-Kommissionen har hele tiden arbejdet for at finde en koordineret europæisk løsning, hvad angår flygtninge og migration:

I Malta fremlagde Jean-Claude Juncker den 23. april 2014 som led i sin formandskampagne en fempunktsplan for immigration, der opfordrer til større solidaritet i EU's migrationspolitik.

Da Jean-Claude Juncker tiltrådte som formand for Europa-Kommissionen, gav han en kommissær med særligt ansvar for migration til opgave i samarbejde med første næstformand Frans Timmermans at udforme en ny migrationspolitik som en af de ti prioriteter i de politiske retningslinjer, som dannede grundlag for Europa-Parlamentets valg af Kommissionen.

På baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen forpligtede medlemsstaterne i Det Europæiske Råds erklæring af 23. april 2015 sig til at sætte hurtigt ind for at redde liv og optrappe EU's indsats på migrationsområdet. Det blev et par dage senere efterfulgt af en beslutning fra Europa-Parlamentet.

Den 13. maj 2015 præsenterede Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration, hvori der fastlægges en overordnet tilgang til at forbedre migrationsstyringen i alle dens aspekter.

Allerede den 27. maj 2015 fremlagde Europa-Kommissionen en første pakke med gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med den europæiske dagsorden for migration, som omfattede forslag om flytning og genbosætning, samt en EU-handlingsplan om bekæmpelse af smugling af migranter.

Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 2015 blev man enig om at gå videre med Europa-Kommissionens forslag i forbindelse med den europæiske dagsorden for migration, og fokusere på flytning, genbosætning, tilbagesendelse og samarbejde med oprindelses- og transitlandene.

Rådet for Retlige og Indre Anliggender blev den 20. juli 2015 enig om at gennemføre de foranstaltninger, der blev foreslået i den europæiske dagsorden for migration, og i særdeleshed at flytte mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland i løbet af de næste to år - 32 256 personer i første omgang - og at genbosætte 22 504 fordrevne personer med et klart behov for international beskyttelse, som kom fra lande uden for EU.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål og svar vedrørende dagens forslag

Faktablad - Genbosætning og sikre oprindelseslande - en forklaring

Den fulde ordlyd af dagens lovforslag

Samlet pressepakke om den europæiske dagsorden for migration

Webstedet for Generaldirektoratet for migration og indre anliggender

 

[1] På grundlag af de nuværende data vil dette således gælde ansøgere fra Syrien, Irak og Eritrea.

 

Bilag: Nødflytning fra Italien, Grækenland og Ungarn

 

Italien

Grækenland

Ungarn

I ALT

Østrig

473

1 529

1 638

3 640

Belgien

593

1 917

2 054

4 564

Bulgarien

208

672

720

1 600

Kroatien

138

447

479

1 064

Cypern

36

115

123

274

Tjekkiet

387

1 251

1 340

2 978

Estland

48

157

168

373

Finland

312

1 007

1 079

2 398

Frankrig

3 124

10 093

10 814

24 031

Tyskland

4 088

13 206

14 149

31 443

Letland

68

221

237

526

Litauen

101

328

351

780

Luxembourg

57

185

198

440

Malta

17

56

60

133

Nederlandene

938

3 030

3 246

7 214

Polen

1 207

3 901

4 179

92 87

Portugal

400

1291

1383

3074

Rumænien

604

1951

2091

4646

Slovakiet

195

631

676

1502

Slovenien

82

265

284

631

Spanien

1 941

6 271

6 719

14 931

Sverige

581

1 877

2 011

4 469

I ALT

15 600

50 400

54 000

120 000

 

IP/15/5596

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar