Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Rapport fra de fem formænd med en plan for styrkelse af Europas Økonomiske og Monetære Union fra og med 1. juli 2015

Bruxelles, 22 juni 2015

I dag har de fem formænd – Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker sammen med formanden for eurotopmødet Donald Tusk, formanden for Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem, formanden for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi og formanden for Europa-Parlamentet Martin Schulz – fremlagt ambitiøse planer for, hvordan Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) kan udbygges fra og med 1. juli 2015, og hvordan den kan være fuldført senest i 2025. For at få deres vision for fremtiden for ØMU'en omsat til virkelighed har de foreslået konkrete foranstaltninger, der skal gennemføres i tre faser: nogle af tiltagene skal sættes i gang allerede i de kommende år, for eksempel indførelsen af en Europæisk indskudsgarantiordning, andre går videre med hensyn til suverænitetsdeling blandt de medlemsstater, der har euroen som deres valuta, for eksempel oprettelse af en kommende finansforvaltning for euroområdet. Dette er en del af de fem formænds vision, hvor de mener, at der må fokuseres mere end på reglerne for institutionerne, hvis der skal kunne sikres en klippefast og transparent arkitektur for ØMUen. At få en dyb, ægte og fair økonomisk og monetær union har været en af de ti topprioriteter for formand Juncker i hans Politiske Retningslinjer.

Formand Juncker udtaler således: "Euroen er en valuta, der deles af 19 EU-medlemsstater og mere end 330 millioner borgere. Den er noget vi kan være stolte af. Den er med til at beskytte Europa. Men der er også noget, der vil kunne fungere bedre. Vores Økonomiske og Monetære Union er stadig ikke fuldført, og jeg lovede, da jeg overtog embedet, at jeg ville arbejde på at få konsolideret og fuldført de hidtil usete foranstaltninger, som vi måtte træffe under krisen, og gøre dem socialt retfærdige og demokratisk legitime. I dag forelægger vi fem præsidenter vores fælles vision. Verden holder øje med os og vil gerne vide, hvor vi bevæger os hen. I dag udstikker vi retningen for monetær integration for at bringe den til dens endelige bestemmelsessted.

Valdis Dombrovskis, der er næstformand for euroen og social dialog udtaler: "Den Økonomiske og Monetære Union er blevet styrket i de senere år, ikke mindst i lyset af den finansielle og økonomiske krise. Men den er endnu ikke fuldført. I dagens rapport foreslås det, hvordan den kan styrkes yderligere og trinvis i de kommende år. Vi er klar til at fremsætte de specifikke forslag, der er nødvendige for at kunne omsætte denne ambitiøse, men pragmatiske vision til virkelighed. En fuldt udbygget ØMU er dog ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opnå mere vækst, jobskabelse og velstand for alle borgere, både nu og i fremtiden." 

Selv om der er gjort fremskridt i de senere år, især med lanceringen af bankunionen, er ØMU'en endnu ikke fuldt udbygget. Der er betydelige forskelle i euroområdet, og med krisen i de senere år har det vist sig, at der også er andre problemer. Det er klart, at med 18 millioner arbejdsløse og de mange i vores samfund, som er udsat for at blive socialt udstødt, er der meget mere, der skal gøres, for at euroområdet - verdens næststørste økonomi - kan blive til en klippefast arkitektur. Vi har brug for en varig, retfærdig og demokratisk legitim basis for fremtiden, som kan bidrage til mere vækst, jobskabelse og velstand for alle borgere.

Rapporten omhandler tre forskellige faser, der skal omsætte de fem formænds vision til virkelighed (se bilag 1):

-         Fase 1 eller "Konkret uddybning" (1. juli 2015 - 30. juni 2017): ved at benytte eksisterende instrumenter og de nuværende traktater til at fremme konkurrenceevne og strukturel konvergens, at nå frem til ansvarlige finanspolitikker på nationalt plan og i euroområdet, at fuldføre den finansielle union og fremme demokratisk ansvarlighed.

-         Trin 2 eller "Fuldførelse af ØMU'en": der vil blive iværksat mere vidtrækkende tiltag for at gøre konvergensprocessen mere bindende, for eksempel gennem et i fællesskab aftalt sæt benchmarks for konvergens, der kan gives juridisk status, samt en finansforvaltning for euroområdet.

-         Sidste fast (senest i 2025): Når alt dette er på plads, vil en dyb og ægte ØMU kunne sikre et stabilt og velstående sted for alle borgere i de EU-medlemsstater, der deler den fælles valuta, som andre medlemsstater kan tilslutte sig, hvis de er rede til det.

For at forberede overgangen fra fase 1 til fase 2 vil Kommissionen forelægge en hvidbog i foråret 2017, hvor det skitseres, hvilke skridt der herefter er nødvendige, herunder foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter, for at færdiggøre ØMU’en i fase 2. Den følger modellen fra Jacques Delors' hvidbog fra 1985, som med en række foranstaltninger og en tidstabel herfor banede vejen for den europæiske fælles akt, der er retsgrundlaget for det fælles marked.

Hvad indeholder de fem formænds rapport konkret?

1. Hen imod en økonomisk union af konvergens, vækst og jobskabelse

Denne Union skal hvile på fire søjler: oprettelse af et system af konkurrenceevnemyndigheder for euroområdet; en styrket gennemførelse af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer; større vægt på beskæftigelse og sociale resultater; og en styrket samordning af de økonomiske politikker i et moderniseret europæisk semester (se bilag 2). Dette bør ske på kort sigt (fase 1) på grundlag af praktiske tiltag og fællesskabsmetoden. På mellemlang sigt (fase 2) skal konvergensprocessen gøres mere bindende gennem en række fælles høje standarder, som skal defineres i EU-lovgivningen.

Konkurrenceevnemyndigheder

Formålet med konkurrencemyndighederne skal ikke være at harmonisere praksis og institutioner, der er ansvarlige for løndannelse, på tværs af grænserne. Disse processer er meget forskellige inden for EU og afspejler nationale præferencer og juridiske traditioner.

Baseret på en fælles model skal hver medlemsstat kunne beslutte den nøjagtige udformning af den nationale konkurrenceevnemyndighed, men de skal være demokratisk ansvarlige og operationelt uafhængige. Nationale aktører såsom arbejdsmarkedets parter skal fortsat spille deres rolle i henhold til fast praksis i hver medlemsstat, men de skal anvende myndighedernes udtalelser som vejledning under lønforhandlinger. Nogle medlemsstater, for eksempel Nederlandene og Belgien, har allerede sådanne myndigheder.

2. Hen imod en finansiel union

Økonomisk og finansiel union supplerer og styrker gensidigt hinanden. En af topprioriteterne i fase 1 er, at der skal gøres fremskridt på begge disse fronter. Da langt hovedparten af penge er bankindeståender, kan penge kun være fælles, hvis der er tillid, at sikkerheden for bankindeståender er den samme, uanset i hvilken medlemsstat en bank driver forretning. Derfor er det nødvendigt med et fælles banktilsyn, en fælles bankafvikling og en fælles indskudsgaranti. Vi har allerede opnået at få et fælles banktilsyn. Der er blevet vedtaget en fælles afviklingsmekanisme med en fælles afviklingsfond (som bliver operationel den 1. januar 2016). Som det næste, der skal ske, foreslår de fem formænd, at der oprettes en europæisk indskudsgarantiordning under fase 1, som bliver et genforsikringssystem på europæisk plan for de nationale indskudsgarantiordninger.

3. Hen imod en finanspolitisk union

Uholdbare finanspolitikker bringer ikke kun prisstabiliteten i Unionen i fare, de skader også den finansielle stabilitet. På kort sigt (fase 1) foreslår de fem formænd, at der oprettes et rådgivende europæisk finanspolitisk råd, som skal koordinere og supplere de allerede eksisterende nationale finansråd (se bilag 3). Det skal give en uafhængig vurdering på europæisk plan af, hvordan budgetter opfyldes i forhold til de økonomiske mål, som er fastsat i EU’s finanspolitiske styringsramme. På længere sigt (fase 2) skal der indføres en fælles makroøkonomisk stabiliseringsfunktion, som bedre kan håndtere chok, der ikke kan styres på nationalt plan alene. Den vil i højere grad kunne dæmpe store makroøkonomiske chok og gøre ØMU’en mere robust. En sådan stabiliseringsfunktion vil kunne bygge på Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer som et første skridt, idet der udpeges en pulje af mulige finansieringskilder og investeringsprojekter, som er specifikke for euroområdet.

4. Styrkelse af demokratisk ansvarlighed, legitimitet og institutioner: fra regler til institutioner

Større ansvarlighed og integration på EU-plan og i euroområdet giver mere uafhængighed. Det betyder også en bedre deling af nye beføjelser og større transparens, med hensyn til hvem der beslutter hvad og hvornår. Nu er tiden så kommet til at få revideret og konsolideret vores politiske konstruktion: I rapporten foreslås der en større parlamentarisk inddragelse og større parlamentarisk kontrol - på nationalt plan og på europæisk plan, især når der er tale om landespecifikke henstillinger, nationale reformprogrammer og den årlige vækstundersøgelse. På kort sigt (fase 1) er der brug for en fælles ekstern repræsentation for ØMU'en - sådan som det er understreget i formand Junckers Politiske Retningslinjer. I dag er EU og euroområdet endnu ikke repræsenteret under ét i de internationale finansielle institutioner, blandt andet IMF. Denne fragmentering af stemmerne betyder, at EU ikke slår igennem med hele sin politiske og økonomiske vægt. De fem formænd foreslår også en styrkelse af Eurogruppens rolle. På kort sigt vil det kunne kræve en styrkelse af dens formandskab og af de midler, som den har til rådighed. På længere sigt (fase 2) kan det overvejes at indføre et fuldtidsformandskab.

Endelig vil medlemsstaterne i euroområdet stadig kunne fastsætte beskatning og fordeling af budgetudgifter efter de nationale politiske valg, men nogle beslutninger vil dog i stigende grad skulle træffes kollektivt, dog under hensyntagen til demokratisk ansvarlighed og legitimitet. En kommende finansforvaltning for euroområdet vil kunne være det sted, hvor sådanne kollektive beslutninger træffes.

5. Den sociale dimension af ØMU'en

En af de vigtigste ting, som vi har lært af krisen, er, at i en "AAA-ØMU" skal konkurrencedygtige økonomier, som er i stand til at innovere og opnå succes i en stadig mere globaliseret verden, kombineres med et højt niveau af social samhørighed. Som formand Juncker sagde i Europa-Parlamentet, da han blev valgt som Kommissionens formand: "Jeg ønsker, at Europa skal have AAA i sociale anliggender lige så meget som AAA i finansiel og økonomisk betydning." Det indebærer især, at arbejdsmarkeder og velfærdssystemer skal fungere godt og være holdbare i alle medlemsstater i euroområdet. Bedre resultater på arbejdsmarkedet og i sociale anliggender samt social samhørighed bør være centralt i den nye konvergensproces som er omhandlet i denne rapport.

Næste faser: I denne rapport er der foreslået de vigtigste skridt, som er nødvendige for at få fuldført ØMU'en senest i 2025. De første initiativer kan iværksættes af EU-institutionerne fra og med 1. juli 2015. For at forberede overgangen mellem fase 1 og 2 vil Kommissionen - i samråd med formændene for de øvrige EU-institutioner - forelægge en "hvidbog" i foråret 2017, hvor det vil blive vurderet, hvilke fremskridt der er gjort under fase 1, og hvilke skridt der herefter skal tages. Det vil blive drøftet, hvilke retlige, økonomiske og politiske forudsætninger for de mere langtrækkende foranstaltninger, der vil være nødvendige for at fuldføre ØMU'en i fase 2, og der vil blive trukket på analytiske input fra en rådgivende ekspertgruppe. At omsætte de fem formænds rapport til lovgivning og institutioner bør indledes hurtigst muligt.

Baggrund

eurotopmødet i oktober 2014 blev det understreget, at "en tættere samordning af de økonomiske politikker er afgørende for at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer smidigt". Det opfordrede til at fortsætte med at "udvikle konkrete mekanismer for stærkere koordinering, konvergens og solidaritet i den økonomiske politik" og "til at forberede de næste skridt for bedre økonomisk styring i euroområdet".

Denne rapport er blevet drøftet intenst med medlemsstaterne og civilsamfundet. Den bygger på rapporten Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union" (den såkaldte "fire formænds rapport") og på Kommissionens "Blueprint for a Deep and Genuine EMU" fra 2012, hvor der fortsat er væsentlige referencer til fuldførelsen af ØMU'en.

Den er en afspejling af de fem formænds personlige forhandlinger og drøftelser. Den fokuserer på euroområdet, eftersom lande med en fælles valuta, har specifikke fælles udfordringer, interesser og ansvarsområder. Processen hen imod en dybere ØMU er ikke desto mindre åben for alle EU's medlemsstater.

Yderligere oplysninger:

De fem formænds rapport på alle sprog

Analytisk notat fra Jean-Claude Juncker i nært samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi "Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet ": http://ec.europa.eu/priorities/docs/analytical_note_da.pdf

Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission

Det Europæiske Center for Politisk Strategi (EPSC), strategisk note "The Social Dimension of Economic and Monetary Union"

EPSC, strategisk note "The Euro Plus Pact - How Integration into the EU Framework can Give New Momentum for Structural Reforms in the Euro Area"

IP/15/5240

Pressehenvendelser

Borgerhenvendelser:


Side Bar