Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Energiunionen: sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi for alle europæere

Bruxelles, 25 februar 2015



Energi anvendes bl.a. til boligopvarmning og -afkøling samt godstransport, og den driver økonomien. Men på grund af aldrende infrastruktur, utilstrækkeligt integrerede markeder, utilstrækkeligt koordinerede politikker drager vores forbrugere, husstande og virksomheder ikke fordel af øgede valgmuligheder eller af lavere energipriser. Det er på tide at færdigetablere det indre energimarked i Europa. Som opfølgning på denne topprioritet, der er fastsat i kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer, redegør Europa-Kommissionen i dag for sin strategi for at virkeliggøre en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik.

Energiunionen indebærer navnlig:

  • Solidaritetsklausul: Afhængigheden af enkeltleverandører og fuld afhængighed af deres naboer mindskes; dette gælder navnlig i forbindelse med risici for afbrydelser i energiforsyningen. Gennemsigtigheden øges, når EU-landene aftaler at købe energi eller gas fra lande uden for EU.
  • Energistrømme som en femte frihed: Energi bør kunne strømme frit på tværs af landegrænser – de gældende regler håndhæves strengt på områder som ejermæssig adskillelse i energisektoren og de regulerende myndigheders uafhængighed — om fornødent tages retlige skridt. Elmarkedet omstruktureres, så det i højere grad sammenkobles, bedre er i stand til at håndtere energi fra vedvarende kilder og bliver mere reaktionsdygtigt. Statslige indgreb i det indre marked får en overhaling, og miljøskadelige subsidier udfases.
  • Energieffektivitet gives forrang: Energieffektivitetsspørgsmålet nytænkes fundamentalt, og energieffektivitet behandles som en selvstændig energikilde, således at den kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapacitet.
  • Overgang til et bæredygtigt samfund med lavt kulstofforbrug: Det sikres, at lokalt produceret energi, bl.a. fra vedvarende energikilder, kan absorberes let og effektivt i nettet. EU’s teknologiske førerstilling fremmes ved at udvikle den næste generation af vedvarende energiteknologi og indtage en førerstilling inden for elektromobilitet, samtidig med at europæiske virksomheder øger eksporten og konkurrerer globalt.

I en energiunion står borgerne i centrum. Priserne, som de skal betale, bør være overkommelige og konkurrencedygtige. Energi bør være sikker og bæredygtig med øget konkurrence og flere valgmuligheder for alle forbrugere.

Disse og andre tilsagn skal ses i sammenhæng med en handlingsplan, hvormed disse ambitiøse energi- og klimapolitiske mål søges opfyldt.

Jean-Claude Juncker, Kommissionens formand, udtalte: »Alt for længe har energi været undtaget fra vores Unions grundlæggende ret til fri bevægelighed. De aktuelle begivenheder viser, hvad der står på spil; mange europæere frygter, at de ikke vil kunne få den nødvendige energi til at opvarme deres hjem. Det handler om, at Europa agerer samlet af hensyn til de langsigtede virkninger. Den energi, som skaber fundamentet for vores økonomi, skal være robust, pålidelig og sikker samt i stadig stigende grad vedvarende og bæredygtig.«

Maroš Šefčovič, næstformand med ansvar for energiunionen, udtalte: »I dag lancerer vi det mest ambitiøse europæiske energiprojekt siden Kul- og Stålfællesskabet. Det er et projekt, som vil integrere vores 28 europæiske energimarkeder i en energiunion, mindske Europas energiafhængighed og give investorerne den forudsigelighed, de har så stort behov for for at skabe arbejdspladser og vækst. I dag iværksætter vi en gennemgribende overgang til en kulstoffattig og klimavenlig økonomi med kurs mod en energiunion, der sætter borgerne i første række ved at tilbyde dem mere økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi. Sammen med alle andre kommissærer, der har arbejdet tæt sammen i projektgruppen, og med støtte fra hele Kommissionen, er jeg nu fast besluttet på at virkeliggøre denne energiunion.«

Miguel Arias Cañete, kommissær med ansvar for klima og energi, udtalte: »Lad os komme i gang med arbejdet. I dag har vi udstukket kursen for et sammenkoblet, integreret og sikkert energimarked i Europa. Nu fører vi det ud i livet. Vejen til reel energiforsyningssikkerhed og klimabeskyttelse begynder hos os selv. Derfor vil jeg fokusere på at opbygge vores fælles energimarked, øge energibesparelserne, udvide udnyttelsen af vedvarende energi og diversificere vores energiforsyning. Efter årtiers forsinkelse vil vi ikke gå glip af endnu en mulighed for at opbygge en energiunion. Juncker-Kommissionen får rigtigt fat på de store opgaver.«


Nøgletal

  • EU er verdens største importør af energi og importerer 53 % af sin energi til en årlig udgift på ca. 400 mia. EUR.
  • 12 EU-medlemsstater[1] opfylder ikke EU’s mål om sammenkobling af elnettet – dvs. at mindst 10 % af den installerede elproduktionskapacitet skal kunne »krydse grænser«. EU har lavet en liste med 137 elprojekter, heraf 35 om sammenkobling af elnettet; færdigetableringen af disse projekter kan nedbringe antallet af medlemsstater fra 12 til 2.
  • Med et på passende vis sammenkoblet europæisk energinet kan forbrugerne spare op til 40 mia. EUR om året.
  • 6 EU-medlemsstaters[2] samlede gasimport afhænger af en enkelt ekstern leverandør.
  • 75 % af vores boligmasse er ikke energieffektiv; 94 % af transporten er afhængig af olieprodukter, hvoraf 90 % importeres.
  • Der er behov for at investere mere end 1 bio. EUR i EU’s energisektor alene frem til 2020.
  • I forhold til USA er engrospriserne på elektricitet i Europa 30 % højere, og engrospriserne på gas er over 100 % højere.
  • Den europæiske branche for vedvarende energi har en samlet årlig omsætning på 129 mia. EUR og mere end en million beskæftigede. Udfordringen består i at bevare Europas globale førerstilling for så vidt angår investeringer i vedvarende energi.
  • EU’s drivhusgasemissioner faldt med 18 % i perioden 1990-2011.
  • Senest i 2030 er det EU’s mål at nedbringe drivhusgasemissionerne med mindst 40 %, øge andelen af vedvarende energi med mindst 27 % og øge energieffektiviteten med mindst 27 %.

 

Hvad blev vedtaget i dag?

 

  • En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Heri fastsættes målene for en energiunion i fem indbyrdes forbundne politiske aspekter og de nærmere foranstaltninger, Juncker-kommissionen vil tage for at virkeliggøre den. Det drejer sig bl.a. om ny lovgivning med henblik på at omstrukturere og reformere elmarkedet, sikre større gennemsigtighed i gaskontrakter, mærkbart at udvikle det regionale samarbejde som et vigtigt skridt i retning af et integreret marked med mere regulerede rammer, ny lovgivning for at garantere el- og gasforsyningssikkerheden, øget EU-finansiering til energieffektivitet eller en ny pakke om vedvarende energi, en målrettet europæisk forsknings- og innovationsstrategi på energiområdet, årlig rapportering om »status for energiunionen« – for blot at nævne nogle få.
  • En meddelelse vedrørende sammenkobling, hvori der fastsættes nødvendige foranstaltninger for at nå målet om sammenkobling af elnettet på 10 % senest i 2020, hvilket er det nødvendige minimum for, at elektricitet kan strømme og handles mellem medlemsstaterne. Heri angives, hvilke medlemsstater pt. opfylder målet, og hvilke projekter der er behov for for at mindske kløften frem til 2020.
  • En meddelelse, der indeholder en vision om en global klimaaftale i Paris i december. Visionen er at opnå en gennemsigtig, dynamisk og retligt bindende global aftale med retfærdige og ambitiøse tilsagn fra alle parter. Meddelelsen udmønter også de afgørelser, der blev truffet på det europæiske topmøde i oktober 2014, i EU’s foreslåede emissionsreduktionsmål (det såkaldte tilsigtede nationalt bestemte bidrag, eller INDC) med henblik på den nye aftale.

 

Flere oplysninger om energiunionen:

Websted

Faktablad: Energy Union

Faktablad: Connecting power markets to deliver security of supply, market integration and the large-scale uptake of renewables

Faktablad: Questions and Answers on the European Commission Communication: The Paris Protocol – A blueprint for tackling global climate change beyond 2020

Twitter


[1] Cypern, Estland, Irland, Italien, Litauen, Letland, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige.

[2] Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Slovakiet.

IP/15/4497

Pressehenvendelser

Borgerhenvendelser:


Side Bar