Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 27. januar 2014

Startskuddet til den europæiske iværksætterpris 2014

Europa-Kommissionen har i dag givet startskuddet til den europæiske iværksætterpris 2014, der uddeles til de mest kreative og vellykkede initiativer fra EU's offentlige organer og offentlig-private partnerskaber, der støtter iværksætteri, og særligt små og mellemstore virksomheder. Konkurrencen starter nu på nationalt plan, og i maj udvælger hvert land de vindere, der skal konkurrere på internationalt plan. Deltagernes endelige mål er at vinde juryens hovedpris i Napoli i oktober.

Europa-Kommissionens næstformand Antonio Tajani, kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, bemærkede følgende: "Her fem år efter gennemførelsen af EU's "Small Business Act", kan vi se, at SMV'er er nået langt. Der er dog stadig en del, vi skal arbejde med. Ved at fremhæve disse succeshistorier om fremme af iværksætteri inspireres offentlige organer og offentlig-private partnerskaber i EU til at være mere erhvervsorienterede og erhvervsvenlige. Vi glæder os til at se, hvilke spændende og innovative projekter deltagerne præsenterer i 2014."

Sådan deltager man

Yderligere oplysninger om den europæiske iværksætterpris kan fås ved at gå ind på webstedet, følge konkurrencen på Twitter på engelsk, fransk, spansk, italiensk eller tysk eller gå ind på konkurrencens officielle Facebook-side.

De seks priskategorier er:

  • Fremme af iværksætterkultur

  • Investering i kvalifikationer

  • Forbedring af erhvervsklimaet

  • Støtte til internationalisering af erhvervslivet

  • Støtte til udviklingen af grønne markeder og ressourceeffektivitet

  • Ansvarlig og inkluderende iværksætterånd.

Konkurrencens faser

Konkurrencen består af to faser. Deltagerne skal først konkurrere på nationalt plan, hvorefter de vil kunne kvalificere sig til at deltage på europæisk plan. I den nationale konkurrence udvælger hvert land senest i maj 2014 to deltagere, der skal udpeges til den europæiske konkurrence.

Den europæiske jury opstiller en liste over dem, der indstilles til prisen. Samtlige kandidater fra de nationale og europæiske konkurrencer vil blive inviteret til at deltage i prisoverrækkelsen, hvor vinderne vil blive anerkendt for deres indsats og få mulighed for at præsentere sig selv i et europæisk forum. Vinderne vil få tildelt prisen ved en ceremoni under SMV-forsamlingen den 2.-3. oktober 2014 i Napoli, Italien.

Baggrund:

Siden 2006 har den europæiske iværksætterpris belønnet flotte resultater inden for fremme af iværksætteri og små virksomheder på nationalt, regionalt og lokalt plan. Siden prisen blev indført, har mere end 2 500 projekter deltaget, og de har sammen støttet oprettelsen af mere end 10 000 nye virksomheder. Formålet med prisen er at kortlægge og anerkende vellykkede aktiviteter og initiativer, der fremmer initiativ og iværksætteri, præsenterer og udbreder eksempler på god politik og praksis inden for iværksætteri, skaber større opmærksomhed om iværksætternes rolle i det europæiske samfund samt opmuntrer og inspirerer potentielle iværksættere.

Se en video af vinderen af juryens hovedpris i 2013 Latvian Chamber of Commerce and Industry

Flere oplysninger om alle vinderne i 2013

Kontaktpersoner:

Carlo Corazza (+32 2 295 17 52) Twitter: @ECspokesCorazza

Sara Tironi (+32 2 299 04 03)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website