Navigation path

Left navigation

Additional tools

Vækstskabelse: Landespecifikke henstillinger for 2014

European Commission - IP/14/623   02/06/2014

Other available languages: EN FR DE ES NL IT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SL RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 2. juni 2014.

Vækstskabelse: Landespecifikke henstillinger for 2014

Bruxelles, den 2. juni 2014 - Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en række henstillinger vedrørende den økonomiske politik, der er rettet til de enkelte medlemsstater, og som har til formål at styrke det økonomiske opsving, der begyndte for et år siden. Henstillingerne er baseret på detaljerede analyser af det enkelte lands situation og indeholder retningslinjer for, hvordan man kan sætte skub i væksten, øge konkurrenceevnen og skabe beskæftigelse i perioden 2014-2015.

I år er man gået fra at lægge hovedvægten på løsning af presserende problemer forårsaget af krisen til at forbedre betingelserne for bæredygtig vækst og beskæftigelse i en efterkriseøkonomi. Som en del af den pakke, der er vedtaget i dag, og som markerer afslutningen på det fjerde europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, har Kommissionen også inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten vedtaget en række afgørelser om medlemsstaternes offentlige finanser. Sammen udgør de en ambitiøs reformpakke for EU’s økonomi.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte følgende: "Det handler om at hjælpe medlemsstaterne med at komme ordentligt ud af krisen og genskabe væksten, idet de landespecifikke henstillinger skal fungere som et kompas og vise vejen. Den indsats, der er gjort, og de ofre, der er bragt over hele Europa, er begyndt at give pote. Væksten - omend den stadig er alt for beskeden - er ved at tage til, og vi kommer til at opleve en stigning i beskæftigelsen fra og med i år. Den grundlæggende udfordring for EU er nu af politisk karakter, nemlig hvordan holder vi fast i støtten til reformprocessen, nu hvor presset fra krisen aftager? Hvis politikerne udviser lederskab og mobiliserer den politiske vilje til at gennemføre reformer - også selv om det er upopulært - kan vi skabe betingelserne for en stærkere genopretning og en bedre levestandard for alle."

Ifølge Kommissionens analyse har en vedholdende politisk indsats på alle niveauer i de seneste år resulteret i, at EU’s økonomi er på meget fastere grund. Væksten vil imidlertid fortsat være svingende og skrøbelig i perioden 2014-2015, og det er derfor vigtigt at fortsætte reformprocessen. På langt sigt er EU's vækstpotentiale stadig relativt beskedent. Den høje arbejdsløshed og den vanskelige sociale situation vil kun bedres langsomt, og det vil tage tid at få rettet op på det store investeringsunderskud.

Landespecifikke henstillinger for 2014

I år er der blevet fremsat henstillinger til 26 lande (med undtagelse af Grækenland og Cypern, som er i færd med at gennemføre økonomiske tilpasningsprogrammer). Henstillingerne afspejler de fremskridt, der er gjort siden henstillingerne fra 2013, som har givet positive resultater:

  1. Væksten er vendt tilbage, også i de fleste af de lande, der er berørt af krisen. Kun i Cypern og Kroatien forventes økonomien at være i tilbagegang i år, og når vi når 2015, forventes det, at samtlige EU-medlemsstaters økonomi vil være i vækst igen.

  2. De offentlige finanser forbedres fortsat. I 2014 forventes EU-medlemsstaternes samlede budgetunderskud at falde til under grænsen på 3 % af BNP for første gang, siden krisen satte ind. Kommissionen henstiller, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ophæves for Belgien, Danmark, Nederlandene, Slovakiet, Tjekkiet og Østrig, hvilket bringer antallet af lande, som stadig er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ned til 11 (fra 24 i 2011).

  3. Reformerne i de mest sårbare medlemsstater giver pote. Irland afsluttede sit program for finansiel bistand i december 2013, Spanien afsluttede sit i januar 2014 og Portugal afsluttede sit i maj 2014. I Grækenland forventes økonomien at komme i vækst igen i løbet af 2014, mens situationen i Cypern har stabiliseret sig. Takket være beslutsom gennemførelse af økonomiske reformer kunne Letland indføre euroen i januar.

  4. Der er truffet foranstaltninger til at genskabe balancen, hvilket har resulteret i en bedring af de løbende poster i en række medlemsstater. For første gang siden proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer blev indført, konkluderede Kommissionen i marts 2014, at to lande (Danmark og Malta), ikke længere har ubalance, og at Spanien ikke længere var i en situation med uforholdsmæssigt stor ubalance.

  5. Der er udsigt til en beskeden stigning i beskæftigelsen fra og med i år og et fald i arbejdsløsheden til 10,4 %, når vi når 2015, eftersom udviklingen på arbejdsmarkedet typisk er et halvt år eller mere bagud i forhold til BNP. Der er i flere medlemsstater, bl.a. Spanien, Portugal, Italien og Frankrig indført større reformer, som har til formål at gøre arbejdsmarkedet mere modstandsdygtigt.

Da opsvinget stadig er ujævnt fordelt og skrøbeligt, er det imidlertid nødvendigt at fortsætte den strukturelle reform af medlemsstaternes økonomier for især at:

  1. løse problemet med høj arbejdsløshed, ulighed og fattigdom: Krisen har haft en alvorlig og vedvarende indvirkning på arbejdsløshedsniveauet i EU, som med 10,8 % stadig var alarmerende højt i 2013, dog med store udsving, dvs. lige fra 4,9 % i Østrig til 27,3 % i Grækenland. Det er derfor nødvendigt at fortsætte reformerne af beskæftigelsespolitikken og at gøre uddannelses- og velfærdssystemerne mere dækkende og velfungerende. Der sættes i henstillingerne navnlig fokus på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. ved at indføre en ungdomsgarantiordning.

  2. gå over til en mere beskæftigelsesvenlig beskatning: Mange medlemsstater har under krisen snarere benyttet sig af skatteforhøjelser end udgiftsnedskæringer, hvilket betyder, at det samlede skattetryk er steget. Fordi der er begrænset spillerum, når det gælder de offentlige finanser, sættes der i en række henstillinger fokus på at flytte beskatningen fra arbejdskraften til de mere løbende ejendoms-, forbrugs- og miljøskatter for at sikre, at skattereglerne i højere grad overholdes, og for at bekæmpe skattesvig.

  3. sætte skub i de private investeringer: Det er fortsat vanskeligt at skaffe finansiering via bankerne i Italien, Grækenland, Spanien, Litauen, Slovenien, Kroatien og Cypern, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Der gøres i henstillingerne opmærksom på behovet for yderligere at stabilisere banksektoren og støtte alternative finansieringsformer, f.eks. lånegarantiordninger eller erhvervsobligationer.

  4. gøre vores økonomier mere konkurrencedygtige: De fremskridt, der er gjort med strukturreformerne i nøglesektorer, er stadig begrænsede i forhold til 2013. I år tager flere af henstillingerne sigte på yderligere reformer af servicesektoren, energi- og transportinfrastrukturen, F&U-ordningerne og konkurrencelovgivningen.

  5. nedbringe gælden: Som følge af akkumuleringen af underskud forventes den offentlige gæld at toppe i år, og den skal derfor reduceres, især i Belgien, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern og Portugal, hvor den fortsat udgør mere end 100 % af BNP. Udfordringen, når det gælder de offentlige finanser, er at styre omkostningerne ved den aldrende befolkning, især til pensioner og sundhedspleje, og bevare vækstfremmende udgifter til uddannelse, forskning og innovation.

Budgetmæssige afgørelser

Europa-Kommissionen har i dag anbefalet, at EU’s Ministerråd ophæver proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for seks lande, nemlig Belgien, Danmark, Nederlandene, Slovakiet, Tjekkiet og Østrig.

Kommissionen har endvidere offentliggjort en rapport med en analyse af årsagerne til Finlands planlagte og forventede brud på traktatens referenceværdi for den offentlige gæld (60 % af BNP). Kommissionen har konkluderet, at det ikke er berettiget at lancere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, eftersom underskuddet skyldes landets bidrag til solidaritetstiltag i landene i euroområdet.

Kommissionen har desuden konkluderet, at to lande, nemlig Polen og Kroatien, har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger til disse lande inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

De næste skridt

De landespecifikke henstillinger vil blive drøftet af EU’s ledere og ministre i juni. De vil blive vedtaget formelt på finansministrenes samling i Rådet den 8. juli. Det vil så være op til medlemsstaterne at gennemføre henstillingerne ved at tage hensyn til dem, når de opstiller deres nationale budgetter og udformer andre relevante politikker for 2015. Henstillingerne i henhold til stabilitets- og vækstpagten vil blive behandlet og vedtaget på finansministrenes samling i Rådet den 20. juni.

Yderligere oplysninger:

Landespecifikke henstillinger for 2014:

http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_en.htm

Afgørelser i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten:

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/corrective_arm/index_en.htm

Pressehenvendelser:

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70)

Sarah Collins (+32 2 296 80 76)

Simon O'Connor (+32 2 296 73 59)

Vandna Kalia (+32 2 299 58 24)

Audrey Augier (+32 2 297 16 07)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website