Navigation path

Left navigation

Additional tools

Klima- og energimål frem til 2030 – for en konkurrencedygtig, sikker og kulstoffattig EU-økonomi

European Commission - IP/14/54   22/01/2014

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 22. januar 2014

Klima- og energimål frem til 2030 – for en konkurrencedygtig, sikker og kulstoffattig EU-økonomi

En reduktion af drivhusgasemissioner med 40 % i forhold til niveauet i 1990, et EU-bindende mål for vedvarende energi på mindst 27 %, fornyede mål for energieffektivitet, en ny forvaltningsmodel og et sæt nye indikatorer for at sikre et konkurrencedygtigt og forsyningssikkert energisystem. Det er hjørnestenene i EU's nye klima‑ og energirammer for 2030, som Europa-Kommissionen forelægger i dag.

Rammerne for 2030 bygger på en detaljeret analyse af energipriser og ‑omkostninger. De skal give investorerne juridisk vished og sikre, at medlemslandene optræder mere samordnet og dermed skaber ny teknologi. Rammerne skal sikre en fortsat udvikling hen imod en lavemissionsøkonomi og et konkurrencedygtigt og sikkert energisystem, som kan give energi til overkommelige priser for alle forbrugere, øge sikkerheden i EU's energiforsyninger, mindske vores afhængighed af importeret energi og skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse, idet der tages hensyn til potentielle prispåvirkninger på længere sigt.

Meddelelsen om rammerne for 2030 vil blive drøftet på højeste plan, bl.a. i Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet. Den ledsages af et lovforslag om en reserve, der skal give markedsstabilitet for EU's emissionshandelsordning (EU ETS) fra og med 2021, så den kan blive mere robust. En rapport om energipriser og -omkostninger i Europa, som offentliggøres sammen med denne meddelelse, tyder på, at de stigende energipriser til dels kan afbødes ved at sikre omkostningseffektive energi- og klimapolitikker, konkurrenceprægede energimarkeder og øget energieffektivitet.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Det er afgørende for vores planets fremtid, at vi gør noget ved klimaet, og en ægte europæisk energipolitik er afgørende for vores konkurrenceevne. Den pakke, der er fremlagt i dag, viser, at der ikke er noget modsætningsforhold ved at løse begge opgaver samtidig. Tværtimod er det mere effektivt. Det er i EU's interesse at skabe en økonomi med mange arbejdspladser, der er mindre afhængig af importeret energi og i højere grad bruger ren energi, der er fremstillet på hjemmemarkedet. Et ambitiøst mål om reduktion af drivhusgasserne med 40 % senest i 2030 er den mest omkostningseffektive milepæl på vores vej til en kulstoffattig økonomi. Og et mål om, at mindst 27 % af energien skal komme fra vedvarende kilder er et vigtigt signal: at give investorerne sikkerhed, styrke de grønne arbejdspladser og styrke vores forsyningssikkerhed."

Energikommissær Günther Oettinger udtaler: "Med rammerne for 2030 vil EU sætte skub i udviklingen hen imod en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, investeringsstabilitet og en sikker energiforsyning. Mit mål er at sikre, at husholdninger og virksomheder fortsat vil have råd til energi. Rammerne for 2030 sætter et højt ambitionsniveau for klimaindsatsen, men anerkender samtidig, at dette skal nås med de lavest mulige omkostninger. Det indre energimarked er grundlaget for at nå dette mål, og jeg vil fortsætte mit arbejde med at fuldføre det, så vi kan udnytte dets potentiale fuldt ud. Det omfatter en "europæisering" af vedvarende energikilder."

Klimakommissær Connie Hedegaard siger: På trods af alle dem, der påstod, at der ikke ville komme noget ambitiøst fra Kommissionen i dag, så lykkedes det os alligevel. En reduktion på 40 % er det mest omkostningseffektive mål for EU, og det tager hensyn til vores globale ansvar. Og naturligvis må EU også fremover fokusere stærkt på vedvarende energi. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen i dag stiller forslag om et bindende mål på EU-plan. De nærmere rammer skal nu falde på plads, men kursen for Europa er lagt. Hvis alle andre regioner blev lige så ambitiøse, når det gælder om at bekæmpe klimaændringer, ville verden være i væsentlig bedre form."

De vigtigste elementer i Kommissionens strategiske rammer for 2030 er:

  • Et bindende mål for reduktion af drivhusgasemissioner: Målet om en emissionsreduktion på 40 % i forhold til 1990-niveauet står helt centralt i EU's energi- og klimapolitik for 2030. Det skal udelukkende nås ved hjælp af nationale foranstaltninger. Den årlige reduktion i "loftet" over emissioner fra EU's kvotebelagte sektorer vil blive forøget fra 1,74 % i dag til 2,2 % efter 2020. Emissioner fra sektorer uden for EU ETS skal reduceres med 30 % i forhold til 2005-niveauet, og denne indsats skal fordeles ligeligt mellem medlemslandene. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til inden udgangen af 2014 at nå til enighed om, at EU skal forpligte sig til nedskæringen på 40 % i begyndelsen af 2015 som led i de internationale forhandlinger om en ny global klimaaftale, der skal indgås i Paris sidst i 2015.

  • Et bindende mål for vedvarende energi i hele EU: Vedvarende energi spiller en central rolle i overgangen til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. Et EU-dækkende bindende mål for vedvarende energi på mindst 27 % i 2030, der bygger på en mere markedsorienteret strategi med de rette betingelser for nye teknologier, er forbundet med store fordele i form af en bedre energihandelsbalance, brug af lokale energikilder, arbejdspladser og vækst. Et europæisk mål for vedvarende energi er nødvendigt for at sikre fortsatte investeringer i sektoren. Det vil dog ikke blive omsat til nationale mål gennem EU-lovgivning, hvilket giver medlemslandene fleksibilitet til at omlægge energisystemet på en måde, der er tilpasset de nationale præferencer og omstændigheder. EU's mål for vedvarende energi skal nås ved hjælp af den nye forvaltningsmodel, der tager udgangspunkt i nationale energiplaner (se nedenfor).

  • Energieffektivitet: En forbedret energieffektivitet vil bidrage til alle EU's energipolitiske mål og er en forudsætning for at kunne gå over til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. Energieffektivitetens betydning for rammerne for 2030 vil blive taget yderligere i betragtning i forbindelse med en revision af direktivet om energieffektivitet, der skal ligge klar senere på året. Kommissionen vil overveje, om der er behov for at ændre direktivet, så snart revisionen er afsluttet. Medlemslandenes nationale energiplaner skal også omfatte energieffektivitet.

  • Reform af EU's emissionshandelsordning (EU ETS): Kommissionen foreslår at oprette en markedsstabilitetsreserve i begyndelsen af den næste ETS-handelsperiode i 2021. Reserven skal både tage hånd om det voksende overskud af emissionskvoter gennem de senere år og gøre systemet mere modstandsdygtigt over for større chok ved automatisk at tilpasse udbuddet af kvoter, der skal på auktion. Oprettelsen af en sådan reserve har sammen med den nyligt aftalte udskydelse af auktioneringen af 900 mio. kvoter indtil 2019-2020 ("backloading") bred opbakning fra interesserede parter. Ifølge den lovgivning, der blev foreslået i dag, vil reserven fungere efter en række forud fastlagte regler, som hverken giver gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen eller medlemslandene.

  • Konkurrencedygtig og sikker energi til overkommelige priser: Kommissionen foreslår en række nøgleindikatorer til at vurdere de fremskridt, der gøres med tiden. De skal danne grundlag for eventuelle politiske tiltag. Disse indikatorer vedrører f.eks. forskelle i energipriserne i forhold til de vigtigste handelspartnere, forsyningsspredning og brug af indenlandske energikilder samt sammenkoblingskapaciteten mellem medlemslandene. Med udgangspunkt i disse indikatorer skal de politiske tiltag sikre et konkurrencedygtigt og forsyningssikkert energisystem i et 2030-perspektiv, der fortsat skal bygge på markedsintegration, forsyningsspredning, øget konkurrence, udvikling af lokale energikilder samt støtte til forskning, udvikling og innovation.

  • Ny forvaltningsmodel: Rammerne for 2030 opstiller en ny forvaltningsmodel på basis af nationale planer for konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi. Medlemslandene forbereder disse planer gennem en fælles strategi og med udgangspunkt i kommende retningslinjer fra Kommissionen. Planerne vil give investorer større sikkerhed og gennemsigtighed samt sikre bedre sammenhæng, koordinering og overvågning på EU-plan. En løbende proces mellem Kommissionen og medlemslandene skal sikre, at planerne er tilstrækkelig ambitiøse, og at de til stadighed vil være sammenhængende og overensstemmende.

Meddelelsen om rammerne for 2030 ledsages af en rapport om energipriser og ‑omkostninger, som vurderer de vigtigste faktorer og sammenligner EU's priser med de vigtigste handelspartneres. Energipriserne er steget i næsten alle medlemslande siden 2008 – hovedsagelig på grund af skatter og afgifter, men også på grund af højere netværksomkostninger. Sammenligningen med internationale partnere fremhæver stigende prisforskelle, navnlig i forhold til amerikanske gaspriser – hvilket vil kunne underminere Europas konkurrenceevne, især for energiintensive industrier. Ikke desto mindre kan de stigende energipriser delvis udlignes af omkostningseffektive energi- og klimapolitikker, konkurrenceprægede energimarkeder og forbedring af energieffektiviteten, bl.a. ved at bruge mere energieffektive produkter. Den europæiske industri kan blive nødt til at optrappe sin indsats for øget energieffektivitet, under hensyntagen til fysiske grænser, idet konkurrenterne gør det samme, og det europæiske erhvervsliv ønsker at investere i udlandet for at være tættere på ekspanderende markeder. Det er baggrunden for rammerne for 2030.

De næste skridt

Det Europæiske Råd forventes at tage stilling til rammerne på sit forårsmøde den 20.- 21. marts.

Sagsforløb:

Rammerne bygger på den eksisterende såkaldte klima- og energipakke med mål for 2020 samt Kommissionens 2050-køreplaner for energi og en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Meddelelsen om de strategiske rammer for 2030 følger Kommissionens grønbog fra marts 2013, som lancerede en bred offentlig høring om de bedst egnede klima- og energimål for 2030. Disse dokumenter afspejler EU's mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050 som led i den indsats, der kræves fra de udviklede lande.

Yderligere oplysninger:

Om rammernes energiaspekter:

http://ec.europa.eu/energy/2030_en.htm

Om rammernes klimaaspekter:

http://ec.europa.eu/clima/policies/2030/index_en.htm

Se også:

MEMO/14/39 – Spørgsmål og svar om markedsstabilitetsreserven for ETS

MEMO/14/40 – Spørgsmål og svar om rammerne for 2030

MEMO/14/38 - Spørgsmål og svar om energiprisundersøgelsen

Kontaktpersoner:

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70) - Alejandro Ulzurrun (+32 2 295 48 67)

Isaac Valero Ladron (+32 2 296 49 71) - Mirna.bratoz (+32 2 298 72 78)

Sabine Berger (+32 2 299 27 92) - Nicole Bockstaller (+32 2 295 25 89)

For offentligheden: Europe Direct pr. telefon 00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. e­mail


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website