Navigation path
Left navigation
Additional tools
![]() Europa-Kommissionen Pressemeddelelse Bruxelles, den 22. januar 2014 Klima- og energimål frem til 2030 – for en konkurrencedygtig, sikker og kulstoffattig EU-økonomi En reduktion af drivhusgasemissioner med 40 % i forhold til niveauet i 1990, et EU-bindende mål for vedvarende energi på mindst 27 %, fornyede mål for energieffektivitet, en ny forvaltningsmodel og et sæt nye indikatorer for at sikre et konkurrencedygtigt og forsyningssikkert energisystem. Det er hjørnestenene i EU's nye klima‑ og energirammer for 2030, som Europa-Kommissionen forelægger i dag. Rammerne for 2030 bygger på en detaljeret analyse af energipriser og ‑omkostninger. De skal give investorerne juridisk vished og sikre, at medlemslandene optræder mere samordnet og dermed skaber ny teknologi. Rammerne skal sikre en fortsat udvikling hen imod en lavemissionsøkonomi og et konkurrencedygtigt og sikkert energisystem, som kan give energi til overkommelige priser for alle forbrugere, øge sikkerheden i EU's energiforsyninger, mindske vores afhængighed af importeret energi og skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse, idet der tages hensyn til potentielle prispåvirkninger på længere sigt. Meddelelsen om rammerne for 2030 vil blive drøftet på højeste plan, bl.a. i Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet. Den ledsages af et lovforslag om en reserve, der skal give markedsstabilitet for EU's emissionshandelsordning (EU ETS) fra og med 2021, så den kan blive mere robust. En rapport om energipriser og -omkostninger i Europa, som offentliggøres sammen med denne meddelelse, tyder på, at de stigende energipriser til dels kan afbødes ved at sikre omkostningseffektive energi- og klimapolitikker, konkurrenceprægede energimarkeder og øget energieffektivitet. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Det er afgørende for vores planets fremtid, at vi gør noget ved klimaet, og en ægte europæisk energipolitik er afgørende for vores konkurrenceevne. Den pakke, der er fremlagt i dag, viser, at der ikke er noget modsætningsforhold ved at løse begge opgaver samtidig. Tværtimod er det mere effektivt. Det er i EU's interesse at skabe en økonomi med mange arbejdspladser, der er mindre afhængig af importeret energi og i højere grad bruger ren energi, der er fremstillet på hjemmemarkedet. Et ambitiøst mål om reduktion af drivhusgasserne med 40 % senest i 2030 er den mest omkostningseffektive milepæl på vores vej til en kulstoffattig økonomi. Og et mål om, at mindst 27 % af energien skal komme fra vedvarende kilder er et vigtigt signal: at give investorerne sikkerhed, styrke de grønne arbejdspladser og styrke vores forsyningssikkerhed." Energikommissær Günther Oettinger udtaler: "Med rammerne for 2030 vil EU sætte skub i udviklingen hen imod en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, investeringsstabilitet og en sikker energiforsyning. Mit mål er at sikre, at husholdninger og virksomheder fortsat vil have råd til energi. Rammerne for 2030 sætter et højt ambitionsniveau for klimaindsatsen, men anerkender samtidig, at dette skal nås med de lavest mulige omkostninger. Det indre energimarked er grundlaget for at nå dette mål, og jeg vil fortsætte mit arbejde med at fuldføre det, så vi kan udnytte dets potentiale fuldt ud. Det omfatter en "europæisering" af vedvarende energikilder." Klimakommissær Connie Hedegaard siger: “På trods af alle dem, der påstod, at der ikke ville komme noget ambitiøst fra Kommissionen i dag, så lykkedes det os alligevel. En reduktion på 40 % er det mest omkostningseffektive mål for EU, og det tager hensyn til vores globale ansvar. Og naturligvis må EU også fremover fokusere stærkt på vedvarende energi. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen i dag stiller forslag om et bindende mål på EU-plan. De nærmere rammer skal nu falde på plads, men kursen for Europa er lagt. Hvis alle andre regioner blev lige så ambitiøse, når det gælder om at bekæmpe klimaændringer, ville verden være i væsentlig bedre form." De vigtigste elementer i Kommissionens strategiske rammer for 2030 er:
Meddelelsen om rammerne for 2030 ledsages af en rapport om energipriser og ‑omkostninger, som vurderer de vigtigste faktorer og sammenligner EU's priser med de vigtigste handelspartneres. Energipriserne er steget i næsten alle medlemslande siden 2008 – hovedsagelig på grund af skatter og afgifter, men også på grund af højere netværksomkostninger. Sammenligningen med internationale partnere fremhæver stigende prisforskelle, navnlig i forhold til amerikanske gaspriser – hvilket vil kunne underminere Europas konkurrenceevne, især for energiintensive industrier. Ikke desto mindre kan de stigende energipriser delvis udlignes af omkostningseffektive energi- og klimapolitikker, konkurrenceprægede energimarkeder og forbedring af energieffektiviteten, bl.a. ved at bruge mere energieffektive produkter. Den europæiske industri kan blive nødt til at optrappe sin indsats for øget energieffektivitet, under hensyntagen til fysiske grænser, idet konkurrenterne gør det samme, og det europæiske erhvervsliv ønsker at investere i udlandet for at være tættere på ekspanderende markeder. Det er baggrunden for rammerne for 2030. De næste skridt Det Europæiske Råd forventes at tage stilling til rammerne på sit forårsmøde den 20.- 21. marts. Sagsforløb: Rammerne bygger på den eksisterende såkaldte klima- og energipakke med mål for 2020 samt Kommissionens 2050-køreplaner for energi og en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Meddelelsen om de strategiske rammer for 2030 følger Kommissionens grønbog fra marts 2013, som lancerede en bred offentlig høring om de bedst egnede klima- og energimål for 2030. Disse dokumenter afspejler EU's mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050 som led i den indsats, der kræves fra de udviklede lande. Yderligere oplysninger: Om rammernes energiaspekter: http://ec.europa.eu/energy/2030_en.htm Om rammernes klimaaspekter: http://ec.europa.eu/clima/policies/2030/index_en.htm Se også: MEMO/14/39 – Spørgsmål og svar om markedsstabilitetsreserven for ETS MEMO/14/40 – Spørgsmål og svar om rammerne for 2030 MEMO/14/38 - Spørgsmål og svar om energiprisundersøgelsen
|
Side Bar