Navigation path

Left navigation

Additional tools

Beskæftigelse og social udvikling: Årlig rapport fremhæver behovet for at imødegå risici for fattigdom blandt personer i arbejde

European Commission - IP/14/43   21/01/2014

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 21. januar 2014

Beskæftigelse og social udvikling: Årlig rapport fremhæver behovet for at imødegå risici for fattigdom blandt personer i arbejde

En af de mest markante sociale konsekvenser af den økonomiske krise er, at befolkningen i den erhvervsaktive alder oplever væsentligt større fattigdom. En gradvis reduktion af arbejdsløsheden er muligvis ikke nok til at rette op på situationen, hvis lønpolariseringen, der især skyldes stigningen i deltidsarbejde, fortsætter. Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten Employment and Social Developments in Europe Review 2013, der også undersøger den positive indvirkning, sociale ydelser har på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse igen, følgerne af vedvarende uligheder mellem kønnene og Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension.

Rapporten viser, hvordan et job kan hjælpe folk ud af fattigdom, men kun i halvdelen af tilfældene: Meget afhænger af typen af arbejde, men også af husholdningens sammensætning og partnerens arbejdsmarkedssituation.

"Vi er nødt til ikke blot at fokusere på jobskabelse, men også på jobkvaliteten for at opnå en bæredygtig genopretning, der ikke kun mindsker arbejdsløsheden, men også fattigdommen", understregede kommissæren for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, László Andor.

De positive virkninger af arbejdsløshedsydelser og sociale ydelser

Rapporten indeholder også analyser, der viser, at i modsætning til den udbredte opfattelse har personer, der får arbejdsløshedsunderstøttelse, større sandsynlighed for at finde arbejde end personer, der ikke modtager ydelser (alt andet lige). Det gælder især for hensigtsmæssige understøttelsessystemer (som dem, hvor understøttelsesniveauet mindskes med tiden), der ledsages af passende betingelser, som krav om at søge job. Sådanne systemer er som regel bedre til at matche færdigheder og giver dermed bedre muligheder for at finde job af høj kvalitet, hvilket hjælper folk med at komme ud af fattigdom.

Endvidere fremhæver rapporten, at der i nogle lande (f.eks. Polen og Bulgarien) er en væsentlig andel af arbejdsløse, der ikke er omfattet af de sædvanlige sikkerhedsnet og ofte er afhængige af støtte fra familien eller af uformelt arbejde. Arbejdsløse, der ikke modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, har mindre sandsynlighed for at finde et job, da de som regel ikke er omfattet af aktiveringsforanstaltninger og ikke er nødt til at søge job for at modtage ydelser.

Vedvarende kønsforskelle

Selv om de uligheder, kvinder traditionelt har oplevet, er blevet mindre under krisen (det skyldes hovedsageligt, at mandsdominerede sektorer er hårdest ramt af krisen), er der stadig kønsforskelle i erhvervsfrekvensen, lønningerne og fattigdomsrisikoen. Endvidere arbejder kvinder ofte færre timer end mænd, og selv om det kan afspejle individuelle præferencer, fører det også til ringere karrieremuligheder, lavere løn og lavere forventede pensionsudbetalinger, underudnyttelse af menneskelig kapital og dermed en hæmmet økonomisk vækst og fremgang. Kønsforskelle medfører derfor både økonomiske og sociale omkostninger og bør løses effektivt, uanset om de skyldes samfundsmæssige eller institutionelle barrierer eller begrænsninger.

Der ses tydelige mønstre i medlemsstaterne med hensyn til kønsforskellene vedrørende arbejdstiden. I nogle tilfælde arbejder en høj andel af kvinderne, men de bruger relativt kortere tid på arbejdet (f.eks. i Nederlandene, Tyskland, Østrig og Det Forenede Kongerige), andre steder er kvindernes erhvervsfrekvens lavere, men når de først er kommet i arbejde, har de tendens til at arbejde relativt længere (i mange central- og østeuropæiske lande, Spanien, Irland). Det er kun lykkedes for nogle medlemsstater (hovedsageligt de nordiske og baltiske lande) at kombinere en høj beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder med en ringe forskel i arbejdstidens omfang. En effektiv politiksammensætning består tilsyneladende af ens arbejdstider for kønnene, let tilgængelige fleksible arbejdsordninger, incitamenter til fordelingen af ubetalt arbejde blandt par og beskæftigelsesvenlig tilgængelig børnepasning med længere åbningstider til overkommelige priser.

ØMU'ens sociale dimension

De stadigt voksende makroøkonomiske, beskæftigelsesrelaterede og sociale forskelle er en trussel for EU's centrale mål som fastsat i traktaterne, dvs. at være til fordel for alle sine medlemmer ved at fremme økonomisk konvergens og forbedre borgernes liv i medlemsstaterne. Den seneste undersøgelse viser, hvordan kimen til de nuværende forskelle allerede blev lagt i euroens første år, da en ubalanceret i vækst i nogle medlemsstater, baseret på voksende gæld, der var drevet af lave renter og kraftige kapitalindstrømninger, ofte var forbundet med en skuffende produktivitetsudvikling og vanskeligheder med konkurrenceevnen.

Landene i eurozonen har ikke mulighed for at devaluere deres valuta og må derfor forlade sig på intern devaluering (løn- og pristilbageholdenhed), når de søger at få deres omkostningskonkurrenceevne tilbage. Denne politik har imidlertid nogle begrænsninger og ulemper, ikke mindst med hensyn til den øgede arbejdsløshed og den sociale nød, den medfører. Desuden afhænger dens effektivitet af mange faktorer såsom økonomiens åbenhed, den udenlandske efterspørgsel og tilstedeværelsen af politikker og investeringer der forbedrer den ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne.

Kommissionen fremsatte forslag vedrørende styrket overvågning af udviklingen inden for beskæftigelse og sociale anliggender i sin meddelelse om ØMU'ens sociale dimension (se IP/13/893). På lang sigt og efter traktatændringer kunne en ØMU-dækkende finanspolitisk kapacitet med en stødabsorptionsfunktion supplere eksisterende instrumenter til koordinering af politikker.

Yderligere oplysninger

Nyheder på webstedet for Generaldirektoratets websted

Arbejdsmarkeds- og samfundsanalyser

László Andors websted

Følg László Andor på Twitter

Abonnér på Europa-Kommissionens gratis nyhedsbrev om beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion: http://ec.europa.eu/social/e-newsletter

Kontaktpersoner:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)

For offentligheden: Ring til Europe Direct00 800 6 7 8 9 10 11, eller send en e-mail


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website