Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 14. april 2014

Grundlæggende rettigheder: EU's charter får større betydning til gavn for borgerne

Kommissionen har i dag offentliggjort sin fjerde årsberetning om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, og den viser, at betydningen af EU's charter er stadigt mere fremtrædende: EU-Domstolen anvender i stigende grad chartret i sine afgørelser, samtidig med at nationale dommere er stadigt mere bevidste om chartrets betydning og anmoder om retningslinjer fra EU-Domstolen. Europa-Kommissionen arbejder også gradvist på at gøre chartret til virkelighed ved at træffe foranstaltninger, som fremmer og forsvarer EU-borgernes rettigheder, der er fastlagt i chartret. Siden 2010 har Europa-Kommissionen benyttet en "tjekliste for grundlæggende rettigheder" og gennemgår således alle lovgivningsforslag for at sikre, at de grundlæggende rettigheder ikke overtrædes. I årsberetningen om anvendelsen af chartret beskrives, hvilke fremskridt der er gjort, og der peges på eventuelle udfordringer og bekymringer. Konklusionen: Europa-Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder udgør en central del af alle EU's politikker.

"Næsten fire år efter at Europa-Kommissionen fremlagde sin strategi for gennemførelsen af EU's charter, er det lykkedes os at styrke en kultur, der fremmer de grundlæggende rettigheder i EU-institutionerne. Alle kommissærer aflægger ed på chartret om grundlæggende rettigheder, vi gennemgår alle EU-lovgivningsforslag for at sikre, at de lever op til chartrets standard, og europæiske og nationale domstole henviser i stigende grad til chartret i deres afgørelser", siger næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab. "Jeg er glad for, at chartret nu efterleves fuldt ud, idet det tjener som et reelt sikkerhedsnet for vores borgere og fungerer som en rettesnor for såvel EU's institutioner som medlemsstater og domstole. Jeg forestiller mig, at borgerne i medlemsstaterne en dag vil kunne påberåbe sig chartret direkte – uden at der er behov for en klar forbindelse til EU-retten. Chartret bør være Europas helt egen grundlov."

Beretningen, der er offentliggjort i dag, indeholder en omfattende gennemgang af, hvordan grundlæggende rettigheder med succes er blevet gennemført i EU i det seneste år. I beretningen fremhæves f.eks. retningslinjer, som EU-Domstolen har udstukket til nationale dommere om chartrets anvendelighed i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten på nationalt plan (den meget omdiskuterede Åkerberg Fransson-dom i 2013). Den beskriver også, hvordan EU-institutionerne tager grundigt højde for de rettigheder, der er fastlagt i chartret, når de foreslår og vedtager EU-lovgivning, mens medlemsstaterne kun er bundet af chartret, når de gennemfører EU-politikkerne og EU-retten på nationalt plan. Endelig gives der i beretningen eksempler på tilfælde, hvor grundlæggende rettigheder i EU-chartret har spillet en rolle i overtrædelsesprocedurer, som Kommissionen har indledt mod medlemsstater.

Det fremgår også af beretningen, at der blandt borgerne er stor interesse for spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder: I 2013 omhandlede borgernes spørgsmål til Europe Directs kontaktcentre oftest fri bevægelighed og ophold (48 % af det samlede antal forespørgsler), forbrugerrettigheder (12 %), retligt samarbejde (11 %), statsborgerskab (10 %), ikke-forskelsbehandling og sociale rettigheder (5 %) samt databeskyttelse (4 %) (se bilag 1).

To måder, hvorpå chartret kan realiseres

1. Kommissionens indsats for at fremme chartret

Inden for EU's kompetenceområder kan Kommissionen fremsætte forslag til EU-lovgivning, der forsvarer chartrets rettigheder og principper.

I 2013 omfattede Kommissionens forslag f.eks.:

Fem lovgivningsforanstaltninger, der skal øge beskyttelsen af borgerne i straffesager (IP/13/1157, MEMO/13/1046). Disse omfatter foranstaltninger, der skal garantere overholdelsen af principperne om uskyldsformodning for alle borgere, der er mistænkt eller tiltalt af politiet og de retlige myndigheder, retten til at være til stede ved retssagen, særlig beskyttelse for børn i straffesager og adgang til midlertidig retshjælp på et tidligt tidspunkt i sagen, især for personer, der er anholdt med en europæisk arrestordre.

Det var nødvendigt at skabe ligevægt mellem de strafferetlige foranstaltninger, der allerede er truffet (f.eks. den europæiske arrestordre), og de retlige instrumenter, som giver borgerne stærke forsvarsrettigheder i overensstemmelse med chartret. Stærke EU-standarder for proceduremæssige rettigheder og ofres rettigheder er et centralt element, når det kommer til at styrke den gensidige tillid på det europæiske retlige område. I den sammenhæng udgør vedtagelsen af direktivet om ret til adgang til advokatbistand i 2013 endnu en milepæl (IP/13/921).

Integration af romaer er endnu et område, hvor EU fortsat arbejder på at forbedre beskyttelsen af ligestilling og fremme vedtagelsen af positive foranstaltninger. Kommissionen gør status over de fremskridt, som de nationale strategier for integration af romaer har ført med sig, og de første resultater i de 28 EU-lande (IP/14/371). Ved en enstemmig vedtagelse af Rådets henstilling, som Kommissionen havde fremlagt i juni 2013 (IP/13/1226, IP/13/607), forpligtede alle medlemsstaterne sig desuden til at forbedre den økonomiske og sociale integration af romasamfund.

I 2013 omfattede håndhævelsesforanstaltninger (overtrædelser) f.eks.:

Efter sagsanlæg sikrede Kommissionen, at Østrigs myndighed for beskyttelse af personoplysninger ikke længere er en del af forbundskanslerens kontor, men har sit eget budget og personale og er således uafhængigt, mens Ungarn i marts 2013 traf foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom i sagen om den tvungne førtidspensionering af 274 dommere (MEMO/12/832).

2. Retsinstansernes anvendelse af chartret

Den Europæiske Unions retsinstanser henviser i stigende grad til chartret i deres afgørelser og har præciseret dets anvendelse yderligere. Antallet af afgørelser, der er truffet af EU's retsinstanser (Domstolen, Retten og EU-Personaleretten), hvor chartret citeres i deres begrundelse, er steget fra 43 i 2011 til 87 i 2012. I 2013 blev der citeret fra chartret i 114 afgørelser, hvilket er næsten tre gange flere end i 2011 (se bilag 2).

De nationale retsinstanser henviser ligeledes i stigende grad til chartret, når de forelægger spørgsmål for Domstolen (præjudicielle afgørelser): I 2012 steg antallet af henvisninger med 65 % sammenlignet med 2011, dvs. fra 27 til 41. I 2013 lå antallet af henvisninger på 41, ligesom i 2012.

Ved at sørge for, at der i stigende grad henvises til chartret, tager man et vigtigt skridt fremad for at skabe et mere sammenhængende system til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der kan sikre samme niveau af rettigheder og beskyttelse i alle medlemsstater, når det gælder gennemførelsen af EU-retten.

Det har ført til et større kendskab til chartret at øge de offentlige henvisninger til chartret: I 2013 modtog Kommissionen næsten 4 000 breve fra offentligheden om spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder. Af disse var det kun 31 %, der omhandlede situationer, som helt faldt uden for EU's kompetenceområde (mod 69 % i 2010 og 42 % i 2012). Det viser, at Kommissionens indsats for at udbrede kendskabet til, hvordan og hvor chartret finder anvendelse, har lønnet sig. Kommissionen modtog også over 900 spørgsmål fra Europa-Parlamentet og ca. 120 andragender.

Endelig understreges der i beretningen de fremskridt, der er gjort for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. I april 2013 blev udkastet til aftalen om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention afsluttet, hvilket er en milepæl i tiltrædelsesprocessen. Som næste skridt har Kommissionen anmodet Domstolen om at afgive udtalelse om udkastet til aftalen.

Beretningen, som er offentliggjort i dag, er ledsaget af en rapport om fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd i 2013 (se IP/14/423).

Baggrund

Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende. Chartret fastsætter grundlæggende rettigheder – som f.eks. ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger – der afspejler EU's fælles værdier og forfatningsmæssige arv.

I oktober 2010 vedtog Kommissionen en strategi for at sikre den effektive gennemførelse af chartret. Kommissionen udarbejdede en "tjekliste for grundlæggende rettigheder" (bilag 3) for at forbedre undersøgelsen af dens lovgivningsforslags konsekvenser for de grundlæggende rettigheder. Kommissionen forpligtede sig også til at informere borgerne om, hvornår den kan gribe ind i forbindelse med spørgsmål om grundlæggende rettigheder, og til at udarbejde en årsberetning om chartrets anvendelse med det formål at føre tilsyn med, hvilke fremskridt der er gjort.

Kommissionen samarbejder med de relevante myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan såvel som på EU-plan for at sikre borgerne bedre information om deres grundlæggende rettigheder og om, hvor de kan henvende sig, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket. Kommissionen giver nu borgerne praktiske oplysninger om udøvelse af disse rettigheder via EU's e-justice-portal og har indledt en dialog med ombudsmandsinstitutioner, ligestillingsorganer og menneskerettighedsinstitutioner om behandling af klager i forbindelse med de grundlæggende rettigheder.

Chartret henvender sig først og fremmest til EU-institutionerne. Det supplerer de nationale systemer og erstatter dem ikke. Medlemsstaterne er underlagt deres egne forfatningsmæssige systemer og de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i dem. De konkrete skridt, der er taget for at gennemføre chartret, har medført, at Kommissionen automatisk tager de grundlæggende rettigheder i betragtning, når den udarbejder nye forslag til lovgivning og politikker. Denne tilgang er vigtig for hele EU's beslutningsproces, også når Parlamentet og Rådet, hvor medlemsstaterne er repræsenteret, ændrer forslag, der er fremsat af Kommissionen.

Yderligere oplysninger

MEMO/14/284

Pressepakke: Beretninger om grundlæggende rettigheder og ligestilling:http://ec.europa.eu/justice/newsroom/fundamental-rights/news/140414_en.htm

Europa-Kommissionen – Grundlæggende rettigheder:http://ec.europa.eu/justice/fundamental-rights/index_da.htm

Næstformand Viviane Reding om grundlæggende rettigheder: Fra ord til handling:http://ec.europa.eu/justice/events/assises-justice-2013/files/factsheets/fundamental_rights_en.pdf

Websted for næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender: http://ec.europa.eu/reding

Følg næstformanden på Twitter: @VivianeRedingEU.

Pressehenvendelser:

Mina Andreeva (+32 2 2991382)

Joshua Salsby (+32 2 2972459)

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. mail

BILAG

Bilag 1: Borgernes forespørgsler vedrørende grundlæggende rettigheder

The figures collected by the Europe Direct Contact Centres (EDCC) confirm that there is a high degree of interest among citizens on justice, citizenship and fundamental rights. In 2013, the EDCC replied to 11974 enquiries from citizens on the topics listed above.

Bilag 2: Den Europæiske Unions retsinstansers henvisninger til chartret

The European Union Courts have increasingly referred to the Charter in their decisions. The number of decisions of these Courts quoting the Charter in their reasoning developed from 43 in 2011 to 87 in 2012. In 2013, the number of these decisions quoting the Charter amounted to 114, which is almost a triple of the number of cases of 2011.

Bilag 3: "Tjekliste for grundlæggende rettigheder" for Kommissionens forslag


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website