Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Udtalelse

Bruxelles, den 3. april 2014

Parlamentet siger nej til roamingtakster, udvider forbrugernes rettigheder og baner vej for bedre telekommunikation

I dag besluttede Europa-Parlamentet, at roamingtakster skal afskaffes inden jul 2015. Det indgik i en bredere afstemning om at støtte Kommissions forslag til forordning om et forbundet kontinent (det indre telemarked)*.

Næstformand i Europa-Kommissionen, Neelie Kroes, siger:

"Med denne afstemning indfrier EU sine løfter til borgerne. Det er det, EU går ud på – at fjerne hindringer, så livet bliver lettere og billigere."

"Vi er næsten alle afhængige af mobil- og internetforbindelser i vores dagligdag. Vi skal vide, hvad vi køber. Vi vil ikke betale det hvide ud af øjnene, og vi skal have mulighed for at ombestemme os. Teleselskaberne skal have mulighed for at betjene os alle. Med denne forordning bliver det lettere for dem at gøre det. Det er til alles fordel.”

"I 2010 lovede jeg at afskaffe roamingtakster ved udgangen af 2015. Nu er vi næsten nået i mål."

"Roaming er en af de mere synlige barrierer, men vi er i færd med at fjerne mange andre hindringer, så europæerne kan få ubesværet kommunikation overalt."

EU-landene vil nu fortsætte deres gennemgang af forslaget. Kommissionen forventer endelig enighed om forordningen inden udgangen af 2014.

* Kommissionen fremsatte forslag til forordning om "et forbundet kontinent" i september 2013. Formålet er at bringe os meget tættere på et regulært indre marked for telekommunikation i EU ved at afskaffe roamingtakster, garantere et åbent internet for alle ved at forbyde blokering og nedgradering af indhold, koordinere frekvenstildeling til trådløst bredbånd, give internet- og bredbåndskunder mere gennemsigtige kontrakter og gøre det lettere for kunderne at skifte leverandør.

Baggrund

Nogle af dagens Tweets fra @NeelieKroesEU:

"I dag vedtog EU-Parlamentet at afskaffe roamingtakster inden jul 2015!! #roaming"

"Vi har brug for et digitalt Europa – i dag kom vi et skridt tættere på med EU-Parlamentets afstemning om #ConnectedContinent"

"Læs mere om EU's plan om at afskaffe #roaming + garantere #NetNeutrality"

Pressehenvendelser

E-mail: comm-kroes@ec.europa.eu Tlf.: +32 229 57361 Twitter: @RyanHeathEU


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website