Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 4. april 2014

Integration af romaer: EU-ramme giver første resultater

Europa-Kommissionen har ved en fælles indsats placeret romaernes integration solidt på den politiske dagsorden over hele EU. Og nu begynder de første tegn på bedring i Romaernes forhold at vise sig, hedder det i en ny rapport fra i dag om medlemslandenes fremskridt inden for EU-rammen for de nationale romastrategier.

Denne EU-ramme, som medlemslandene tilsluttede sig i 2011 (IP/11/789), indførte – for for første gang nogensinde – en fast procedure for koordineringen af romaernes integration. To år senere vedtog EU-landenes ministre enstemmigt den første retsakt om inklusion af romaerne på EU-plan og forpligtede sig til at gennemføre en række henstillinger fra Kommissionen, der skal mindske de sociale uligheder mellem romaerne og resten af befolkningen på fire områder: beskæftigelse, boliger, sundhed og uddannelse (IP/13/1226).

De rapporter, som Kommissionen kommer med i dag, vurderer de fremskridt, der er gjort inden for EU-rammen siden 2011, og fremhæver både positive eksempler og områder, hvor medlemslandene skal gøre en ekstra indsats. Der er stadig brug for en indsats, men der er sket synlige forbedringer: stadig flere romabørn starter i førskolen, og der kommer stadig flere mentorprogrammer, som skal hjælpe romaer i arbejde, og stadig flere formidlingsprogrammer, der skal slå bro over kløften mellem romaer og andre samfundsgrupper på bolig- og sundhedsområdet. Ifølge EU's nye regler for EU's fonde skal 20 % af medlemslandenes midler fra Den Europæiske Socialfond øremærkes til social integration i perioden 2014-2020.

"For fire år siden var spørgsmålet om romaernes integration slet ikke på radaren for de fleste medlemslande. Takket være en fælles indsats blæser der nu nye vinde," udtaler næstformand i Kommissionen og EU's kommissær for retlige anliggender, Viviane Reding. "EU's ramme for de nationale strategier for romaernes integration gjorde en stor forskel og fik nationale myndigheder på højeste plan til at give tilsagn om at styrke romaernes integration. Vi kan selvfølgelig ikke vende århundreders udstødelse og forskelsbehandling fra den ene dag til den anden, men ved at sætte spørgsmålet højt på EU's politiske dagsorden, kan vi se forbedringer. Her tre år efter er førskoledeltagelsen blandt romabørn f.eks. for opadgående. Som et næste skridt kan jeg forestille mig mere målrettede regler og en finansieringsfacilitet, der specifikt er rettet mod romaer – for at sikre, at pengene når frem til dem, der har brug for dem."

"Hvis vi skal gøre en forskel for Europas marginaliserede romasamfund, er vi nødt til at sikre, at vi kanaliserer tilstrækkelige midler, som virkelig kan støtte de nationale strategier for romaernes integration. Medlemslandene bør også tænke på at integrere romaerne, når de fastlægger politikker for beskæftigelse, boliger, sundhed og uddannelse", siger EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, László Andor. "Nu må medlemslandene sørge for at lægge vægt på inklusion af romaerne, når de anvender EU's midler i den kommende syvårige finansieringsperiode."

Selv om romasamfundene stadig er udsat for fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling, vidner rapporten fra i dag om, at der er gjort fremskridt i de 28 medlemslande. Blandt de vigtigste konklusioner er:

Uddannelse: Der er gjort gode fremskridt med at sikre, at alle romabørn som minimum får en folkeskoleuddannelse. I Finland er antallet af børn, der starter i førskolen, steget fra 2 % til 60 %. I Ungarn gør en ny lov det obligatorisk for alle børn at gå to år i førskole. I Bulgarien gælder en tilsvarende obligatorisk førskoleperiode på to år. Og i Irland har man indført "omrejsende lærere", der kan følge med romaerne på deres rejser. Samtidig skal der gøres en større indsats for at tage fat om problemet med segregation i de almene skoler i flere EU-lande.

Beskæftigelse: I de sidste fire år er der gjort forsøg på at øge romaernes beskæftigelsesegnethed, men det er kun alt for sjældent blevet ledsaget af systematiske foranstaltninger på efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet for at bekæmpe forskelsbehandling og skabe incitamenter for arbejdsgiverne. Blandt de lovende eksempler kan nævnes, at man i Østrig har uddannet mentorer til at vejlede romaer, der søger arbejde. I Finland har man med EU-støtte indført jobformidlere til romaer, og i Spanien har man etableret et program for jobvejledere.

Boliger: Medlemslandene har gjort en stor indsats med at fremme inklusion af romaer på en måde, der både giver fordele for romaerne og andre befolkningsgrupper, men der skal sættes skub i mindre projekter over hele Europa, som virkelig kan give resultater. Som eksempler på god praksis kan nævnes: I Belgien har man indført en ordning med 38 boligformidlere. I Tyskland har man i Berlin nedsat en taskforce, der skal skabe større accept af romaer som naboer og integrere dem i samfundet.

Sundhed: Flere lande har fokuseret på at give de meste udsatte romaer bedre adgang til sundhedspleje. I Frankrig har regeringen f.eks. givet tilsagn om at mindske de økonomiske hindringer for sundhedspleje, og i Rumænien og Spanien har man investeret i sundhedsformidlere for romasamfundet. Det er fortsat vanskeligt at sikre en grundlæggende sundhedsdækning i visse medlemslande.

Forskelsbehandling: Kommissionen har med sin indsats sikret, at der i alle medlemslande er en stærk juridisk ramme til at bekæmpe forskelsbehandling, men landene skal gøre en større indsats for at anvende og håndhæve lovgivningen i praksis (IP/14/27). Nationale ligestillingsorganer spiller en afgørende rolle i den forbindelse. Slovakiet har indført midlertidige positive foranstaltninger til fordel for romaerne.

Finansiering: Det er fortsat en udfordring at få afsat tilstrækkelige midler til integration af romaer. Nu skal 20 % af de midler fra Den Europæiske Socialfond, som medlemslandene råder over til deres programmer, være øremærket til social integration (op fra det nuværende gennemsnit på 15 %). For finansieringsperioden efter 2020 vil Kommissionen undersøge, hvordan man yderligere kan forbedre den finansielle støtte til integration af romaer og gøre den mere effektiv, bl.a. gennem en særlig facilitet. Flere landespecifikke eksempler kan findes i de nationale faktablade.

EU-topmøde om romaer

Rapporten falder sammen med det tredje EU-topmøde om romaer. Her mødes lokale og nationale politikere samt EU-politikere med repræsentanter for civilsamfundet for at drøfte fremskridt i romaernes integration. Formålet er at gøre status over, hvordan de nationale romastrategier, som medlemslandene forelægger hvert år som led i EU-rammen, føres ud i livet, og om de forbedrer situationen for romaerne. Omkring 500 repræsentanter for EU's institutioner, nationale regeringer og parlamenter, internationale organisationer, civilsamfundets organisationer (herunder romaorganisationer) og de lokale og regionale myndigheder vil drøfte de hidtidige resultater og se nærmere på, hvordan man kan forbedre romaernes integration fremover. Flere oplysninger om topmødets dagsorden, emner og deltagere kan findes her: IP/14/317.

Baggrund

Integrationen af romaerne handler ikke kun om at sikre inklusion i samfundet. Det har også en positiv økonomisk effekt, især i medlemslande med store romamindretal. Romaerne udgør en væsentlig og stigende andel af befolkningen i skolealderen og den fremtidige arbejdsstyrke i mange lande. Effektive politiske aktiveringstiltag og skræddersyede og tilgængelige støtteydelser for jobsøgende romaer er af afgørende betydning for, at romafolket kan udnytte deres potentiale og deltage aktivt i økonomien og samfundet på lige fod med andre.

Den sociale inklusion og integration af romasamfundene er et fælles ansvar for medlemslandene og EU. Kommissionen holder øje med medlemslandenes fremskridt under EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (IP/11/400, MEMO/11/216). Et netværk af koordinatorer fra alle 28 EU-lande er ansvarlige for at føre tilsyn med de nationale strategier for romaernes integration. Kommissionen samler dem med jævne mellemrum for at drøfte fremskridt og udfordringer (MEMO/14/107).

I sin rapport fra 2013 opfordrede Kommissionen medlemslandene til at gennemføre deres nationale strategier til forbedring af den økonomiske og sociale integration af romaerne i Europa (IP/13/607). Resultaterne indgår også i processen om det europæiske semester for koordinering af den socioøkonomiske politik og kan munde ud i, at EU udsteder landespecifikke romahenstillinger. Denne årlige cyklus er med til at sikre, at romaernes integrationen forbliver et fast punkt på EU's dagsorden, og at de overordnede politikker ikke er i strid med målene for romaernes inklusion. I 2013 modtog fem medlemslande landespecifikke henstillinger om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og om integreringen af romaspecifikke tiltag i andre politikker (Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn).

Medlemslandene kan bruge EU's midler til at finansiere sociale integrationsprojekter, bl.a. til forbedring af romaernes integration på områder som uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje. I 2007-2013 blev der afsat i alt ca. 26,5 mia. euro til projekter vedrørende social integration. Under den nye finansielle periode for 2014-2020 vil der blive afsat mindst 80 mia. euro til investeringer i menneskelig kapital, beskæftigelse og social inklusion gennem Den Europæiske Socialfond. Mindst 20 % af Den Europæiske Socialfonds midler (ca. 16 mia. euro) skal nu øremærkes til social integration. Formålet er at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler til integration af romaer. Medlemslandene skal selv forvalte midlerne. For at hjælpe dem med det har Kommissionen vejledt medlemslandene i, hvordan deres operationelle programmer for anvendelsen af EU's midler og projekter for inklusion af romaerne bør udformes for at sikre en rummelig tilgang og bedre imødekomme romaernes behov.

Yderligere oplysninger:

MEMO/14/249

Pressepakke: Romarapport 2014:

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/discrimination/news/140404_en.htm

Speech by President Barroso at the European Roma Summit

http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-14-288_en.htm

Europa-Kommissionen – EU og romaerne:

http://ec.europa.eu/justice/discrimination/roma/index_en.htm

Hjemmeside for næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

Hjemmeside for László Andor, EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/andor/index_en.htm Følg László Andor på Twitter:

Følg næstformand Viviane Reding og kommissær László Andor på Twitter:

@VivianeRedingEU @LaszloAndorEU

Følg EU Justice på Twitter: @EU_Justice

Følg romatopmødet på twitter med #RomaEU

Pressehenvendelser:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf.00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. mail


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website