Navigation path

Left navigation

Additional tools

Naboskab ved en skillevej – status over et år med udfordringer

European Commission - IP/14/315   27/03/2014

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 27. marts 2014

Naboskab ved en skillevej – status over et år med udfordringer

EU’s årlige rapport om gennemførelsen af naboskabspolitikken (ENP) viser et blandet billede. 2013 har været et år med kriser hos nogle af EU's partnere som følge af politisk ustabilitet og vanskelige sociale og økonomiske forhold, men EU har fortsat sin støtte til indsatsen for at styrke demokrati og sikkerhed og fremme en bæredygtig og inklusiv udvikling. Vigtige politiske og økonomiske reformer er blevet gennemført i flere naboskabslande, mens tidligere års demokratiske reformer og økonomiske genopbygning i andre lande er blevet truet af sikkerhedsmæssige udfordringer på nationalt og regionalt niveau.

EU fortsatte sit engagement med partnere

Med sine forskellige politikinstrumenter er ENP forsat rammen for EU's samarbejde med partnerlandene om at etablere demokrati, fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling og øge sikkerheden.

Den "årlige ENP-pakke", som Catherine Ashton, Kommissionens næstformand og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og Štefan Füle, kommissær for udvidelse og naboskabspolitik, har fremlagt, understreger, at politikkens succes afhænger af regeringernes vilje til reformer.

"Samarbejdet med vores naboer har meget høj prioritet for EU. Den europæiske naboskabspolitik giver os mulighed for at reagere på vores partneres problemer og samtidig sikre EU’s interesser. Vores politik har til formål at forhindre og løse konflikter, og den giver vores naboer incitamenter til at gennemføre politiske og økonomiske reformer", udtaler Cathrine Ashton efter offentliggørelsen af pakken.

Rapporter viser, at de udfordringer, som partnerlandene står over for, bliver mere og mere forskelligartede. Denne udvikling kræver, at politikken tilpasses bedre til de enkelte partnerlandes aktuelle forventninger og behov, og at den samtidig indeholder en langsigtet vision for landenes økonomiske integration og politiske tilknytning til EU.

EU-kommissær Štefan Füle tilføjer: "De seneste måneders begivenheder har vist, at EU bør fortsætte med at målrette sin opmærksomhed og sine ressourcer mod landene i sit nabolag. Der er stadig et stærkt ønske i befolkningerne om at opnå bedre levevilkår og grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Viljen til reformer skal komme indefra, men EU har et særligt ansvar for at støtte de partnerlande, som er i færd med den vanskelige og krævende overgang til demokrati og et mere inklusivt samfund. Ved at engagere sig i at fremme den direkte kontakt mellem mennesker via åbne muligheder for at rejse og studere og skabe netværk mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter, kunst, kultur osv., samtidig med at man støtter civilsamfundet, kan EU's politik være en katalysator i denne proces."

Ujævne fremskridt med at gennemføre reformforpligtelser

Retter man blikket sydpå, kan det konstateres, at den demokratiske overgangsproces i Tunesien fortsatte takket være omfattende dialog og på trods af en skrøbelig sikkerhedssituation. Den konsensusbaserede vedtagelse af en ny forfatning i januar 2014 var et stort demokratisk skridt. I Marokko forblev fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i forfatningsreformen fra 2011 langsommelige, selvom reformerne af migrationspolitikken og af det militære retssystems kompetencer var positive skridt. I Egypten er der fortsat grund til bekymring over den politiske polarisering og den manglende forsamlings- og pressefrihed. Libyen står over for alvorlige sikkerhedsproblemer, der er under forværring, og som forhindrer den nationale forsoning og politisk stabilisering. Libanon og Jordan kæmper med de konsekvenser, som borgerkrigen i Syrien har for deres politiske, økonomiske og sociale systemer. Krigen truer i alvorlig grad deres evne til at gennemføre politiske og strukturelle reformer. Israelerne og palæstinenserne genoptog fredsforhandlingerne, men står stadig over for alvorlige hindringer.

For så vidt angår de østlige ENP-lande, skete der afgørende forandringer i Ukraine, som blev udløst af massive protester (under betegnelsen "Euromaidan") til støtte for politisk tilknytning til og økonomisk integration med EU. EU er klar til at støtte Ukraine i landets stræben efter en fremtid med demokrati og velstand. Den 5. marts 2014 annoncerede Kommissionen en pakke af foranstaltninger, herunder 11 mia. euro i finansiel bistand over en årrække. Den 21. marts 2014 blev det politiske kapitel i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine underskrevet i Bruxelles. Moldova og Georgien har gjort fremskridt med hensyn til politiske og retlige reformer og de reformer, der skal forberede gennemførelsen af associeringsaftalerne. Det georgiske parlamentsvalg i efteråret 2013 udgjorde landets andet demokratiske magtskifte. Armenien fortsatte de demokratiske reformer, men besluttede at sætte forberedelserne til at indgå en associeringsaftale i bero, herunder også delen om et vidtgående og bredt frihandelsområde. Armenien valgte således ikke at parafere aftalen. Aserbajdsjan fortsatte med at tage let på opfordringer til at respekterende grundlæggende rettigheder og friheder. Hviderusland gjorde ingen fremskridt med hensyn til politiske reformer.

Der blev gjort vigtige fremskridt med hensyn til mobilitet og migration med de fleste østlige partnerlande, og det første mobilitetspartnerskab med en partner fra de sydlige lande blev indgået med Marokko i juni 2013 og det næste med Tunesien i marts 2014.

Som led i partnerskabet med civilsamfundet i ENP-landene styrkede EU sit engagement og sin støtte til civilsamfundene, som fortsatte med at spille en vigtig rolle.

Bistanden til ENP-landene nåede med 2,65 mia. euro i 2013 det højeste årlige niveau set over hele den syvårige periode. Efter to års forhandlinger blev den finansielle ramme for 2014-2020 og de relevante instrumenter vedtaget, herunder det nye europæiske naboskabsinstrument (ENI). På trods af den finansielle krise er der afsat 15,4 mia. euro til naboskabspolitikken, hvilket bekræfter EU's engagement i nabolandene og deres høje prioritet.

Yderligere oplysninger:

Websted for EU-kommissæren for udvidelse og naboskabspolitik, Štefan Füle: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/fule/index_en.htm

Websted for den højtstående repræsentant og næstformand for Europa-Kommissionen, Catherine Ashton: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/ashton/index_en.htm

Europa-Kommissionen: Den europæiske naboskabspolitik

http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm

http://www.enpi-info.eu

Læs den fælles meddelelse på EU-Udenrigstjenestens websted på http://eeas.europa.eu/enp/index_en.htm

ENP – landerapporter:

Algeriet http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-219_en.htm

Armenien http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-220_en.htm

Aserbajdsjan http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-221_en.htm

Hviderusland http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-222_en.htm

Egypten http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-223_en.htm

Georgien http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-224_en.htm

Israel http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-225_en.htm

Jordan http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-226_en.htm

Libanon http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-227_en.htm

Libyen http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-228_en.htm

Moldova http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-229_en.htm

Marokko http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-230_fr.htm

De besatte palæstinensiske områder http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-231_en.htm

Syrien http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-232_en.htm

Tunesien http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-233_fr.htm

Ukraine http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-234_en.htm

Henvendelser fra pressen:

Maja Kocijancic (+32 2 298 65 70)

Michael Mann (+32 2 299 97 80)

Peter Stano (+32 2 295 74 84)

Anca Paduraru (+32 2 296 64 30)

Nabila Massrali (+32 2 296 92 18)

Eamonn Prendergast (+32 2 299 88 51)

Henvendelser fra borgerne: Europe Direct på tlf.00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. mail


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website