Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 24. marts 2014

Sort arbejde: Undersøgelse afslører et udbredt problem

Omtrent hver tiende europæer (11 %) tilstår, at de inden for det seneste år har købt varer eller tjenester, som involverer sort arbejde, mens 4 % indrømmer, at de har modtaget betaling for udført sort arbejde. Desuden fik én ud af 30 (3 %) udbetalt en del af sin løn i kontanter ("kuvertlønninger"). Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse fra Eurobarometer, som viser, at sort arbejde stadig er meget udbredt i Europa, selv om omfanget og opfattelsen af problemet er forskelligt fra land til land.

De problemer, som indkredses i undersøgelsen, behandles i et forslag fra Kommissionen om oprettelse af en europæisk platform for forhindring af og afskrækkelse fra sort arbejde, som fremsættes i april. Platformen sigter mod at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, så de kan tackle problemerne på en mere effektiv måde.

"Sort arbejde udsætter ikke alene arbejdstagerne for farlige arbejdsvilkår og dårligere løn, men berøver staterne skatteindtægter og undergraver de sociale sikringssystemer. Medlemsstaterne skal gennemføre politikker, som modvirker sort arbejde og bidrager til at sikre en overgang til lovlig beskæftigelse, og arbejde tættere sammen for at bekæmpe denne plage. Derfor vil Europa-Kommissionen i april foreslå, at der oprettes en europæisk platform for forhindring af og afskrækkelse fra sort arbejde, som vil forbedre samarbejdet mellem arbejdstilsyn og håndhævelsesmyndigheder i hele Europa", udtalte László Andor, EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion.

Eurobarometerundersøgelsen, som blev gennemført i 28 EU-lande, viser, at:

11 % af de adspurgte tilstår, at de inden for det seneste år har købt varer eller tjenester, som involverer sort arbejde, mens 4 % indrømmer, at de selv har udført sort arbejde.

60 % angiver lavere priser som hovedårsagen til indkøb af varer og tjenester, som ikke opgives til skattevæsenet, og 22 % nævner, at de har gjort deres venner en tjeneste.

50 % nævner fordelene for begge parter som hovedårsagen til udførelse af sort arbejde, 21 % nævner vanskelighederne ved at finde lovlig beskæftigelse, 16 % mener, at skatterne er for høje, og 15 % nævner fraværet af andre indtægtsmuligheder. Sydeuropæerne er de mest tilbøjelige til at nævne vanskelighederne ved at finde lovligt arbejde (41 %), eller at de ikke har andre indtægtsmuligheder (26 %).

Europæerne bruger en årlig medianværdi på 200 EUR på indkøb af varer eller tjenester, som ikke opgives til skattevæsenet, mens den årlige medianværdi, som tjenes ved sort arbejde, er 300 EUR.

Reparation og renovering af boligen (29 %), bilreparationer (22 %), rengøring (15 %) og fødevarer (12 %) er de mest efterspurgte varer og tjenester, som ikke opgives til skattevæsenet.

Europæerne udfører mest sort arbejde i forbindelse med reparation og renovering af boligen (19 %), havearbejde (14 %), rengøringsarbejde (13 %) og babysitting (12 %).

Letland, Nederlandene og Estland har den højeste andel af adspurgte, som udfører sort arbejde (11 %). Der er imidlertid store nationale forskelle i holdningen til og opfattelsen af, hvad der kan betragtes som sort arbejde, og i arten og mængden af de involverede tjenester.

3 % af de adspurgte siger, at de modtager en del af deres løn i kontanter. Denne praksis er mest udbredt i små virksomheder. Andelen af årsindtægten, som modtages i form af kuvertlønninger, er højest i Sydeuropa (69 %), efterfulgt af Central- og Østeuropa (29 %), mens de vest- og nordeuropæiske lande har et lavere niveau (henholdsvis 17 % og 7 %).

I 2013-udgaven af "Employment and Social Developments in Europe Review" findes en mere omfattende analyse af disse resultater. Hvis man sammenligner undersøgelsen med en tidligere undersøgelse fra 2007, kan der, på trods af at den samlede forekomst af sort arbejde synes stabil, konstateres flere landespecifikke tendenser:

Udbuddet af sort arbejde faldt drastisk i nogle lande, bl.a. i Letland, mens det steg svagt i Spanien og Slovenien.

Der blev konstateret en voldsom stigning i efterspørgslen efter sort arbejde i Grækenland, Cypern, Malta og Slovenien.

Forekomsten af kontante lønudbetalinger er faldet i løbet af krisen, især i Central- og Østeuropa, men steget i Grækenland.

En mere indgående analyse af krisens virkning på forekomsten af sort arbejde viser, at svækkelsen af arbejdsmarkederne siden 2007 har medført en stigning i det private udbud af sort arbejde, mens sammenhængen med øget fattigdom er mindre tydelig. Både højere arbejdsløshedstal og mere fattigdom synes dog at bidrage til udbredelsen af "kuvertlønninger". Det lader også til, at skatteniveauet ikke direkte påvirker graden af sort arbejde, men befolkningens opfattelse af de offentlige tjenester, og hvordan skatteydernes penge bruges, kan have en betydning.

I Employment and Social Developments in Europe Review redegøres der desuden for vellykkede foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde i forskellige medlemsstater. Disse foranstaltninger omfatter:

incitamenter til lovliggørelse af ikkeregistrerede aktiviteter, bl.a. administrativ forenkling, direkte skatteincitamenter for køberne eller servicekuponer

foranstaltninger til fremme af en høj skattemoral og pligtkultur, f.eks. gennem oplysningskampagner

mere effektiv afsløring og strengere sanktioner.

De næste skridt

I april 2014 vil Kommissionen fremsætte et forslag om oprettelse af en europæisk platform for forhindring af og afskrækkelse fra sort arbejde, som vil samle de forskellige håndhævelsesorganer fra medlemsstaterne, bl.a. arbejdstilsyn, social sikringsmyndigheder, skatte- og migrationsmyndigheder og andre interesseparter. Platformen vil forbedre samarbejdet på EU-plan for at forhindre og afskrække fra sort arbejde på en mere effektiv måde.

Baggrund

Eurobarometer har interviewet 26 563 personer fra forskellige sociale og demografiske grupper i alle medlemsstaterne. Resultaterne bygger videre på en indledende undersøgelse fra 2007, som var det første forsøg på at måle udbredelsen af sort arbejde i hele EU. Begge undersøgelser fokuserede på individuelle udbud og indkøb af tjenester/varer og "kuvertlønninger" og omfattede således ikke alle former for sort arbejde, som forekommer i virksomhederne.

Sort arbejde defineres som enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem. Denne definition er integreret i den europæiske beskæftigelsesstrategi og er siden 2001 indarbejdet i beskæftigelsesretningslinjerne, som er rettet til medlemsstaterne.

I beskæftigelsespakken fra april 2012 blev det understreget, at en overgang fra uformelt eller sort arbejde til lovlig beskæftigelse kan bidrage til at mindske arbejdsløsheden, og at der er behov for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne.

I midten af 2013 gennemførte Kommissionen første fase af høringen af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere på EU-plan om mulige fremtidige EU-foranstaltninger til forbedring af samarbejdet mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder (IP/13/650). I begyndelsen af 2014 blev anden fase af høringen gennemført.

Flere oplysninger

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_special_419_400_en.htm - 402Eurobarometer "Undeclared work in the EU"

László Andors websted

Følg László Andor på Twitter

Abonnér på Europa-Kommissionens gratis nyhedsbrev om beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

Henvendelser fra pressen:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website