Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Strasbourg, den 11. marts 2014

I retning af et egentligt europæisk område med retfærdighed: styrkelse af tillid, mobilitet og vækst

Europa-Kommissionen fremlagde i dag sin vision for fremtiden for EU's retspolitik. Fire år efter Lissabontraktatens ikrafttræden er udviklingen af et europæisk område med retfærdighed skredet hastigt fremad. Kommissionen har anvendt lovgivning på retsområdet til at mindske bureaukratiet og sænke omkostningerne for borgere og virksomheder, til at sætte skub i den økonomiske genopretning, til at gøre borgernes dagligdag lettere og til at gøre det lettere for borgerne at udnytte deres ret til fri bevægelighed. Kommissionens mål for fremtiden er at gøre yderligere fremskridt, således at et fuldt fungerende fælles europæisk område med retfærdighed baseret på tillid, mobilitet og vækst er en realitet senest i 2020.

"I løbet af blot nogle få år er retspolitikken kommet i rampelyset for EU's aktiviteter – det er sammenligneligt med det skub, det indre marked fik i 1990'erne. Vi er nået langt, men der er stadig meget mere, vi kan gøre for at udvikle et egentligt europæiske område med retfærdighed", udtalte næstformand Viviane Ryding, EU's kommissær for retlige anliggender. "At bygge broer mellem de forskellige retssystemer er at opbygge tillid. Et egentligt europæisk område med retfærdighed kan kun fungere optimalt, hvis vi har tillid til hverandres retssystemer. Vi er også nødt til at fokusere på to andre udfordringer: mobiliteten for EU's borgere og virksomheder i et område uden indre grænser og EU's retspolitiks bidrag til vækst og jobskabelse i Europa."

Slutningen af 2014 bliver et vendepunkt for udviklingen af EU's retspolitik: Det Europæiske Råds femårige Stockholmprogram og Kommissionens dertil knyttede handlingsplan (IP/10/447) indeholdende prioriteterne for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fastsættes, afsluttes den 1. december 2014. Ligeledes afsluttes den overgangsfase for retsområdet, der er fastsat i Lissabontraktaten. Dette vil fjerne de nuværende begrænsninger af EU-domstolens kontrol og af Kommissionens rolle som traktatens vogter på området politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager, hvilket betyder, at Kommissionen får beføjelse til at indlede traktatbrudssøgsmål, hvis EU-retsakter – der tidligere er blevet vedtaget enstemmigt af medlemsstaterne – ikke er gennemført korrekt.

Kommissionens vision for fremtiden for EU's retspolitik blev offentliggjort i dag sammen med Kommissionens fremtidige dagsorden på området indre anliggender (se IP/14/234), begge i form af meddelelser. På retsområdet peger Kommissionen på tre vigtige udfordringer: at øge gensidig tillid, fremme mobilitet, og bidrage til økonomisk vækst.

  • Tillid. Gensidig tillid er det fundament, som EU's retspolitik bør bygge på. EU's instrumenter, som f.eks. den europæiske arrestordre eller regler om spørgsmål vedrørende lovvalgskonflikter mellem medlemsstaterne, kræver stor gensidig tillid mellem retsmyndighederne fra de forskellige medlemslande. EU har lagt det væsentlige fundament for at fremme gensidig tillid, men der er stadig behov for at styrke den gensidige tillid for at sikre, at borgere, retlige aktører samt dommere har fuld tillid til retsafgørelser, uanset i hvilken medlemsstat de er blevet truffet.

  • Mobilitet. Europæerne udnyttere i stadig større omfang deres ret til fri bevægelighed: de rejser mere, studerer, gifter sig, stifter familie, køber og sælger varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i Europa. Der er i øjeblikket tæt ved 14 millioner EU-borgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Selv om borgerne udnytter deres rettigheder i stadig større omfang, møder de stadig praktiske og retlige vanskeligheder, når de forsøger at udøve de rettigheder, de har i deres hjemland, i en anden medlemsstat. Kommissionen tackler dagligt sådanne hindringer: i den seneste rapport om unionsborgerskab har Kommissionen f.eks. forslået 12 tiltag, der skal styrke borgernes rettigheder (IP/13/410 and MEMO/13/409). Retspolitikken bør fortsat have som prioritet at fjerne hindringer for EU-borgernes udnyttelse af deres ret til at bevæge sig frit og bo i et hvilket som helst EU-land.

  • Vækst. De seneste år er retspolitikken blevet styrket for at støtte virksomheder, vækst og økonomisk stabilitet ved at forbedre domstolsadgangen og lette bilæggelsen af tvister. Sikring af, at en afgørelse truffet i en medlemsstat kan anerkendes i en anden uden bureaukratiske procedurer (IP/12/1321), forslag om en frivillig europæisk købelov, som virksomheder kan benytte ved transaktioner i 28 lande (MEMO/14/137), en moderne databeskyttelseslov for det digitale indre marked (MEMO/14/60) og skridt i retning af en "rednings- og rekonstruktionskultur" for grænseoverskridende konkurser (IP/12/1354) er blot nogle af eksemplerne. I fremtiden bør EU's retspolitik fortsat støtte økonomisk genopretning og vækst samt håndtere arbejdsløshed. Der er behov for strukturreformer for at sikre, at retssystemerne kan skabe retfærdighed på en hurtigt, pålidelig og troværdig måde. Virksomhederne skal kunne have tillid til, at de kan få fuldbyrdet kontrakter og behandlet tvister effektivt i hele EU uden at støde på de vanskeligheder, som de stadig støder på i dag.

For at håndtere disse udfordringer foreslår Kommissionen at basere EU's fremtidige retspolitik på en kombination af forskellige metoder: konsolidering af det, der er opnået, kodificering af EU-ret og -praksis, hvor det er nødvendigt, og supplering af den bestående ramme med nye initiativer, hvor det er hensigtsmæssigt. Der vil være behov for analyser og konsekvensvurderinger for hvert enkelt tilfælde for at fastslå, hvad der er den bedste tilgang inden for hvert område.

Konsolidering er f.eks. nødvendig for at sikre, at der findes effektive retsmidler og uafhængige nationale håndhævelsesmyndigheder, der kan omsætte rettighederne til virkelighed lokalt. Konsolidering er også nødvendig for at uddanne dommere og aktører inden for retsvæsenet, så de kan blive egentlige "EU-ret-dommere", og for at forbedre anvendelsen af informationsteknologi ved domstole, ved retssager og udenretslige sager.

Kodificering af gældende EU-lovgivning og EU-domstolens retspraksis kunne overvejes inden for forbrugerlovgivning eller procedurerettigheder for mistænkte for forbrydelser, hvilket ville strømline den bestående ramme og gøre rettighederne mere tilgængelige for borgere og virksomheder.

Supplering af gældende retspolitik og retlige instrumenter bør altid ske med henblik på at øge den gensidige tillid, at gøre borgernes liv lettere og at bidrage til mere vækst. De tilgange, der kan vælges kan f.eks. omfatte gensidig anerkendelse, traditionel harmonisering og harmonisering af den frivillige materielret eller procesret.

De næste skridt

Europa-Parlamentet og Rådet har allerede drøftet fremtiden for EU's retspolitik. Den 25. februar afholdt kommissærkollegiet en orienterende debat. Kommissionens meddelelse, som blev vedtaget i dag, vil indgå i de videre drøftelser, især ved Det Europæiske Råds møde den 24. juni.

Baggrund

Der er sket omfattende ændringer i EU's retspolitik de seneste år. Retsporteføljen blev først oprettet i 2010, da den nuværende Europa-Kommission indledte sit mandat. Siden har Kommissionen fremsat mere end 50 initiativer på dette område, gennemført 95 % af Stockholmprogrammet og lagt grundstenene til et egentligt europæisk område med frihed, retfærdighed og sikkerhed til gavn for borgerne. Det fremgår af Lissabontraktaten, at dette er et af EU's vigtigste mål.

Der er blevet taget store skridt på blot få år: nye EU-rettigheder for ofre for forbrydelser (IP/12/1200), styrket ret til en retfærdig rettergang for mistænkte i straffesager (IP/12/575, IP/13/995 og IP/13/921) og lettere anerkendelse af retsafgørelser (IP/12/1321) har forbedret domstolsadgangen, mens Kommissionens forslag om beskyttelse af personoplysninger har til formål at styrke de grundlæggende rettigheder og det digitale indre marked (MEMO/14/60). Kommissionen har også indledt oprettelsen af en europæiske anklagemyndighed for at sikre, at hver en euro i EU's budget anvendes til sit formål og beskyttes mod kriminelle (MEMO/14/124). Desuden har initiativer som EU's resultattavle for retsområdet (IP/13/285) vist, at effektive retssystemer og -politikker er meget vigtige for økonomisk vækst.

Sidste år i november arrangerede Europa-Kommissionen konferencen "Assises de la Justice" (IP/13/1117), som samlede dommere, advokater, forskere og repræsentanter for virksomhederne fra hele Europa til at drøfte fremtiden for Europas retspolitik. I januar 2014 blev en tilsvarende konference afholdt med henblik op at drøfte fremtiden for EU's politikker for indre anliggender.

Yderligere oplysninger:

Press pack:

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/effective-justice/news/140311_en.htm

Link til MEMO: MEMO/14/174

Link til ajourførte faktaark om Assises de la Justice

Hjemmeside for Viviane Reding, næstformand i Kommissionen og EU's justitskommissær:

http://ec.europa.eu/reding

Følg Viviane Reding på Twitter: @VivianeRedingEU

Følg med i EU's retspolitik på Twitter: @EU_Justice

Henvendelser fra pressen:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

Henvendelser fra borgerne: Europe Direct på telefon 00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. e­mail

Bilag: Tillid til nationale retssystemer

Kilde: Eurobarometer-undersøgelse 385 af november 2013 – Retfærdighed i EU.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website