Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 10. oktober 2014

EU's programmeringsuge vokser

11.-17. oktober 2014

@CodeWeekEU ¦ #CodeEU ¦ Facebook

Kontakt din lokale programmeringsambassadør, hvis du vil vide mere

Find et arrangement tæt på dig på kortet over arrangementer i Europa

Den 11. oktober 2014 tager EU hul på sin programmeringsuge: over 1 500 arrangementer i EU og andre lande lige fra Norge til Tyrkiet bringer den digitale verden frem i lyset.

Der er fokus på programmering i EU. Syv europæiske undervisningsministre har allerede gjort programmering til et obligatorisk fag i deres nationale læseplaner, og yderligere fem lande tilbyder det som et valgfag i skolen.

Og det er ikke for tidligt. Rapporter viser nemlig, at Europa snart vil have en million ubesatte job, fordi vi ikke har de nødvendige digitale færdigheder.

Den 14. oktober går en ny stor branchestyret programmeringsplatform i luften. Den skal sætte skub i undervisning og indlæring og dermed virkeliggøre nogle af idéerne bag det nye storstilede samarbejde om digitale færdigheder og job.

Der er også en ny værktøjskasse for børn, voksne, forældre, lærere og virksomheder, der gerne vil være med!

Initiativtager til programmeringsugen Alja Isakovic, der er en af de 90 programmeringsambassadører: "Det er skønt at se den store begejstring, initiativet mødes med over hele Europa! Programmering er et sjovt og kreativt værktøj, der giver gode jobmuligheder, også selv om man ikke vil arbejde på fuld tid med det. Med EU's programmeringsuge vil vi antænde en gnist, der kan få flere til at gøre hver eneste uge af året til en programmeringsuge og blive bedre problemløsere".

Næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden Neelie Kroes (@NeelieKroesEU): "Programmering svarer i dag til at kunne læse og skrive – det er en nøglekompetence for både drenge og piger. Det er ikke som en kedelig time i computervidenskab, men noget der kan gøre alle fag mere spændende. Så deltag i et arrangement tæt på dig og styrk dit kendskab til den digitale verden."

EU-kommissær med ansvar for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom Androulla Vassiliou (@VassiliouEU): "Jeg er meget glad for, at programmering er kommet på skoleskemaet rundt om i EU. Vi må sørge for at fastholde denne udvikling. Og som vi sagde, da vi lancerede initiativet om åbning af uddannelsessektoren sidste år, må vi sikre, at lærerne også får nok støtte."

Hvad går arrangementerne ud på?

Arrangementerne er åbne for alle: fra nybegyndere til garvede programmører og fra jobsøgere, der vil lære en ny færdighed, til robotfans og pigenørder.

Skolebørn kan få en første introduktion til programmering, og virksomheder vil give gratis undervisning i deres lokalsamfund.

Programmering er noget for både drenge og piger, såvel i som uden for skolen.   Vi må bryde de tabuer, der er knyttet til computervidenskab og it – især når det gælder om at få forældre og lærere med ombord.

Hvorfor bør børn og andre lære at programmere?

Hvis du kan programmere, kan du bedre finde rundt i vores hyperforbundne verden og forstå, hvad der sker bag din computerskærm. Programmering er en af de digitale færdigheder, der kan hjælpe de unge med at udvikle sig til kreative og selvstændige borgere og være godt klædt på til fremtidens job.

Hvilke lande har programmering på skemaet?

Flere medlemslande har allerede gjort programmering til en del af deres nationale læseplaner:

Obligatorisk: Bulgarien, Cypern, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Polen, Portugal, og Tjekkiet.

Valgfrit: Danmark, Estland, Irland, Italien og Litauen.

Baggrund

Programmeringsugen er et initiativ, som er startet af unge rådgivere for Neelie Kroes. Initiativet har fået støtte fra programmerings- og uddannelsessammenslutninger som CoderDojo og Rails Girls. Det støttes også af store it- og teknologivirksomheder som Facebook, Microsoft, Rovio, Google, SAP, Oracle og Liberty Global samt af European Schoolnet og det storstilede samarbejde om digitale job.

Nyttige links

Find et arrangement tæt på dig

Hvem kan jeg kontakte i mit land – EU's lokale ambassadører for programmeringsugen

Blog om EU's programmeringsuge

Initiativet om åbning af uddannelsessektoren

Videoer:

Coding and Digital learning

Det er sjovt at programmere med unge rådgivere

Learn how to code with EU Code Week

Lær at programmere for Europas og din egen fremtids skyld med Neelie Kroes

Pressehenvendelser:

E-mail: comm-kroes@ec.europa.eu Tlf.: +32.229.57361, Twitter: @RyanHeathEU

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 6 7 8 9 10 11 eller pr. mail


Side Bar