Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 14. oktober 2013

Bedre beskyttelse af forbrugere, der downloader spil, e-bøger, videoer og musik

Takket være EU-medlemsstaternes og Europa-Kommissionens fælles indsats
er 116 websteder, som sælger digitale spil, bøger, videoer og musik, blevet bragt i overensstemmelse med EU's forbrugerlovgivning.

Neven Mimica, EU-kommissær for forbrugere, udtaler: "Håndhævelse af forbrugerrettigheder er for mig en prioritet, også når det gælder det digitale område, hvor der sker hurtige forandringer. Jeg er tilfreds med, at der med denne kontrol af websteder er taget fat på nogle af de væsentlige problemer i forbindelse med download af digitalt indhold. For et år siden var det over 50 % af webstederne, der ikke overholdt lovgivningen, hvilket er uacceptabelt mange. Tallet er nu nede på 20 % og forventes at falde yderligere. Dette er et stort fremskridt, men jeg vil fortsætte kampen for forbedringer."

Denne forbedrede beskyttelse er resultatet af en såkaldt "rent hus-aktion", dvs. en EU-dækkende kontrol af websteder, som skal påvise overtrædelser af forbrugerlovgivningen og efterfølgende sikre overholdelse heraf. Kontrollen af websteder, der sælger digitalt indhold, fandt sted i sommeren 2012. De nationale myndigheder tjekkede i alt 330 websteder, som dækker en stor del af markedet. De nationale myndigheders grundige undersøgelser afslørede, at i alt 172 websteder ikke overholdt EU's forbrugerlovgivning. De kontaktede de pågældende virksomheder for at få dem til at rette op på dette. Til dato er 116 websteder blevet bragt i orden. Der er taget yderligere skridt over for 49 websteder. I 5 tilfælde var der tale om mindre overtrædelser, som medlemsstaterne ikke forfulgte yderligere, mens 2 websteder ikke længere findes. Takket være de nationale håndhævelsesmyndigheders indsats overholder 80 % af de 330 websteder nu EU's forbrugerlovgivning.

Præcist hvad er blevet kontrolleret?

Webstederne blev kontrolleret for at fastslå, om de vigtigste oplysninger vedrørende produkterne var lettilgængelige og ikke skrevet "med småt". Det blev også undersøgt, om der fandtes en e-mailadresse, hvortil man kunne sende spørgsmål og klager, og om webstedernes betingelser og vilkår var rimelige. De største problemer, som blev afdækket, var:

  • Urimelige kontraktbetingelser, som ophævede forbrugernes ret til at lægge sag an eller nægtede forbrugerne ret til erstatning, hvis produkterne ikke virkede.

  • Uklare oplysninger med hensyn til fortrydelsesret: Som følge af det særlige ved downloadede produkter skal forhandlerne inden købet oplyse forbrugerne om, at de ikke kan annullere en download, når den først er påbegyndt - dette var imidlertid ikke tilfældet for 42 % af de kontrollerede websteder.

  • Der manglede de obligatoriske oplysninger om forhandlerens identitet, især en e-mailadresse, hvilket afskar forbrugerne fra en effektiv kontaktkanal.

Ud over denne kontrolaktion bestilte Europa-Kommissionen en supplerende undersøgelse, som viste, at der ikke var nogen - eller kun begrænsede - oplysninger om eventuelle geografiske begrænsninger. Sådanne oplysninger er vigtige for forbrugere, der rejser til andre EU-lande og forventer at have adgang til og bruge deres digitale produkter uden hindringer i hele det indre marked.

Undersøgelsen viste også, at spil, der blev annonceret som "gratis", ofte indebar betaling på et senere tidspunkt, uden at der fra begyndelsen var blevet gjort opmærksom på dette. Denne praksis er ofte direkte målrettet mod børn, som er den mest sårbare forbrugergruppe, og har ført til store regninger for forældre, der har givet deres børn lov til at spille på deres mobiludstyr.

Hvad er næste trin?

De nationale administrative eller retlige procedurer fortsætter for de 49 websteder, som endnu ikke overholder lovgivningen. Problematikken i forbindelse med in-gamekøb bliver også gennemgået for at sikre forbrugerne bedre oplysninger og for at undgå store og uventede regninger som følge af børns in-gamekøb.

Baggrund:

En "rent hus-aktion" er en EU-kontrol af websteder, som skal påvise overtrædelser af forbrugerlovgivningen og efterfølgende sikre overholdelse heraf. Rent hus-aktionen ledes af Kommissionen og afvikles samtidigt af de nationale håndhævelsesmyndigheder. Rent hus-aktionen for digitalt indhold fandt sted i 26 EU-medlemsstater samt Norge og Island i juni 2012. Det var den sjette aktion siden 2007.

Et stadigt stigende antal borgere i EU køber digitalt indhold: Gennemsnitligt 79 % af de europæiske forbrugere har benyttet musiktjenester på nettet, og 60 % har spillet onlinespil i de seneste 12 måneder. I branchen anslår man, at værdien af musikdownloads i EU var på i alt 677 mio. EUR i 2010. Forbrugere i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Belgien skønnes at have brugt 16,5 mia. EUR på onlinespil i 2011. Spil, der er målrettet mod børn og annonceres som "gratis", udgør en stigende andel af spillemarkedet i EU (50 % af alle spil i løbet af de seneste 12 måneder).

Yderligere oplysninger

MEMO/13/877

Twitter: @MimicaEU, @EU_Consumer

Bilag - Antal websteder, der er kontrolleret og overholder lovgivningen pr. 9. oktober 2013:

Land

Kon­trol­lerede web­steder

Kontrolundersøgelse - første fase (2012)

Håndhævelse – anden fase
(resultater pr. oktober 2013)

Websteder, der allerede overholder lovgiv­ningen

Websteder med be­kræftede uregelmæs­sigheder

Websteder, der overholder lov­givningen pr. 9. oktober 2013

Websteder, som der er taget yder­ligere skridt over for, web­steder med mindre uregel­mæs­sigheder og web­steder, der ikke længere findes

Websteder, der overholder lov­givningen pr. 9. oktober 2013, i % af kontrollerede websteder i 2012

Østrig

10

2

8

6

4

60 %

Belgien

11

7

4

7

4

64 %

Bulgarien

10

10

0

10

0

100 %

Cypern

3

0

3

3

0

100 %

Tjekkiet

11

9

2

11

0

100 %

Danmark

10

4

6

9

1

90 %

Estland

10

7

3

10

0

100 %

Finland

10

2

8

9

1

90 %

Frankrig

27

16

11

23

4

85 %

Tyskland

26

14

12

23

3

89 %

Grækenland

10

2

8

8

2

80 %

Ungarn

6

1

5

6

0

100 %

Island

10

1

9

10

0

100 %

Italien

10

4

6

7

3

70 %

Letland

10

0

10

8

2

80 %

Litauen

10

10

0

10

0

100 %

Luxembourg

8

7

1

7

1

88 %

Μalta

10

2

8

6

4

60 %

Neder­landene

11

8

3

10

1

91 %

Norge

9

6

3

6

3

67 %

Polen

10

8

2

8

2

80 %

Portugal

20

11

9

11

9

55 %

Rumænien

10

5

5

9

1

90 %

Slovakiet

10

3

7

8

2

80 %

Slovenien

4

1

3

4

0

100 %

Spanien

26

5

21

19

7

68 %

Sverige

17

2

15

15

2

89 %

Det Forenede Kongerige

11

11

0

11

0

100 %

I alt

330

158

172

274

56

83 %

 

Kontaktpersoner:

David Hudson (+32 2 296 83 35)

Andreana Stankova (+32 2 295 78 57)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website