Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 3. oktober 2013

Den digitale dagsorden: Flere kvinder i EU's digitale sektor ville øge det årlige BNP med 9 mia. EUR, viser EU-undersøgelse

Hvis flere piger var interesserede i en karriere i den digitale sektor, og hvis flere kvinder fik job i sektoren, ville det være til gavn for den digitale industri, for kvinderne selv og for EU's økonomi. Det er hovedkonklusionen af Europa-Kommissionens undersøgelse om kvinder i IKT-sektoren, der blev offentliggjort i dag.

Ifølge undersøgelsen er der i øjeblikket for få kvinder beskæftiget i IKT-sektoren.

  1. Ud af 1 000 kvinder med en bachelorgrad eller en grad på tilsvarende niveau, har kun 29 en grad i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (de tilsvarende tal for mænd er 95 ud af 1 000), og kun 4 ud af 1 000 vil i sidste ende blive beskæftiget i IKT-sektoren.

  2. Kvinder forlader i højere grad end mænd sektoren midtvejs i deres karriere, og de er underrepræsenteret i ledende og beslutningstagende stillinger (endnu mere end i andre sektorer).

  3. Kun 19,2 % af de ansatte i IKT-sektoren har kvindelige chefer, sammenlignet med 45,2 % af de ansatte i andre sektorer.

Hvis denne tendens blev vendt, og hvis kvinder var beskæftiget i den digitale sektor lige så ofte som mænd, kunne det europæiske årlige BNP ifølge undersøgelsen blive øget med omkring 9 mia. EUR (1,3 gange Maltas BNP). IKT-sektoren ville få gavn af dette, idet organisationer, der er mere tilgængelige for kvinder i ledende stillinger opnår en 35 % højere egenkapitalforrentning og et 34 % højere samlet afkast til aktionærerne end andre sammenlignelige organisationer.

Undersøgelsen peger også på, at kvinder, der er beskæftiget i IKT-sektoren, tjener næsten 9 % mere end kvinder i andre økonomiske sektorer, ligesom de også har større fleksibilitet til at tilrettelægge deres arbejdstid og er mindre udsatte for arbejdløshed (i 2015 vil der være 900 000 ubesatte stillinger inden for IKT i EU).

Europa-Kommissionens næstformand, Neelie Kroes, der er ansvarlig for den digitale dagsorden, udtaler: "Vi ved uden tvivl, at flere kvinder inden for et givet erhverv betyder, at erhvervet er sundere. Det er på tide, at IT-sektoren indser dette og giver kvinderne en chance for at hjælpe sektoren og Europas økonomi til at få gavn af deres enorme potentiale."

I undersøgelsen foreslås der fire prioriterede områder, hvor der bør sættes ind:

  1. - Opbygning af et nyt image for sektoren blandt kvinder og i samfundet, herunder udbredelse af oplysninger om de emner vedrørende IKT, der er mest tiltrækkende for unge kvinder (at det er spændende, forskelligartet, giver en god fortjeneste, osv.)

  2. Styrkelse af kvinderne i sektoren, f.eks. ved sammen med industrien at fremme harmoniserede europæiske uddannelsesprogrammer til at bane vejen for klare og ligefremme karriereforløb inden for IKT

  3. Forøgelse af antallet af kvindelige iværksættere inden for IKT, f.eks. ved at forbedre adgangen til programmer for startkapital og risikovillig kapital for kvindelige iværksættere

  4. Forbedring af arbejdsforholdene i sektoren, f.eks. ved at fokusere på, at erhverv, der beskæftiger kvinder, opnår bedre præstationer.

Baggrund

Nogle af undersøgelsens hovedkonklusioner:

  1. Kvinder forlader sektoren for tidligt: mens 20 % af de kvinder, der har en IKT-relateret grad, er beskæftiget i sektoren i en alder af 30 år, er kun 9 % beskæftiget i sektoren i en alder af 45 år

  2. Kvinder er underrepræsenterede i lederstillinger og beslutningstagende stillinger: 19,2 % af de ansatte i IKT-sektoren har kvindelige chefer, sammenlignet med 45,2 % af de ansatte i andre sektorer

  3. Antallet af kvindelige iværksættere inden for IKT-sektoren er for lavt i forhold til andre sektorer: kvinder udgør 31,3 % af de selvstændige i Europa, men kun 19,2 % af iværksætterne inden for IKT.

Undersøgelsen peger også på de faktorer, der forhindrer kvinder i at deltage fuldt ud inden for sektoren: a) kulturelle traditioner og stereotype forestillinger og kvinders rolle, b) indre barrierer samt sociale og psykiske faktorer såsom manglende selvtillid, manglende forhandlingsevner, tendens til at undgå risici og en negativ holdning til konkurrence, og c) ydre barrierer såsom et stærkt mandsdomineret miljø, vanskeligheder med at finde balancen mellem privat- og arbejdsliv samt mangel på rollemodeller.

Undersøgelsen fremviser et udvalg af kvinder, der er beskæftiget med digital teknologi: fra en udvikler af videospil og en specialist i digital kommunikation til en politisk beslutningstager på IKT-området. Rapporten konkluderer, at et væsentligt redskab til at få flere piger til at overveje en karriere inden for IKT-sektoren er at profile rollemodeller på det digitale område for pigerne og synliggøre de kvinder, der er beskæftiget i sektoren.

Nyttige links

Kvinder i IKT-sektoren, et resumé

Undersøgelse om kvinder i IKT-sektoren

Kvinder i IKT-sektoren på den digitale dagsorden

Hashtags: #girlsinict, #girlsdigital, #womendigital

Deltag i debatten

Digital dagsorden

Neelie Kroes

Følg Neelie på Twitter

Kontaktpersoner

E-mail: comm-kroes@ec.europa.eu Tel: +32 229 57361 Twitter: @RyanHeathEU


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website