Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 2. oktober 2013

Beskæftigelsen og den sociale situation i EU: Kvartalsrapporten viser, at det økonomiske opsving er skrøbeligt - stadig forskelle mellem ØMU-landene

Et skrøbeligt økonomisk opsving kan være begyndt at slå igennem i Den Europæiske Union, men der er stadig forskelle mellem landene, særlig i euroområdet, fremgår det af Europa-Kommissionens seneste kvartalsrapport om beskæftigelsen og den sociale situation.

Det understreges også i rapporten, at situationen på arbejdsmarkedet og med hensyn til de sociale forhold fortsat er kritisk, og at inklusiv vækst vil kræve yderligere strategiske investeringer og strukturreformer.

Kommissionen har taget fat på disse forskelle med beskæftigelsespakken fra april 2012, landespecifikke henstillinger, der skal hjælpe med at rette op på de opsplittede arbejdsmarkeder, sætte gang i skattereformer, der fremmer beskæftigelsen, sikre mere effektive offentlige arbejdsformidlinger og tilpasse de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne til arbejdsgivernes behov, ungdomsgarantien, indsatsteams, der skal hjælpe medlemsstaterne med at fokusere EU's strukturfondsmidler på ungdomsarbejdsløshed og foranstaltninger, der skal lette arbejdskraftens frie bevægelighed, f.eks. reform af EURES-jobsøgningsnetværket. Disse foranstaltninger vil blive suppleret gennem en videreudvikling af den sociale dimension af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en), herunder bedre overvågning og evaluering af potentielle ubalancer på beskæftigelsesområdet og socialt set. Kommissionen vedtager den 2. oktober en meddelelse herom.

László Andor, EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, sagde ved fremlæggelsen af rapporten: "Vi kan ikke bare lade stå til: Alt for mange mennesker er ramt af de negative sociale konsekvenser af krisen, og vi må sætte mere gang i de sociale investeringer og støtten til jobskabelse. Et bæredygtigt opsving kræver yderligere fremskridt med hensyn til at reformere den økonomiske og monetære union, herunder større vægt på beskæftigelse og sociale problemer og bedre koordinering af beskæftigelses- og socialpolitikken. Vi er nødt til at kunne opdage og reagere på vigtige beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer på et tidligt tidspunkt, i stedet for at lade de regionale forskelle i Europa blive større og større."

Selv om der er tegn på et svagt opsving, er der ifølge kvartalsrapporten stadig store udfordringer på arbejdsmarkedet og hvad angår de sociale vilkår:

  1. Ungdomsarbejdsløsheden har nået et hidtil uset niveau — i gennemsnit 23 % for EU som helhed og hele 63 % i Grækenland.

  2. Langtidsledigheden er steget i de fleste medlemsstater og har nået et rekordhøjt niveau i EU som helhed. Den strukturelle arbejdsløshed og misforholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft – både hvad angår både kvalitet og kvantitet - har været stigende.

  3. Nettotabet af arbejdspladser er faldet sammen med mere usikre job — antallet af deltidsjob, især ufrivillige, har været stigende, da de har været hårdest ramt af nedgangen, selv om andelen af tidsbegrænsede kontrakter er faldet i EU.

  4. Fattigdommen er steget i EU siden 2007. Husholdningernes indkomster er faldende, og 24,2 % af EU’s befolkning er nu truet af fattigdom eller social udstødelse. Børn er særligt udsatte, idet arbejdsløsheden og antallet af familier uden arbejde er steget, samtidig med at der i stigende grad ses fattigdom blandt erhvervsaktive.

Yderligere sociale investeringer og reformer er nødvendige

En aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder tilskud til nyansættelser, lempet beskatning af lavtlønnet arbejdskraft, individuel hjælp til jobsøgning og erhvervsuddannelse, er af afgørende betydning på dette stadium af et begyndende opsving, når det gælder om at få folk i arbejde og sikre, at langtidsledige og nyuddannede ikke opgiver at finde et job. Jo flere mennesker der er i arbejde, jo mere bidrager de til, at budgetterne er i balance, og at husholdningerne kan øge deres forbrug, hvilket igen skaber en vedvarende fremgang i den økonomiske produktion.

Der må navnlig sættes ind på at implementere ungdomsgarantien, der blev vedtaget af EU's Ministerråd i april 2013 og godkendt af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni. I mange lande vil det kræve strukturelle reformer, f.eks. styrkelse af den offentlige arbejdsformidling og etablering af stærke partnerskaber mellem offentlige myndigheder med ansvar for beskæftigelse og uddannelse, og større investeringer i erhvervs- og lærlingeuddannelse. Medlemsstaterne skal forelægge deres nationale gennemførelsesplaner for ungdomsgarantiordningen i de kommende måneder.

Medlemsstaterne bør desuden fortsætte med at modernisere deres nationale velfærdssystemer for at øge effektiviteten af de disponible ressourcer og opnå den størst mulige effekt med hensyn til social og økonomisk integration. Socialsikringssystemerne bør opfylde folks behov på kritiske tidspunkter i deres liv. Kommissionen har fremsat henstillinger om bedre sociale investeringer i sin pakke om sociale investeringer fra februar 2013, som også indeholder særlige henstillinger vedrørende hjemløse og fattigdom blandt børn (IP/13/125, MEMO/13/117, MEMO/13/118).

Forskellene mellem landene i euroområdet undergraver ØMU'en

Det fremgår af den seneste kvartalsrapport, at der stadig er forskelle mellem landene, især inden for euroområdet.

  1. Arbejdsløsheden i den sydlige del og udkanten af euroområdet nåede op på i gennemsnit 17,3 % i 2012 mod 7,1 % i den nordlige og centrale del.

  2. Den gennemsnitlige andel af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, var på 22,4 % i den sydlige del og udkanten af euroområdet mod 11,4 % i den nordlige og centrale del.

  3. Fattigdommen er steget i to tredjedele af medlemsstaterne, men ikke i den sidste tredjedel.

Sociale og økonomiske forskelle er en stor udfordring for ØMU'en. Hvis der er problemer på arbejdsmarkedet og socialt set, rammer det ikke kun de medlemsstater, der er direkte berørt, men det har også en afsmittende virkning på bedre præsterende lande på grund af den mindre samlede efterspørgsel, lavere produktivitet og det højere renteniveau, der følger af politisk ustabilitet og svækket tillid til euroen og EU.

En stærk ØMU med en social dimension kræver bedre overvågning og vurdering af de potentielle ubalancer på arbejdsmarkedet og i de sociale vilkår i medlemsstaterne. Dette kan kombineres med en stærkere samordning af beskæftigelses- og socialpolitikken for at sikre en rettidig og effektiv reaktion på disse udfordringer - i ØMU'ens interesse som helhed. Ungdomsgarantihenstillingerne og aftalen om at iværksætte et initiativ til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden med et budget på 6 mia. EUR er eksempler på sådanne fælles initiativer, som fokuserer på at løse de store arbejdsmarkedsproblemer og sociale problemer, som i uforholdsmæssig høj grad rammer nogle dele af ØMU'en.

Disse spørgsmål behandles i den meddelelse om ØMU'ens sociale dimension, som Kommissionen har vedtaget den 2. oktober – se IP/13/893.

Yderligere oplysninger

Kvartalsrapport om beskæftigelsen og den sociale situation

Pakken om investeringer i den sociale sektor

Ungdomsbeskæftigelsespakken

Beskæftigelsespakken

Arbejdsmarkeds- og samfundsanalyser

László Andors websted

Følg László Andor på Twitter

Abonner på Europa-Kommissionens gratis e-mailnyhedsbrev om beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedsforhold og inklusion

Foreslåede hashtags: #EconomicRecovery #eurozone #emu

Kontaktpersoner:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website