Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 5. februar 2013

EU-støtte til markedsføring af grundforskning

EU har i dag offentliggjort, at der vil blive bevilget støtte i portioner af 150 000 EUR til forskere på højt niveau med det formål at bygge bro mellem deres forskning og nyskabelser, som kan markedsføres. Det Europæiske Forskningsråd (EFR) har offentliggjort resultatet af den seneste runde af ansøgninger til den supplerende støtteordning "Proof of Concept". Der er udvalgt 60 forskere, som allerede modtager støtte fra EFR, hvoraf der i dag er sat navn på de sidste 27.

Projekterne spænder over vidt forskellige emner fra innovativ medicinsk behandling og nye biomaterialer til grønnere og billigere industrikemikalier og en mere integreret tilgang til bygningers adgangsforhold. Proof of Concept-støtte kan ydes til aktiviteter i forbindelse med bl.a. intellektuel ejendomsret, undersøgelse af kommercielle og forretningsmæssige muligheder eller teknisk validering.

Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab, siger: "Denne anden runde af Proof of Concept-støtte er godt nyt, fordi vi i Europa har brug for at markedsføre vores bedste idéer. Initiativet hjælper EFR-støttemodtagere med at realisere potentialet i deres gennembrud og opdagelser. Ved at yde denne støtte – og støtte grundforskningen i det hele taget – hjælper EFR med at øge Europas konkurrencedygtighed nu men også på længere sigt."

Støtten ydes til forskere i ti lande i det europæiske forskningsrum, som består af EU's medlemsstater og lande, der er tilknyttet rammeprogrammet for forskning. Det samlede budget for denne indkaldelse af ansøgninger er 10 mio. EUR. Der blev indgivet i alt 69 ansøgninger i forbindelse med anden ansøgningsfrist i oktober 2012, hvoraf der er udvalgt de 27 vindere, der offentliggøres i dag. Den første ansøgningsfrist var i maj 2012. Her blev der indgivet 75 ansøgninger, hvoraf 33 vindere blev offentliggjort i september 2012.

Listen over de sidste 27 udvalgte ledende forskere efter værtsinstitutionens navn

(i alfabetisk rækkefølge inden for hver landegruppe).

Den fuldstændige liste over alle udvalgte ledende forskere efter værtsinstitutionens navn (i alfabetisk rækkefølge inden for hver landegruppe).

Eksempler på projekter, der modtager støtte fra den anden runde af "Proof of Concept".

Baggrund

I marts 2011 lancerede Det Europæiske Forskningsråd det nye finansieringsinitiativ, "Proof of Concept", der skal stimulere innovationen. Støtten udbetales i portioner af op til 150 000 EUR, og det samlede budget for anden runde af "Proof of Concept" er 10 mio. EUR. De ledende forskere, som allerede modtager EFR-støtte, eller som er ophørt med at modtage støtte mindre end tolv måneder før offentliggørelsen af indkaldelsen af ansøgninger, kan ansøge. Der kan ydes støtte i op til ét år.

Det Europæiske Forskningsråd, som blev etableret af EU i 2007, er den første fælleseuropæiske organisation for frontlinjeforskning. Rådets skal fremme videnskabelig topkvalitet i Europa ved at øge konkurrencen om midlerne blandt de allerbedste kreative forskere uanset alder og nationalitet. EFR stræber også efter at tiltrække topforskere fra hele verden til Europa. EFR arbejder ud fra en forskerinitieret eller bottom-up-orienteret tilgang, der gør det muligt for forskerne at finde nye muligheder på alle forskningsområder. EFR har siden starten støttet mere end 3 100 projekter for frontlinjeforskning i hele Europa og er blevet en målestok for forskning på højt plan.

EFR er det seneste tiltag inden for det syvende forskningsrammeprogram og har et samlet budget på 7,5 mia. EUR i perioden 2007-2013. Europa-Kommissionen har i forbindelse med det nye rammeprogram "Horisont 2020" foreslået at øge EFR's budget til mere end 13 mia. EUR på grundlag af det overordnede budgetforslag for Horisont 2020 på 80 mia. EUR over syv år.

Links

EFR's websted:

http://erc.europa.eu.

Horisont 2020:

http://ec.europa.eu/research/horizon2020/.

Kontaktpersoner:

Michael Jennings (+32 2 296 33 88)

Monika Wcislo (+32 2 298 65 95)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site