Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

"Indvandrere i Europa" - Kommissionen lancerer en multimediekonkurrence på europæisk plan

Commission Européenne - IP/13/83   01/02/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 1. februar 2013

"Indvandrere i Europa" - Kommissionen lancerer en multimediekonkurrence på europæisk plan

Hvilken rolle og plads har indvandrere i Europa? Kommissionen opfordrer studerende inden for kunst, grafisk design og kommunikation på højere læreanstalter i de 27 EU‑medlemsstater og Kroatien til at overveje, hvordan indvandrere bidrager til samfundene i Europa.

De studerende, der deltager i konkurrencen, skal fremstille et kunstværk, der udtrykker deres syn på spørgsmålet og viser, hvilken rolle indvandrere spiller i vores liv. Med henblik på at stimulere en konstruktiv debat, der også afspejler indvandrernes situation i Europa, giver Kommissionen Europas kommende talenter chancen for at give deres perspektiv på emnet.

Konkurrencen er åben for alle studerende over 18 år, der er optaget på en højere læreanstalt inden for områderne kunst/grafisk design/kommunikation i ethvert EU-land og Kroatien. De højere læreanstalter skal indgive deres værker inden den 21. juni 2013 inden for følgende kategorier: plakater, fotografier og videoklip.

Hver læreanstalt kan fremlægge et eller flere værker inden for en eller flere kategorier. Værkerne vil blive bedømt på nationalt plan, og de bedste værker (op til 10 pr. land) vil blive fremlagt for en europæisk jury, som skal udvælge 30 finalister og udpege en europæisk vinder inden for hver kategori. Juryen vil bl.a. bestå af højtstående fagfolk inden for kommunikation, kunst og medier og af fremtrædende personer fra indvandrersamfundene.

De 30 europæiske finalister indbydes til en prisoverrækkelsesceremoni i Bruxelles, hvor det forventes, at kommissær med ansvar for Indre Anliggender, Cecilia Malmström, deltager. Der vil desuden blive uddelt en særlig pris på baggrund af en offentlig afstemning, der finder sted via webstedet nedenfor.

De læreanstalter, hvis studerende vinder førstepriser inden for de tre kategorier og førsteprisen efter den offentlige afstemning, vil hver modtage 10 000 EUR, som skal anvendes til uddannelsesmæssige formål.

Alle vilkår og betingelser for deltagelse i konkurrencen findes på følgende websted:

www.migrantsineurope.eu/.

Baggrund

I 2011, hvor verdens samlede befolkningstal kom op over de 7 mia., var der 20,2 mio. tredjelandsstatsborgere, der boede i EU1. Det er ca. 4 % af den samlede befolkning i EU (502,5 mio.) og 9,4 % af det skønnede antal migranter på verdensplan (214 mio. EUR). Til sammenligning bor ca. 3,4 % af det samlede antal migranter i verden i Canada (7,2 millioner, hvilket udgør 21,3 % af landets befolkning) og ca. 20 % i USA (42,8 millioner, hvilket udgør 13,5 % af landets befolkning).

Nyttige link

  • Cecilia Malmströms websted

  • Følg kommissær Cecilia Malmström på Twitter

  • Websted for Generaldirektoratet for Indre Anliggender

  • Følg Generaldirektoratet for Indre Anliggender på Twitter

  • Websted for konkurrencen "Indvandrere i Europa"

Kontaktpersoner :

Michele Cercone (+32 2 298 09 63)

Tove Ernst (+32 2 298 67 64)

1 :

Oplysninger om migrationssituationen i EU kan ses i Kommissionens tredje årsrapport om indvandring og asyl.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site