Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT FI EL HU LV PL SL

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 13. august 2013

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne tilbagebetaler 180 mio. EUR i forbindelse med den fælles landbrugspolitik

Europa-Kommissionen har i dag besluttet, at i alt 180 mio. EUR, som medlemsstaterne uretmæssigt har udbetalt til dækning af landbrugsudgifter, skal tilbagebetales i forbindelse med den såkaldte regnskabsafslutning. Eftersom nogle af pengene allerede er inddrevet fra medlemsstaterne, er den finansielle nettovirkning af dagens beslutning dog cirka 169 mio. EUR. Pengene føres tilbage til EU-budgettet, fordi EU-reglerne for landbrugsudgifter ikke er overholdt, eller kontrollen med dem har været utilstrækkelig. Medlemsstaterne er ansvarlige for betalinger og kontrol af udgifter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og Kommissionen skal sikre sig, at medlemsstaterne har anvendt midlerne korrekt.

De vigtigste finansielle korrektioner

I henhold til den seneste beslutning skal der inddrives midler fra 15 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Polen, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Ungarn. Blandt de vigtigste korrektioner kan nævnes:

  • Storbritannien skal tilbagebetale 40,4 mio. EUR som følge af svagheder i markidentifikationssystemet/det geografiske identifikationssytem (LPIS‑GIS), kontroller på stedet og betalinger og sanktioner i Skotland.

  • Polen skal tilbagebetale 39,2 mio. EUR (finansiel nettovirkning1 på 30,4 mio. EUR) som følge af svagheder i forbindelse med LPIS-GIS-systemerne, administrative krydskontroller, betalinger, anvendelse af sanktioner, tilbagevirkende opkrævning og forsinkede kontroller på stedet.

  • Storbritannien skal tilbagebetale 18,6 mio. EUR (finansiel nettovirkning2 på 16,6 mio. EUR) som følge af mangler i forbindelse med tildelingen af rettigheder.

  • Danmark skal tilbagebetale 11,5 mio. EUR som følge af mangler i LPIS‑systemet og kontroller på stedet.

Baggrund

Medlemsstaterne er ansvarlige for de fleste betalinger i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, først og fremmest via deres betalingsorganer. De har også ansvaret for kontrol, f.eks. med landbrugernes ansøgninger om direkte betalinger. Hvert år foretager Kommissionen mere end 100 revisioner, hvor den sikrer sig, at medlemsstaternes kontrol er tilfredsstillende, og at de reagerer på påpegede mangler. Kommissionen har beføjelse til at kræve tilbagebetaling bagud, hvis revisionen viser, at medlemsstatens forvaltning eller kontrol ikke er god nok til at sikre, at EU's midler bliver brugt korrekt.

Yderligere oplysninger om, hvordan den årlige regnskabsafslutning fungerer, kan findes i MEMO/12/109 og faktabladet "Managing the agriculture budget wisely" på webstedet:

http://ec.europa.eu/agriculture/fin/clearance/factsheet_en.pdf.

De vedlagte tabeller (bilag I og II) indeholder en oversigt over korrektionerne, fordelt på medlemsstater og sektorer.

Kontaktpersoner:

Fanny Dabertrand (+32 2 299 06 25)

Roger Waite (+32 2 296 14 04)

Bilag I: Efterprøvende regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL

Afgørelse nr. 42: Korrektioner fordelt på de enkelte medlemsstater (mio. EUR)

Sektor og årsag til korrektionen

Korrektionsbeløb

Korrektionens finansielle virkning3

Belgien

 

Frugt og grøntsager - foreslået korrektion for manglende overholdelse af kriterierne for anerkendelse af producentorganisationen

4,108

4,108

Tyskland

 

Kartoffelstivelse – foreslået korrektion for mangler i betalingssystemet i en virksomhed, der fremstiller kartoffelstivelse

6,193

6,193

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i kontroller på stedet og for ikke-støtteberettigede landskabstræk

1,050

1,050

Danmark

 

Arealstøtte – foreslået korrektion for mangler i LPIS-systemet og kontroller på stedet

11,455

11,455

Spanien

 

Krydsoverensstemmelse – foreslået korrektion for mangler i sanktionsordningen og én manglende definition af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)

5,310

5,309

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for ikke korrekt kontrol af støtteberettigelseskriteriet

0,271

0,271

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for svagheder i kontroller på stedet

1,176

1,176

Finland

 

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for fejl i forvaltningen ved in situ-bevægelser på lageret

0,715

0,715

Arealstøtte – foreslået korrektion for manglende anvendelse af sanktioner, mangler i omberegning af betalingsrettigheder, kvalitetsmangler i kontroller på stedet

3,980

3,980

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for svagheder i kontrol af, om forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug er overholdt

0,286

0,286

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for manglende kontrol af årlige veterinærcertifikater

0,333

0,333

Frankrig

 

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for mangler i kontrol- og rapporteringsmekanisme i forbindelse med oplagring af alkohol

0,405

0,405

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for forsinkede betalinger til den offentlige oplagring af skummetmælkspulver

0,089

0,089

Husdyrpræmier – foreslået korrektion for mangler i kontrol af støtteberettigelseskriterier for fårekødspræmier

1,335

1,335

Storbritannien

Husdyrpræmier – foreslået korrektion for ikke‑anvendte nedsættelser og udelukkelser i forbindelse med konstaterede uregelmæssigheder under den administrative kontrol; uretmæssige betalinger som følge af forsinkelser i opdatering af databasen for mærkning og identificering; betalinger for dyr med manglende øremærkning

0,777

0,777

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i markidentifikationssystemet/det geografiske identifikationssytem (LPIS‑GIS), kontrol på stedet og betalinger og sanktioner i Skotland.

40,454

40,437

Arealstøtte – foreslået korrektion for fejl i tildelingen af rettigheder

18,565

16,611

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for manglende sporbarhed af kontroller på stedet

0,134

0,120

Grækenland

 

Frugt og grøntsager – foreslået korrektion for mangler i kontrollen med producentorganisationernes bogføring og i den administrative og regnskabsmæssige kontrol af producenter og producentorganisationer; uberettigede kontantudbetalinger; manglende kontrol af overensstemmelseskontrol og lagerkontrol

3,018

3,018

POSEI – foreslået korrektion for mangelfuldt geografisk informationssystem (GIS) for olivendyrkning

2,173

2,173

Ungarn

 

Eksportrestitutioner – foreslået korrektion for manglende kontrol af fartskrivere ved udgangsstedet for udførsel af levende kvæg

0,235

0,235

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i LPIS-GIS-systemerne

4,995

4,995

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for mangler i kontrollen af støtteberettigelseskriteriet; svagheder i den centrale kontrol og i beregningen af støtte

3,170

3,170

Irland

 

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for ikke-støtteberettigede beløb, som der er kompenseret for inden for rammerne af den ekstraordinære støtteforanstaltning for svinekøds- og oksekødsmarkedet

0,480

0,450

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i LPIS-GIS-systemerne, i kontrollen på stedet og ved registreringen af og kontrolproceduren for fællesjord, anvendelse af uretmæssige tolerancer under administrative krydskontroller, ukorrekt sanktionsberegning

5,539

5,539

Italien

Frugt og grøntsager – foreslået korrektion for tilbagevendende svagheder i den administrative, regnskabsmæssige og fysiske kontrol og for mangelfuld anvendelse af sanktioner i forbindelse med ordningen for forarbejdning af citrusfrugter på Sicilien

4,861

4,861

Frugt og grøntsager – foreslået korrektion for tilbagevendende svagheder i den administrative, regnskabsmæssige og fysiske kontrol og for mangelfuld anvendelse af sanktioner i forbindelse med ordningen for forarbejdning af citrusfrugter i Calabrien

8,937

8,937

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for forsinkede betalinger i forbindelse med privat oplagring af ost

0,976

0,976

Krydsoverensstemmelse – berigtigelse til afgørelse 2013/123/EU: tilbagebetaling som følge af overlappende korrektioner, som ikke er taget i betragtning i afgørelse 40

0

tilbagebetaling af 0,076

Luxembourg

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for mangelfuld dyrekontrol og sporbarhed i kontrollen, manglende kontrol af uddelegerede kontroller på stedet og manglende sammenholdelse af kontrolresultater

0,279

0,279

Letland

Udvikling af landdistrikterne – foreslået korrektion for utilstrækkelig kontrol af støtteberettigelseskriteriet under ordningen for delvist selvforsynende landbrug

1,232

1,232

Polen

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for ukorrekt bogføring af omkostningerne ved "udlagringsomkostninger" i regnskaberne for offentlig oplagring for majs og smør

0,047

0,047

Interventionsoplagring – foreslået korrektion for ukorrekt bogføring af værdien af produkterne i regnskaberne for offentlig oplagring for korn og sukker

0,011

0,011

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i LPIS-GIS-systemerne, administrative krydskontroller, betalinger og sanktioner, tilbagebetalinger med tilbagevirkende kraft og forsinkede kontroller på stedet

39,177

30,416

Slovenien

Arealstøtte – foreslået korrektion for svagheder i LPIS-systemet, herunder ikke-støtteberettigede betalinger, ukorrekt beregning af sanktioner og opkrævning af uberettigede betalinger med tilbagevirkende kraft

8,090

8,090

I ALT

179,830

169,005

Bilag II: Regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL

Afgørelse nr. 42: Korrektioner fordelt på sektorer (mio. EUR)

Sektor

Korrektionsbeløb

Korrektionens finansielle virkning4

 

 

 

Eksportrestitution

0,235

0,235

 

Frugt og grøntsager

20,925

20,925

 

Interventionsoplagring

2,693

2,693

 

Kartoffelstivelse

6,139

6,193

 

POSEI

2,173

2,173

 

Husdyrpræmier

2,111

2,111

Arealstøtte

133,307

122,574

Krydsoverensstemmelse

5,310

5,234

Udvikling af landdistrikter

6,882

6,867

 

I ALT

179,830

169,005

1 :

Den finansielle nettovirkning er lavere, da midler allerede er inddrevet fra eller tilbagebetalt af medlemsstaten.

2 :

Den finansielle nettovirkning er lavere, da midler allerede er inddrevet fra eller tilbagebetalt af medlemsstaten.

3 :

For så vidt angår den finansielle virkning af korrektionen, tages der højde for de tidligere overlappende korrektioner og beløb, som Kommissionen allerede har inddrevet.

4 :

For så vidt angår den finansielle virkning af korrektionen, tages der højde for de tidligere overlappende korrektioner og beløb, som Kommissionen allerede har inddrevet.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website