Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 7. august 2013

Miljø: Behandling af byspildevand går i rette retning

De seneste tal for spildevandsrensning i Europa viser, at vi er blevet bedre til at opsamle og behandle byspildevand, selv om der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne. Frontløberne er lande som Nederlandene, Tyskland og Østrig, som overvejende opfylder EU's mindstekrav til spildevandsbehandling, og flere lande er lige i hælene på dem. De nyeste medlemsstater, som starter fra et lavere udgangspunkt, har generelt også forbedret deres opsamling og behandling af spildevand, selv om de stadig ikke overholder alle kravene. Fremskridtene skyldes bl.a. den store EU-investeringsstøtte, der beløber sig til 14,3 mia. euro mellem 2007-2013.

Miljøkommissær, Janez Potočnik, udtaler: "Spildevandsbehandling er en af samfundets store udfordringer: rydder vi op efter os selv, eller forurener vi det miljø, vi er afhængige af? Det glæder mig at se en positiv tendens, og at Kommissionens tiltag, der består i en blanding af økonomisk støtte og stramme retslige foranstaltninger, når det er nødvendigt, har givet bonus for borgerne i Europa."

Rapporten viser, at langt størstedelen (91 %) af forureningsbelastningen fra EU's største byer udsættes for mere vidtgående rensning, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til den foregående rapport (77 %).

Derudover har den forbedrede spildevandsbehandling og de færre spildevandsudledninger utvivlsomt bidraget til bedre badevandskvalitet (se IP/13/445). I begyndelsen af 1990'erne havde kun ca. 60 % af badestederne en udmærket vandkvalitet, mens det i dag gælder for 78 %.

Ifølge EU-lovgivningen fra 1991 skal medlemsstaterne have kloaknet til opsamling af byspildevand og sikre, at vandet underkastes "sekundær" rensning for at fjerne de forurenende stoffer. Spildevand, der udledes til følsomme områder (f.eks. badesteder eller drikkevandsreservoirer), skal renses i mere vidtgående omfang.

Den seneste rapport dækker perioden 2009/2010, og hovedkonklusionerne er, at:

  • opsamlingen af spildevand ligger på et meget højt niveau. 15 medlemsstater opsamler 100 % af deres samlede forureningsbelastning. Alle medlemsstaterne har enten vedligeholdt eller forbedret deres resultater, selv om det i Bulgariens, Cyperns, Estlands, Letlands og Sloveniens tilfælde stadig ligger under 30 %.

  • kravene til sekundær rensning overholdes i 82 % af tiden, hvilket er en stigning på fire procentpoint i forhold til den tidligere rapport. Der er dog store forskelle mellem EU-15, der ligger på 90-100 %, og de 12 nyeste lande, der i gennemsnit ligger på 39 %.

  • i 77 % af tilfældene renses spildevandet i mere vidtgående omfang for at bekæmpe eutrofiering eller reducere den bakterielle forurening, der kan påvirke vores sundhed. I de 12 nyeste EU-lande sker det kun i 14 % af tilfældene, mens tallet i Grækenland, Finland, Tyskland og Østrig ligger på 100 %.

  • den del af EU's område, der betegnes som følsomt, er udvidet med to procentpoint siden den tidligere rapport, til næsten 75 %. Der er især sket en udvidelse i Frankrig og Grækenland.

Rapporten viser, at størstedelen (91 %) af forureningsbelastningen fra EU's største byer udsættes for mere vidtgående rensning, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til den foregående rapport (77 %). I bilaget til rapporten, hvor forholdene i 27 europæiske hovedstæder sammenlignes, udvises dog en vis forbeholdenhed: kun 11 af de 27 byer havde etableret tilfredsstillende kloaknet og rensningssystemer, på trods af at standarderne blev fastlagt for mere end 20 år siden.

Baggrund

Ifølge direktivet om rensning af byspildevand skal byer og andre bebyggede områder opsamle og behandle byspildevand. Urenset spildevand risikerer at blive forurenet med farlige bakterier og vira og kan derfor skade vores sundhed. Det indeholder også næringsstoffer, såsom kvælstof og fosfor, som kan være skadelige for ferskvands- og havmiljøet, idet de skaber en ekstrem algevækst, som kvæler alt andet liv (også kaldet eutrofiering).

Direktivet fastsætter bestemmelser for biologisk spildevandsbehandling, eller "sekundær behandling", samt for mere vidtgående rensning i de særlig følsomme områder. Fristen for gennemførelse af direktivet er udløbet for EU-15, men de nyeste 12 medlemsstater har udvidede frister, hvor den sidste udløber i 2018.

Samhørighedsfondene og de europæiske fonde for regional udvikling spiller en betydelig rolle i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. I 2009 blev der tildelt 3,5 mia. euro til projekter om spildevandsinfrastruktur og 9,7 mia. euro i 2010. Polen modtog 3,3 mia. euro, mens Rumænien modtog 1,2 mia. euro og Ungarn 600 mio. euro. EU's samlede bidrag til investeringer i spildevandsbehandling i hele programperioden 2007-2013 ligger på ca. 14,3 mia. euro.

Bestemmelserne i direktivet blev i højere grad overholdt i de områder, hvor omkostningerne dækkes, og princippet om "forureneren betaler" anvendes. Kommissionen søger at fremme overholdelsen af bestemmelserne ved fortsat dialog og, når det er nødvendigt, ved at indlede traktatbrudssager, som i visse tilfælde går helt tilbage til 1997. Der verserer stadig traktatbrudssager mod 10 medlemsstater.

Yderligere oplysninger:

Link til rapporten:

http://ec.europa.eu/environment/water/water-urbanwaste/implementation/implementationreports_en.htm

Se også:

http://ec.europa.eu/environment/water/water-urbanwaste/index_en.html

Kontaktpersoner:

Joe Hennon (+32 2 295 35 93)

Monica Westeren (+32 2 299 18 30)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site