Nye regler for betalingstjenester til gavn for forbrugerne og de handlende

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 24. juli 2013

Nye regler for betalingstjenester til gavn for forbrugerne og de handlende

For at tilpasse EU's betalingsmarked til det indre markeds muligheder og for at støtte EU-økonomiens vækst har Europa-Kommissionen i dag vedtaget en pakke, der indeholder:

1. et nyt betalingstjenestedirektiv ("PSD2")

2. et forslag til en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtaler: "Betalingsmarkedet i EU er fragmenteret i dag, og det er dyrt — omkostningerne udgør mere end 1 % af EU's BNP eller 130 mia. EUR om året. Det er omkostninger, som vores økonomi ikke har råd til. Vores forslag vil fremme det digitale indre marked ved at gøre internetbetalinger sikrere og billigere for både handlende og forbrugere. Og de foreslåede ændringer af interbankgebyrerne vil fjerne en væsentlig hindring mellem de nationale betalingsmarkeder og omsider føre til, at disse gebyrer ikke længere er så uberettiget høje.

Næstformand Joaquín Almunia tilføjer: "De interbankgebyrer, som de handlende betaler, ender på forbrugernes regninger. Ikke alene er forbrugerne generelt uvidende om dette, de opfordres endda gennem belønningssystemer til at bruge de kort, der giver deres banker de højeste indtægter. Forordningen, der lægger loft over interbankgebyrerne, vil forhindre, at disse gebyrer generelt ligger på et alt for højt niveau, og vil bidrage til håndhævelsen af kartel- og monopolreglerne. Der skabes fælles spilleregler for betalingsformidlerne, nye aktører vil få mulighed for at komme ind på markedet og tilbyde innovative tjenester, de handlende vil spare mange penge ved at betale mindre gebyrer til deres banker, og forbrugerne vil få fordel af lavere detailpriser."

Det reviderede betalingstjenestedirektiv introducerer en række nye vigtige elementer og forbedringer af EU's betalingsmarked:

1. Det gør det lettere og mere sikkert at bruge lavprisinternetbetalingstjenester ved at omfatte nye såkaldte betalingsordretjenester. Det er tjenester, der opererer mellem forhandleren og den købendes bank, hvilket gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske betalinger uden at bruge et kreditkort. Disse tjenesteudbydere vil nu blive underlagt de samme høje standarder vedrørende regulering og tilsyn som alle andre betalingsinstitutioner. Samtidig vil bankerne og alle andre betalingsformidlere være nødt til at øge sikkerheden ved onlinebetalinger ved at anvende en solid autentificering af kunderne ved betalinger.

2. Forbrugerne vil være bedre beskyttede mod svig, misbrug og betalingshændelser (f.eks. i tilfælde af betalingstransaktioner, som der gøres indsigelse imod, eller som er ukorrekt udført). Forbrugerne vil kun skulle bære meget begrænsede tab — op til et maksimum på 50 EUR (mod de 150 EUR, der gælder nu) — i tilfælde af uautoriserede kortbetalinger.

3. Forslaget styrker forbrugernes rettigheder ved pengeoverførsler uden for Europa eller ved betalinger i ikke-EU-valutaer.

4. Det vil lette muligheden for nye aktører for at komme ind på markedet og udviklingen af innovative mobile betalinger og internetbetalinger i Europa, hvilket vil øge EU's konkurrenceevne over for resten af verden.

Med forordningen om interbankgebyrer i kombination med det reviderede betalingstjenestedirektiv indføres der højestegrænser for interbankgebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse typer kort forbydes. Tillægsgebyrer er de ekstra gebyrer som nogle handlende tager for kortbetalinger, og de findes navnlig ved køb af flybilletter. Når der er lagt loft over interbankgebyrerne for forbrugerkort, vil omkostningerne for de handlende ved korttransaktioner blive nedbragt væsentligt, og tillægsgebyrer vil ikke længere være berettigede.

I en overgangsperiode på 22 måneder vil der være lofter over interbankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transaktioner, f.eks. når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en handlende bruger en bank i et andet land. Derefter vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner. Lofterne fastsættes som 0,2 % af transaktionsværdien for debetkort og 0,3 % for kreditkort. Disse niveauer er allerede blevet accepteret af konkurrencemyndighederne for transaktioner med kort fra MasterCard, Visa og Cartes Bancaire. For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (hovedsageligt firmakort udstedt til virksomheder og kortordninger med tre aftalepartnere såsom American Express eller Diners), vil de handlende kunne pålægge et tillægsgebyr eller afvise at modtage dem. På den måde kan omkostningerne ved disse dyre kort væltes direkte over på dem, der drager fordel af dem, frem for at blive båret af alle forbrugere.

Interbankgebyrer er en del af de handlendes omkostninger ved at modtage kortbetalinger, og de betales i sidste ende af forbrugerne gennem højere detailpriser. De ses ikke af forbrugerne, men de koster de handlende og dermed forbrugerne tocifrede milliardbeløb i EUR hvert år. Interbankgebyrernes niveau varierer meget mellem medlemsstaterne, hvilket tyder på, at de ikke har en klar berettigelse og skaber store hindringer mellem de nationale betalingsmarkeder. Indførelsen af lofter over interbankgebyrerne vil nedbringe omkostningerne for de handlende og forbrugerne og medvirke til at skabe et betalingsmarked på EU-plan. Dette vil også tilskynde til innovation og give betalingsudbyderne mere frihed til at tilbyde nye tjenester.

Baggrund

Revisionen af EU's lovgivningsmæssige betalingsrammer, specielt betalingstjenestedirektivet (PSD), og reaktionerne på Kommissionens grønbog "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (se IP/12/11) ledte til den konklusion, at det var nødvendigt med yderligere foranstaltninger og reguleringsmæssige opdateringer, herunder tilpasninger af PSD. Det vil bidrage til, at rammerne til bedre opfylder de behov, som et effektivt europæisk betalingsmarked stiller, og at der skabes et betalingsmiljø, der giver næring til konkurrence, innovation og sikkerhed. Modernisering af de lovgivningsmæssige rammer for detailbetalinger var også udpeget som en af de vigtigste aktioner i Kommissionens akt for det indre marked II.

Gennem denne pakke reageres der på de kæmpe forandringer, der præger måden, hvorpå europæere handler og betaler. Næsten hver eneste kontohaver i EU har et debetkort, og 40 % har også et kreditkort. 34% af EU-borgerne handler allerede på internettet, og mere end 50 % har en smartphone¹, hvilket sætter dem i stand til at foretage mobile betalinger. Nogle økonomiske sektorer – såsom rejsebranchen– har endog det meste af deres salg på internettet².

Samtidig er EU-markedet for kort- og internetbetalinger samt mobile betalinger fortsat fragmenteret, og det står over for alvorlige udfordringer, der hindrer dets fremtidige udvikling og nedsætter EU's vækstpotentiale (såsom forskellige betalingsomkostninger for forbrugere og handlende, forskelle i teknisk infrastruktur og betalingsudbydernes manglende evne til at blive enige om gennemførelsen af fælles tekniske standarder).

Desuden fremmer forretningsmodellen med interbankgebyrer (gebyrer betalt af banker til andre banker for hver kortbetaling) høje interbankgebyrer og øger dermed de handlendes omkostninger og i sidste ende forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere udbredte. Det forhindrer også nye aktører i at komme ind på markedet.

Yderligere oplysninger

Se også MEMO/13/719

http://ec.europa.eu/internal_market/payments/framework/index_en.htm