Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 17. juli 2013

Beskyttelse af skatteborgernes penge: Kommissionen foreslår at oprette en Europæisk Anklagemyndighed og styrke OLAF's processuelle garantier

Europa-Kommissionen træffer foranstaltninger til at forbedre den EU-dækkende retsforfølgning af lovovertrædere, der gør sig skyldige i skattesvig med EU-midler, ved at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed. Den får enekompetence til at foretage efterforskning og retsforfølgning og får lov til ved medlemsstaternes domstole at bringe dom i sager med lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed bliver en uafhængig institution underlagt demokratisk kontrol.

Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso udtalte: "Som lovet i min tale i 2012 om situationen i Unionen har Kommissionen i dag foreslået at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed. Forslaget bekræfter Kommissionens forpligtelse til at opretholde retsstaten, og det vil i afgørende grad forbedre beskyttelsen af skatteborgernes penge og den effektive håndtering af svig med EU-midler. Kommissionen har ligeledes levet op til sine forpligtelser om at styrke de OLAF-procedurer, der finder anvendelse i forbindelse med processuelle garantier, og som er på linje med de garantier, som Den Europæiske Anklagemyndighed vil anvende."

"Med dagens forslag opfylder Kommissionen sit løfte om at anvende en nul-tolerancepolitik over for svig med EU-midler. Når det gælder skatteborgernes penge, tæller hver en euro - især under de aktuelle økonomiske forhold", udtalte næstformand Viviane Reding, der er EU-Kommissær for retlige anliggender. "Lovovertrædere, der udnytter juridiske smuthuller til at stikke skatteborgernes penge i egen lomme, bør ikke slippe, bare fordi der ikke findes de rette midler til at stille dem for en domstol. Lad os få det på det rene: hvis ikke vi i EU beskytter vores fælles midler, er der ingen, der gør det. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at bakke op om dette vigtige projekt, så Den Europæiske Anklagemyndighed kan begynde at udøve sine funktioner fra den 1. januar 2015.”

"Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at beskyttelse af EU-midlerne prioriteres højt i hele Europa. Den vil slå bro over kløften mellem medlemsstaternes strafferetlige ordninger, hvis kompetencer ikke når ud over de nationale grænser, og EU-organerne, som ikke kan efterforske straffesager," udtalte Algirdas Šemeta, der er EU-kommissær for bekæmpelse af svig. "I mellemtiden vil OLAF fortsætte det vigtige arbejde med at bekæmpe svig inden for de områder, som den nye anklagemyndighed ikke dækker. De idéer, som vi har præsenteret i dag, der skal forbedre ledelsen af OLAF, vil i samspil med den nylige reform bidrage til, at OLAF kan udføre dette arbejde mere effektivt og pålideligt. Vi vil derfor i meget højere grad kunne bekæmpe og modvirke svig med EU-midler."

Logikken bag forslaget om Den Europæisk Anklagemyndighed er enkel: Når vi nu har et "fælles budget" med penge fra alle EU-medlemsstaterne, som forvaltes efter fælles regler — så er der også brug "fælles instrumenter" for at beskytte dette budget effektivt overalt i EU. Niveauet for beskyttelse og håndhævelse er på nuværende tidspunkt meget uensartet i EU, når det drejer sig om at håndtere svig med EU-midler. Andelen af succesfulde retsforfølgninger i forbindelse med overtrædelser, der skader EU-budgettet, varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, og EU-gennemsnittet ligger på bare 42,3 % (se bilaget). I mange sager indledes der slet ingen retsforfølgning, hvilket medfører, at lovovertræderne slipper afsted med at udnytte juridiske smuthuller og stjæle borgerne penge. Selv når sager kommer for en domstol, er der stor forskel medlemsstaterne imellem, hvad angår domfældelse i sager, der vedrører EU-budgettet.

Den Europæiske Anklagemyndighed vil sikre, at der følges op på alle sager, hvor der er mistanke om svig med EU-midler, og at de afsluttes, således at lovovertræderne ved, at de vil blive retsforfulgt og stillet for en domstol. Det kommer til at få en stærk afskrækkende virkning.

I henhold til EU-traktaterne berøres Danmark ikke af oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed. Det Forenede Kongerige og Irland berøres heller ikke, medmindre de frivilligt og udtrykkeligt beder om det.

Sideløbende med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed foreslår Kommissionen en reform af Det Europæiske Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og fremsætter en meddelelse om ledelsen af EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

En decentraliseret, omkostningseffektiv struktur

Den Europæiske Anklagemyndighed kommer til at få en decentraliseret struktur, der skal integreres i de nationale retsordener. En række delegerede anklagere i medlemsstaterne skal udføre efterforskningerne og retsforfølgningerne ved hjælp af nationalt personale og under anvendelse af de nationale love. Sagerne koordineres af Den Europæiske Anklagemyndighed for at sikre en ensartet tilgang i hele EU, hvilket er særlig vigtigt i grænseoverskridende sager. Hele strukturen er baseret på eksisterende ressourcer og indebærer derfor ikke nævneværdige yderligere omkostninger.

De nationale domstole udpeges som appelinstanser, hvilket betyder, at tvister vedrørende Den Europæiske Anklagemyndigheds handlinger skal indbringes for dem. Samtidig styrker forslaget i væsentlig grad de tiltaltes processuelle rettigheder, når de efterforskes af Den Europæiske Anklagemyndighed.

Et kollegium, der består af ti medlemmer, nemlig Den Europæiske Anklagemyndighed, fire stedfortrædende og fem delegerede anklagere, vil sikre, at integrationen mellem EU og medlemsstaterne sker gnidningsfrit, især når det drejer sig om at fastsætte generelle regler om tildeling af sager.

Solide processuelle rettigheder

Forslaget beskytter i højere grad den enkeltes processuelle rettigheder inden for områder, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning, end det er tilfældet under de nationale systemer. Det drejer sig blandt andet om retten til tolkning og oversættelse, retten til oplysninger og adgang til sagsmateriale eller retten til adgang til advokatbistand i tilfælde af frihedsberøvelse.

Derudover definerer bestemmelserne om oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed andre rettigheder, der endnu ikke er harmoniseret i EU-lovgivningen, for at styrke de processuelle rettigheder. Bestemmelserne omfatter retten til ikke at udtale sig og til at blive anset for uskyldig, retten til juridisk bistand og retten til at fremlægge beviser og høre vidner.

I forslaget fremsættes der også klare og harmoniserede regler om de efterforskningsmetoder, som Den Europæiske Anklagemyndighed kan bruge i sin efterforskning, samt bestemmelser om indsamling og brug af beviser.

En forbedret ledelse af OLAF og styrkelse af de processuelle garantier

Kommissionen foreslår yderligere at styrke ledelsen af OLAF og de processuelle garantier under efterforskninger i overensstemmelse med de fremtidige retningslinjer for Den Europæiske Anklagemyndighed. Der er planlagt to vigtige initiativer i den henseende. Først og fremmest skal der oprettes en uafhængig myndighed, der har til opgave at kontrollere overholdelsen af processuelle garantier, for at styrke den juridiske undersøgelse af OLAF's efterforskningsforanstaltninger. Dernæst en særlig processuel sikkerhedsforanstaltning, hvorved ovennævnte myndighed giver tilladelse til, at OLAF kan træffe mere indtrængende efterforskningsforanstaltninger (undersøgelse af kontorer, inddragelse af dokumenter, osv.) i EU-institutionerne.

OLAF's rolle kommer også til at ændre sig med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed.

Kontoret forbliver ansvarlig for de administrative efterforskninger inden for de områder, der ikke hører ind Den Europæiske Anklagemyndigheds område. Det drejer sig blandt andet om uregelmæssigheder, der vedrører EU's finansielle interesser, og EU-ansattes alvorlige forseelser eller lovovertrædelser uden finansielle konsekvenser.

OLAF kommer ikke længere til at efterforske EU-svig eller andre lovovertrædelser, der vedrører EU's finansielle interesser. Det skyldes, at sådanne sager ved oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed kommer til at høre under dennes enekompentence. Hvis OLAF får mistanke om sådanne lovovertrædelser, er kontoret forpligtet til at meddele det til Den Europæiske Anklagemyndighed så tidligt som muligt i forløbet. Selvom OLAF ikke længere kommer til at efterforske sager inden for området, vil det efter anmodning bistå Den Europæiske Anklagemyndighed (sådan som det allerede nu bistår de nationale anklagere). Denne ændring gør efterforskningen hurtigere, og man undgår, at der udføres dobbeltarbejde i forbindelse med administrative og strafferetlige efterforskninger. På den måde øges chancerne for succesfulde retsforfølgninger.

De næste skridt

Den foreslåede forordning skal nu vedtages med enstemmighed af medlemsstaterne i Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

I tilfælde af manglende ensstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater i henhold til traktatens artikel 86 indgå et forstærket samarbejde.

Sagsforløb:

Medlemsstaterne rapporterer, at der årligt mistes omkring 500 mio. EUR i EU‑udgifter og ‑indtægter på grund af formodet svig.

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed er fastsat i Lissabontraktaten (artikel 86), og udgør ligeledes en styrkelse af Eurojust. Kommissionens formand José Manuel Barroso gentog Kommissionens forpligtelse til at gøre fremskridt med dette projekt i sin seneste tale om situationen i Unionen (SPEECH/12/296) i september 2012.

Frankrigs og Tysklands justitsministre udtrykte i et fælles papir af 20. marts 2013 deres støtte til oprettelsen af Den Europæisk Anklagemyndighed.

I maj 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative undersøgelser, der indeholdt forslag til forbedring af EU's finansielle interesser (se IP/11/644).

I juli 2012 fremlagde Kommission et forslag til et direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (IP/12/767, MEMO/12/544). Dette forslag omfattede definitioner på lovovertrædelser, der vedrører EU-budgettet, ensrettede minimumssanktioner (herunder fængselsstraf i alvorlige tilfælde) og fælles mindstestraffe.

Yderligere oplysninger

MEMO/13/693

Pressepakke

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/criminal/news/130717_en.htm

Europa-Kommissionen – strafferetlig politik:

http://ec.europa.eu/justice/criminal/criminal-law-policy

Hjemmeside for Viviane Reding, Europa-Kommissionens næstformand og kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

Hjemmeside for kommissær Algirdas Šemeta:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/semeta/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Emer Traynor (+32 2 292 15 48)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

Natasja Bohez Rubiano (+32 2 296 64 70)

BILAG 1: Oversigt over sager, der er overdraget til medlemsstaterne i form af retsafgørelser og domme fra 2006 - 2011

Sager, der er overdraget til medlemsstaterne

Sager med retsafgørelse

Sager med retsafgørelse i procent af overdragede sager

Domme

Domme i procent af sager med retsafgørelse

Østrig

8

4

50 %

4

100 %

Belgien

56

28

50 %

18

64,3 %

Bulgarien

37

14

37,8 %

6

42,9 %

Cypern

1

0

0 %

0

Ikke relevant

Tjekkiet

23

8

34,8 %

2

25 %

Danmark

4

3

75 %

1

33,3 %

Estland

3

1

33,3 %

1

100 %

Finland

12

12

100 %

11

91,7 %

Frankrig

29

12

41,4 %

9

75 %

Tyskland

168

114

67,9 %

65

57 %

Grækenland

86

26

30,2 %

5

19,2 %

Ungarn

10

1

10 %

0

0 %

Irland

0

0

Ikke relevant

0

Ikke relevant

Italien

112

37

33 %

14

37,8 %

Letland

4

0

0 %

0

Ikke relevant

Litauen

9

9

100 %

8

88,9 %

Luxembourg

2

1

50 %

1

100 %

Μalta

5

0

0 %

0

Ikke relevant

Nederlandene

29

16

55,2 %

5

31,3 %

Polen

90

17

18,9 %

6

35,3 %

Portugal

21

9

42,9 %

6

66,7 %

Rumænien

225

128

56,9 %

30

23,4 %

Slovakiet

16

9

56,3 %

0

0 %

Slovenien

2

0

0 %

0

Ikke relevant

Spanien

54

5

9,3 %

0

0 %

Sverige

5

4

80 %

4

100 %

Det Forenede Kongerige

19

13

68,4 %

3

23,1 %

I alt

1030

471

45,7 %

199

42,3 %

Kilde: The Olaf Report 2011: Twelfth operational report of the European Anti-fraud Office, 1 January to 31 December 2011, tabel 6, s. 22.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website