Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionen foreslår fælles afviklingsmekanisme for bankunionen

Commission Européenne - IP/13/674   10/07/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 10. juli 2013

Kommissionen foreslår fælles afviklingsmekanisme for bankunionen

Europa-Kommissionen har i dag fremsat forslag om en fælles afviklingsmekanisme for bankunionen. Mekanismen vil supplere den fælles tilsynsmekanisme (IP/12/953), der træder i kraft sidst i 2014. Når det sker, vil Den Europæiske Centralbank (ECB) føre direkte tilsyn med banker i euroområdet og andre medlemsstater, der beslutter sig for at deltage i bankunionen. Den fælles afviklingsmekanisme vil sikre, at hvis en bank, der er underlagt tilsynsmekanismen, til trods for det skrappere tilsyn kommer i alvorlige vanskeligheder, kan dens afvikling forvaltes effektivt med minimale omkostninger for skatteyderne og realøkonomien.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtaler: "Dette forslag indeholder alle elementerne til en bankunion, der kan gøre sektoren mere solid, genoprette tilliden og overvinde fragmenteringen på finansmarkederne. Vi er allerede blevet enige om fælles europæisk tilsyn med banker i euroområdet og andre medlemsstater, der ønsker at deltage. Forslaget fra i dag supplerer det arbejde med et stærkt og integreret fælles system til at håndtere nødlidende banker. Vi kan ikke fjerne risikoen for fremtidige bankkrak, men med den fælles afviklingsmekanisme og Afviklingsfonden burde det blive bankerne selv – og ikke europæiske skatteydere – der skal bære tab i fremtiden."

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtaler: "Vi har set, hvordan bankkriser hurtigt kan spredes til andre lande, hvilket fører til en stadigt faldende tillid i hele euroområdet. Vi har også oplevet, hvordan en stor tværnational banks krak kan medføre forviklinger og forvirring: Dexias afvikling er ikke et eksempel til efterfølgelse. Vi har brug for et system, der kan levere beslutninger hurtigt og effektivt uden at så tvivl om konsekvenserne for offentlige finanser og med regler, der giver sikkerhed på markedet. Det er formålet med forslaget om en fælles afviklingsmekanisme: Ved at sikre, at tilsyn og afvikling tilpasses på centralt plan med inddragelse af alle relevante nationale aktører og støttes af en egnet ordning for fremskaffelse af kapital til afvikling, muliggør mekanismen mere effektiv håndtering af bankkriser i bankunionen, og den vil bidrage til at bryde sammenhængen mellem statsgældskriser og nødlidende banker."

De styrkede tilsynsmæssige rammer for den fælles tilsynsmekanisme og de øgede krav til tilsyn (se MEMO/13/272) vil gøre bankerne mere sikre. Dog kan risikoen for, at et bank får store likviditets- eller solvensproblemer, aldrig udelukkes fuldstændigt. Tilsyn med og afvikling af banker skal tilpasses og udføres på samme centrale plan for at begrænse usikkerhed og forhindre stormløb på banker og afsmitning til andre dele af euroområdet.

Den foreslåede fælles afviklingsmekanisme vil anvende de materielle regler om genopretning og afvikling af banker (se IP/12/570), der efter planen snart skal vedtages, i bankunionen. Rådet (finansministrene) blev enige om de overordnede aspekter ved disse nye regler den 27. juni (MEMO/13/601), og Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg vedtog sin betænkning den 20. maj. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledes snart, og det forventes, at parterne når til enighed om direktivet om bankgenopretning og -afvikling til efteråret.

Den fælles afviklingsmekanisme vil fungere således:

  • Som tilsynsførende myndighed vil ECB meddele, når en bank i euroområdet eller med hjemsted i en medlemsstat, der deltager i bankunionen, har alvorlige finansproblemer og skal afvikles.

  • En fælles afviklingsinstans, der består af repræsentanter fra ECB, Europa-Kommissionen og de relevante nationale myndigheder (hvor banken har sit hovedsæde samt filialer og/eller datterselskaber) forbereder en bankafvikling. Afviklingsinstansen vil have omfattende beføjelser til at analysere og definere hvordan en bank skal afvikles, dvs. hvilke redskaber der skal anvendes, og hvad Afviklingsfondens rolle skal være. Nationale afviklingsmyndigheder vil være tæt involverede i dette arbejde.

  • På grundlag af Den Fælles Afviklingsinstans' anbefalinger eller på eget initiativ beslutter Kommissionen, om og hvornår en bank skal afvikles. Den fastsætter også rammerne for brugen af afviklingsredskaberne og Afviklingsfonden. Af juridiske grunde kan den endelige beslutning ikke træffes af Afviklingsinstansen.

  • Det vil under Den Fælles Afviklingsinstans' tilsyn være de nationale afviklingsmyndigheder, der står for udførelsen af afviklingsplanen.

  • Den Fælles Afviklingsinstans overvåger afviklingen. Den overvåger de nationale afviklingsmyndigheders udførelse på nationalt plan, og i tilfælde af manglende overholdelse kan den rette påbud direkte til de nødlidende banker.

  • Der oprettes en fælles bankafviklingsfond under Den Fælles Afviklingsinstans' kontrol til at sikre, at der er finansiering til rådighed på mellemlang sigt, mens banken omstruktureres. Afviklingsinstansen vil være finansieret af bidrag fra banksektoren og erstatter dermed de nationale afviklingsfonde fra medlemsstaterne i euroområdet og fra de medlemsstater, der deltager i bankunionen, som beskrevet i forslaget til direktivet om bankgenopretning og ‑afvikling.

Kommissionens rolle begrænses til at træffe afgørelse om at udløse afvikling af en bank og om rammerne for afviklingen. På den måde sikres der sammenhæng med det indre marked og med EU-lovgivningen om statsstøtte, mens den overordnede mekanismes uafhængighed og ansvarlighed sikres.

Ved Det Europæiske Råd den 27.-28. juni satte EU's ledere sig selv det mål, at de skal nå til enighed om mekanismen inden årets udgang, således at forslaget kan vedtages inden udløbet af Europa-Parlamentets nuværende valgperiode, som er i 2014. Det vil betyde, at mekanismen vil kunne anvendes fra januar 2015, sammen med direktivet om bankgenopretning og ‑afvikling.

Før de foreslåede regler træder i kraft, vil eventuelle bankkriser stadig forvaltes ud fra nationale ordninger. Disse ordninger står dog til at konvergere mere og mere i retning af aftalte afviklingsprincipper, dvs. tab allokeres til aktionærer og kreditorer frem for til skatteyderne. Det opnås på den ene side gennem reviderede retningslinjer om statsstøtte til banker, der også vedtages i dag (se IP/13/672), og på den anden side gennem muligheden for direkte rekapitalisering af banker gennem den europæiske stabilitetsmekanisme. Begge tilgange kræver, at byrden fordeles mellem en banks private investorer som forudsætning for offentlig støtte fra nationale ressourcer og ressourcer fra den europæiske stabilitetsmekanisme.

Baggrund

Kommissionen bekendtgjorde den fælles afviklingsmekanisme i meddelelsen om en køreplan for oprettelse af en bankunion (september 2012) og i planen for en udbygget og egentlig Økonomisk og Monetær Union (november 2012).

I december 2012 konstaterede Det Europæiske Råd behovet for at oprette en fælles afviklingsmekanisme til at ledsage den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen. I marts 2013 forpligtede det sig til at gennemføre bankunionen trinvist og bekræftede, at Kommissionens forslag om en fælles afviklingsmekanisme burde gennemgås som en prioriteret opgave med henblik på at vedtage det inden udløbet af Europa-Parlamentets nuværende valgperiode i 2014.

Europa-Parlamentet har længe gået ind for større integration i ordningerne om bankafvikling og opfordrede i en beslutning af 13. juni 2013 Kommissionen til så hurtigt som muligt at vedtage forslaget om etablering af den fælles afviklingsmekanisme.

Se MEMO/13/675 og MEMO/13/679.

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/banking-union/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Chantal Hughes (+32 2 296 44 50)

Carmel Dunne (+32 2 299 88 94)

Audrey Augier (+32 2 297 16 07)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site