Navigation path

Left navigation

Additional tools

Forslag til EU-budget for 2014: Kommissionen fremsætter forslag, der er i tråd med Europas nuværende situation

European Commission - IP/13/606   26/06/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 26. juni 2013

Forslag til EU-budget for 2014: Kommissionen fremsætter forslag, der er i tråd med Europas nuværende situation

Kommissionen har vedtaget forslaget til budget for 2014, der beløber sig til 142,01 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 135,9 mia. EUR i betalingsbevillinger. Budgetforslaget er ca. 6 % lavere end dette års budget på både forpligtelses- og betalingssiden.

"Vi fremlæger dette budgetforslag i dag, fordi Lissabontraktaten klart fastsætter, at Kommissionen skal gøre det senest den 1. juli", udtaler EU-kommissær for finansiel programmering og budget, Janusz Lewandowski. "Vi vil imidlertid justere vores forslag senere i lyset af den endelige flerårige finansielle ramme for 2014-2020".

Kommissionen har udarbejdet 2014-budgetforslag på basis af den seneste udvikling i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Beløbet for 2014 er betinget af, at der rettidigt i 2013 opnås enighed om de supplerende budgetmidler til dækning af betalingsbehovene i 2013 som foreslået af Kommissionen.

I mellemtiden og trods nedskæringerne udviser 2014-budgetforslaget en stigning på 3,3 % i forpligtelserne under "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" (udgiftsområde 1a), da EU's færre indtægter skal fokusere på foranstaltninger, der kan begrænse arbejdsløsheden og skabe vækst. Disse foranstaltninger omfatter Horisont 2020 — EU's nye program for finansiering af forskning og innovation (næsten 9 mia. EUR), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (3,6 mia. EUR) Connecting Europe-faciliteten (næsten 2 mia. EUR) og støtte til erhvervslivet i EU, navnlig til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Begrænsning af administrative udgifter (udgiftsområde 5)

For andet år i træk foreslår Kommissionen, at dens personale beskæres med 1 % (ekskl. indvirkningen af Kroatiens tiltrædelse) som led i sit forslag om, at personalet skal reduceres med 5 % over fem år.

Kommissionen foreslår også en nedskæring på 1,1 % på diskretionære områder af sine egne administrationsudgifter.

Den samlede stigning under udgiftsområde 5 skyldes hovedsagelig det stigende antal pensionister og omkostningerne forbundet med Kroatiens tiltrædelse.

Relativt set...

2014-budgetforslaget beløber til 1,05 % af EU's BNI i forpligtelsesbevillinger (mod 1,15 % i budgettet for 2013) og 1,01 % af betalingsbevillingerne (1,1 % i 2013). Da dette udgør en mindre procentdel af den årlige velfærd, der skabes af medlemsstaterne, repræsenterer det en væsentlig nedskæring i såvel relative som absolutte termer.

Yderligere oplysninger:

Janusz Lewandowskis websted:
http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/lewandowski/index_en.htm

Forslag til 2014-budget:
http://ec.europa.eu/budget/biblio/documents/2014/2014_en.cfm

Budgetforslag for 2014 i hovedtræk (power point):
http://ec.europa.eu/budget/library/biblio/documents/2014/DB2014_Press_Presentation_en.pdf

Kontaktpersoner:

Patrizio Fiorilli (+32 2 295 81 32)

Patrizio Fiorilli (+32 2 295 81 32)

Wojtek Talko (+32 2 297 85 51)Wojtek Talko (+32 2 297 85 51)

Forslag til EU-budget for 2014

(Forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR, afrundede tal i løbende priser)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website