Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 8. januar 2013

Beskæftigelse og social udvikling: Stadig større forskelle og øgede risici for langvarig social udstødelse

Efter fem års økonomiske krise og recessionens tilbagekomst i 2012 har arbejdsløsheden nået nye højder, der ikke er set i næsten tyve år, husstandsindkomsterne er mindsket, og risikoen for fattigdom eller social udstødelse er stigende, især i medlemsstaterne i Syd- og Østeuropa ifølge 2012-udgaven af "Employment and Social Developments in Europe Review". Krisens konsekvenser for den sociale situation er nu blevet mere alvorlige, da de første virkninger af lavere skatteopkrævninger og højere udgifter til sociale ydelser (de såkaldte "automatiske stabilisatorer") er blevet afsvækket. Der er ved at opstå en ny kløft mellem lande, som synes at være fanget i en nedadgående spiral af en faldende produktion, en hastigt stigende arbejdsløshed og en udhuling af den disponible indkomst, og dem, der indtil videre har vist god eller i det mindste nogen modstandsdygtighed. Sidstnævnte har ofte mere velfungerende arbejdsmarkeder og mere robuste velfærdssystemer.

"2012 har været endnu et meget dårligt år for Europa med hensyn til arbejdsløshed og den forværrede sociale situation", sagde EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion László Andor. "Men vores analyse viser, hvorledes arbejdsmarkedsreformer og forbedring af udformningen af velfærdssystemerne kan øge medlemsstaternes evne til at modstå økonomiske rystelser og fremme en hurtigere vej ud af krisen. Desuden er det usandsynligt, at der vil komme en stor socioøkonomisk forbedring i Europa i 2013, medmindre der gøres store fremskridt i også på en troværdig måde at løse eurokrisen, tildele ressourcer til stærkt tiltrængte investeringer, herunder i borgernes kvalifikationer, beskæftigelsesegnethed og social inklusion, og yde finansiering til realøkonomien."

Stadig større forskelle i euroområdet

Den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU er steget til næsten 11 %. Rapporten bekræfter et nyt mønster i forskelle, som er mest slående mellem nord og syd i euroområdet. Forskellen i arbejdsløsheden mellem disse to områder var 3,5 procentpoint i 2000, faldt til nul i 2007, men er derefter hurtigt steget til 7,5 procentpoint i 2011. Forskellene uden for euroområdet er også stigende, men dog væsentlig mindre. Denne bekymrende tendens peger på et presserende behov for at finde mere effektive ordninger for makroøkonomisk stabilisering, hvilket også afspejles i den igangværende debat om en omfattende og egentlig økonomisk og monetær union. Analysen viser også, at i de medlemsstater, som havde undergået væsentlige reformer for at gøre deres arbejdsmarkeder mere dynamiske, har de arbejdsløse bevaret meget bedre muligheder for at finde et nyt job, selv under kriseårene. Der opfordres til sådanne reformer i Kommissionens beskæftigelsespakke fra april 2012 og i den årlige vækstundersøgelse for 2013, og de vil blive behandlet som en del af det europæiske semester 2013 og de landespecifikke henstillinger.

Faldende husstandsindkomster, risici for langvarig udstødelse

Risiciene for at blive ramt af og for at undslippe fattigdom varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Visse befolkningsgrupper rammes mere: Unge, arbejdsløse kvinder og enlige mødre er blandt de grupper, der står over for øgede risici for vedvarende fattigdom. Det manglende, mærkbare opsving har lagt pres på husstandsindkomsterne i de fleste medlemsstater og øget risikoen for langvarig udstødelse. Husholdningernes reale disponible bruttoindkomst faldt mellem 2009 og 2011 i to tredjedele af de EU-lande, hvor der foreligger data, med det største fald i Grækenland (17 %), Spanien (8 %), Cypern (7 %) og Estland og Irland (5 %). Denne udvikling står i stærk modsætning til den situation, der kunne konstateres i de nordiske lande, Tyskland, Polen og Frankrig, hvor velfærdssystemerne og mere robuste arbejdsmarkeder har indebåret, at de samlede indkomster fortsat kunne stige under krisen. Den vedvarende krise øger imidlertid risiciene for langvarig udstødelse overalt.

For at forhindre tiltagende fattigdom og langvarig udstødelse i at bide sig fast skal politiske tiltag være skræddersyet til de specifikke nationale situationer og de befolkningsgrupper, der er mest udsat. I begyndelsen af 2013 vil Kommissionen udarbejde en pakke vedrørende sociale investeringer med retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at indføre passende, bæredygtige og effektive social- og arbejdsmarkedspolitikker, som styrker den menneskelige kapital og den sociale samhørighed over for et øget pres på offentlige og private ressourcer til at tackle disse udfordringer.

Velfærds- og skattesystemernes afgørende rolle

Med hensyn til deres effektivitet i bekæmpelse af fattigdom er udformningen af de nationale velfærdssystemer lige så vigtig som deres størrelse – medlemsstaternes ensartede niveauer for sociale udgifter giver udslag i meget forskellige satser for fattigdomslempelse. Understøttelses- og beskatningssystemerne kan i væsentlig grad påvirke beskæftigelsesresultaterne ved hjælp af specifikke elementer såsom børnepasningsordninger, der er en stærk faktor i at lette indtrædelsen i arbejde, især blandt kvinder. Udformningen af velfærdsstatens indtægtsside spiller en lige så vigtig rolle. Ved at flytte skattebyrden, som foreslået i beskæftigelsespakken og de landespecifikke henstillinger fra 2012, fra arbejde til andre kilder, f.eks. CO2-emissioner eller forbrug og ejendom, fremmes beskæftigelsen. Men de fordelingsmæssige aspekter af skattemæssige ændringer kræver en forsigtig tilgang, når der søges alternative kilder til at erstatte de tabte indtægter fra lavere beskatning af arbejdskraft. I analysen konkluderes det, at selv om der ikke findes nogen optimale løsninger for skatteomlægning fra et integreret social- og arbejdsmarkedspolitisk synspunkt, øges det ønskværdige ved visse skattemæssige ændringer gennem en passende udformning af velfærdssystemerne.

Lønninger er ikke bare en omkostning, men udgør også borgernes indkomst til at købe varer og tjenesteydelser. Ved at skære i lønningerne kan konkurrenceevnen muligvis forbedres, men det vil også mindske den indenlandske efterspørgsel på virksomheders produktion, hvilket kan føre til tab af arbejdspladser. Medarbejdernes andel af de samlede indtægter, som økonomien skaber, er faldet i løbet af de sidste ti år, mens polariseringen mellem høj- og lavindkomstjobs er steget. Der er fortsat stor forskel i lønnen mellem mænd og kvinder (16,4 % i gennemsnit i EU i 2010), og forskellen har en tendens til at øges med alderen. Rapportens analyse af mindsteløn viser, at lande med højere mindsteløn ikke har skubbet de lavtuddannede ud af et job, men de har tværtimod oftest en højere beskæftigelsesgrad. Desuden giver mindsteløn mulighed for at mindske lønforskellene mellem kønnene. Derfor understreges det i beskæftigelsespakken fra 2012, at strukturelle arbejdsmarkedsreformer bør stræbe efter at sikre passende og bæredygtige lønninger og undgå lavtlønsfælder, herunder gennem sikring af mindstelønnen på et passende niveau.

Kvalifikationer

Borgerne skal have de rette kvalifikationer til de rette jobs. Rapportens analyse viser, at i visse lande, især i den sydlige del af EU, er overensstemmelsen mellem kvalifikationer og jobs dårlig og/eller forringet. Dette problem er særlig alvorligt for det store og stadig voksende antal unge, der er arbejdsløse eller ikke i nogen form for uddannelse (NEET'er). De forslag, der er fremsat i ungdomsbeskæftigelsespakken (se IP/12/1311 og MEMO/12/938), har til formål at håndtere dette problem ved at sikre, at alle arbejdsløse unge bliver indskrevet på en videreuddannelse, en erhvervsuddannelse eller et praktikophold eller en lærlingeuddannelse af god kvalitet, der øger deres chancer for at finde et job.

For at mindske uoverensstemmelsen mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er landene nødt til at investere mere effektivt i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, finansiere aktive arbejdsmarkedspolitikker bedre og støtte oprettelsen af højtkvalificerede arbejdspladser i sektorer med vækstpotentiale, såsom den grønne økonomi og teknologi, informations- og kommunikationsteknologier og sundhedsydelser. Det nyligt lancerede "EU Skills Panorama" (se IP/12/1329) giver oplysninger om, hvor der er efterspørgsel på arbejdstagere med alle former for kvalifikationer. Og hvis ikke i deres egne lande, er der ofte ledige stillinger i andre medlemsstater, men arbejdstagerne kan stå over for mange problemer ved at få kendskab til disse. Kommissionen vedtog for nylig en beslutning om at modernisere og forbedre Eures, det tværnationale EU-netværk for jobsøgende (se IP/12/1262, MEMO/12/896, MEMO/12/897). Formålet er at gøre det lettere for jobsøgende at kontakte arbejdsgivere, der søger specifikke kvalifikationer, i enhver medlemsstat, at fokusere på sektorer og erhverv med mangel på kvalificeret arbejdskraft og at støtte målrettede mobilitetsordninger for unge.

Yderligere oplysninger

MEMO/13/1

"http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=7315

Employment and Social Situation Yearly Review"

Websted for arbejdsmarkeds- og samfundsanalyser

László Andors websted: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/andor/

Følg László Andor på Twitter: http://twitter.com/#!/LaszloAndorEU

Gratis e-mailnyhedsbrev: http://ec.europa.eu/social/e-newsletter

Kontaktpersoner:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Nadège Defrère (+32 2 296 45 44)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site