Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Bekæmpelse af skatteunddragelse: Kommissionen foreslår størst mulig automatisk informationsudveksling i EU

Commission Européenne - IP/13/530   12/06/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 12. juni 2013

Bekæmpelse af skatteunddragelse: Kommissionen foreslår størst mulig automatisk informationsudveksling i EU

Som en del af den styrkede indsats mod skatteunddragelse har Kommissionen i dag forslået at udvide den automatiske informationsudveksling mellem EU's skatteforvaltninger. Med forslaget tilføjes udbytte, kapitalgevinster, alle andre former for finansielle indkomster og kontisaldoer til listen over kategorier, som er underlagt automatisk informationsudveksling inden for EU (se MEMO/13/533). Derved banes vejen for, at EU får verdens mest omfattende automatiske informationsudvekslingssystem.

Algirdas Šemeta, EU-kommissær for beskatning og toldunion, revision og bekæmpelse af svig, siger: "Med forslaget i dag vil medlemsstaterne være bedre i stand til at fastsætte og opkræve de skatter, de har krav på, samtidig med at EU bedre vil kunne presse på for at opnå højere globale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Det vil være endnu et effektivt våben, som vil kunne spille en central rolle i bekæmpelsen af skatteunddragelse".

Den automatiske informationsudveksling i EU er allerede etableret ved to centrale retsakter.

EU's direktiv om beskatning af opsparing sikrer, at medlemsstaterne indsamler oplysninger om ikke-hjemmehørende personers opsparinger og automatisk stiller disse oplysninger til rådighed for skattemyndighederne dér, hvor disse personer er hjemmehørende. Dette system har været i funktion siden 2005. Der er fremsat et forslag i Rådet om at styrke dette direktiv og udvide dets anvendelsesområde. Ved Det Europæiske Råds møde i maj 2013 forpligtede medlemsstaterne sig til at vedtage det reviderede direktiv om opsparing inden udgangen af året.

Direktivet om administrativt samarbejde foreskriver automatisk informationsudveksling om andre former for indkomst fra den 1. januar 2015. Der er tale om følgende områder: erhvervsmæssige indtægter, bestyrelseshonorarer, livsforsikringer, pensioner og ejendom. Formålet med forslaget i dag er at revidere direktivet om administrativt samarbejde, således at den automatiske informationsudveksling fra nævnte dato også kommer til at gælde udbytte, kapitalgevinster, anden finansiel indkomst og kontisaldoer.

Forslaget i dag og de ovennævnte bestemmelser om automatisk udveksling betyder, at medlemsstaterne kommer til at dele lige så mange oplysninger mellem sig, som de har forpligtet sig til at dele med USA under Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA).

Baggrund

I december 2012 fremlagde Kommissionen en handlingsplan med henblik på at opnå en mere effektiv EU-indsats mod skatteunddragelse og skatteundgåelse. Handlingsplanen indeholder et omfattende katalog af foranstaltninger, som kan hjælpe medlemsstaterne med at beskytte deres skattegrundlag og inddrive de milliarder af euro, der retmæssigt tilkommer dem. I handlingsplanen fremhæves behovet for at fremme automatisk informationsudveksling som den europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet.

Rådet for Økonomi og Finans, som fandt sted den 14. maj 2013, bifaldt handlingsplanen. Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 opfordrede til at udvide den automatiske informationsudveksling på EU-niveau og globalt niveau for bedre at kunne bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og udtrykte tilfredshed med Kommissionens hensigt om at fremsætte et forslag derom.

Nyttige link

Forslaget kan ses på:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_cooperation/mutual_assistance/direct_tax_directive/index_en.htm

Kommissionens handlingsplan og henstillinger kan ses på:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/publications/com_reports/taxation/index_en.htm

Websted vedrørende skatteunddragelse og -undgåelse:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_fraud_evasion/index_en.htm

Websted for kommissær Algirdas Šemeta (Beskatning, Toldunion, Revision og Bekæmpelse af Svig):

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/semeta/index_en.htm

Følg kommissær Algirdas Šemeta på Twitter

Kontaktpersoner:

Emer Traynor (+32 2 292 15 48)

Natasja Bohez Rubiano (+32 2 296 64 70)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site